Teamleder til Banedanmarks døgnbemandede overvågningscentral
Afdelingsleder, offentlig i Banedanmark, Strøm og Signal, Otto Busses Vej 8 - København SV
Afdelingsleder, offentlig søges til stillingen som Teamleder til Banedanmarks døgnbemandede overvågningscentral. En passioneret og motiveret leder, med erfaring inden for tekniske områder, el-installationer og kørestrøm, søges til at sikre stabil drift af jernbanenettet. Muligheden for at gøre en positiv forskel i et dynamisk og udviklende miljø venter.
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 1. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig
Har du lyst til at tage ansvaret for Banedanmarks overvågningscentral for kørestrøm og vil du være en del af kernedriften af fremtidens klimavenlige jernbane?
Som vores nye teamleder får du ansvar for driften af vores døgnbemandede overvågningscentral for kørestrøm – i daglig tale kaldet OCK. Ansvarsområdet er den landsdækkende Fjernbane samt den københavnske S-bane. OCK hører hjemme i sektionen Driftsansvar, som er en del af området Strøm & Materiel.
Samtidig får du ansvaret for at skabe motivation og sætte rammerne for arbejdsgangene i teamet. Sammen med den øvrige ledelse bliver du en central ressource i arbejdet med at sætte OCK på landkortet, som en del af udmøntningen af den nye strategi i området. Her spiller både overvågningsopgaven og bidraget til analyse af driftsdata en vigtig rolle, da de er afgørende for at sikre en stabil drift af alle dele af kørestrømsanlæggene på jernbanenettet.
Du vil få en dagligdag, hvor du befinder dig i feltet mellem sikring af el-togs driften og overvågning af det tilhørende højspændings kørestrømsanlæg. Du får en rolle, hvor du gør en forskel for teamet og i det større perspektiv, der kan mærkes af alle togpassagererne.
Fokus på ledelse og ansvar for kvaliteten
Som teamleder har du, assisteret af den produktionsansvarlige for kontrolrummene, det overordnede faglige og ledelsesmæssige ansvar for dit team. Det består af medarbejder i kontrolrummene som arbejder i skiftehold inklusive weekend samt kontorpersonale primært på dagvagt. Du får den direkte ledelse af teamet, hvor du står for MUS og kompetenceudviklingen samt for løbende at coache og motivere. Du skal sikre, at de nødvendige kvalifikationer og ressourcer er til stede i teamet.
Øvrige opgaver er:
- Sikre det gode samarbejde med vores kollegaer i trafikledelsen
- Deltage i godkendelsen af vagtplaner
- Sikre, at planlægningen af afbrydelser i kørestrømsanlægget forløber korrekt, så arbejder på og nær den elektrificerede jernbane kan foregå sikkert
- Være tovholder på interne og eksterne projekters integration i vores overvågningssystem
- Deltage i koordineringen med energinet og el-distributionsselskaberne
- Samarbejde med sektionen el–sikkerhed om at sikre, at arbejdet altid overholder den gældende el-lovgivning
Ligeledes er du medansvarlig for et tæt og konstruktivt samarbejde med de øvrige afdelinger i Banedanmark.
Dit tjenestested vil være i vores overvågningscentral på Otto Busses vej 8b, 2450 København SV.
Leder, gerne med el-kompetence
Du kommer ind i en stor organisation, men på et mindre tjenestested. Derfor er det vigtigt at du evner at arbejde professionelt med kollegaerne på distancen. Vi forventer at du lægger vægt på det gode samarbejde både internt og eksternt. Da du vil befinde dig i en verden med akutte hændelser, skiftende planer og rullende skiftehold er det vigtigt, at du er driftssikker og engagerende, så arbejdsklimaet altid er positivt.
Derudover rummer dit CV ideelt set:
- Erfaring med at håndtere skiftehold/ kontrolrum
- Baggrund inden for forvaltning af et teknisk område, vedligehold, eller produktion
- Måske erfaring indenfor kørestrøms- eller jernbaneområdet
- En videregående uddannelse indenfor el-området f.eks. højspænding, El-installatør etc.
Dit nye team
Du bliver en del af ledelsen i sektionen Driftsansvar, som er en del af området Strøm & Materiel i divisionen Teknik& Udførsel. Du kan se frem til et spændende og afvekslende arbejde i et miljø i udvikling. Du kommer til at lede et team af engagerede kolleger i kontrolrummene og på kontoret, sammensat af en god blanding af el-faglige baggrunde og erfaringsniveauer.
Banedanmark er midt i en tid med omfattende ændringer og stort politisk fokus på en grøn og bæredygtig jernbane. Derfor er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen med mange interessante store anlægs- og fornyelsesprojekter. Ikke mindst er Banedanmark i gang med at elektrificere det overordnede jernbanenet, så fremtidens el-tog kan befare endnu mere af jernbanenettet og dermed bliver rollen for OCK stadig mere central.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fungerende sektionschef Allan Larsen på telefon 24 21 97 55, eller mail alrs@bane.dk
Send os din ansøgning og dit CV snarest, da vi vurderer ansøgninger løbende. For at søge stillingen klikker du på linket “Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som afdelingsleder, offentlig
- Gruppeleder for aftenvagten til Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro
- Socialafdelingen søger visionær og værdibaseret afdelingsleder til Boområde Øst
- Funktionsleder til Svømmehallerne
- Afdelingsleder til Brønshøj Skole
- Leder til Det Sociale Udføreområde
- Erfaren afdelingsleder søges til botilbud Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud i Ryomgård
- Gruppeleder til daggruppen Druehaven i Hjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
- Nærværende afdelingsleder til Center for Demens – Lindehusene
- Underdirektør til Skattefaglig afdeling i fagområdet Jura
- Afdelingsleder til Bofællesskabet Pile Allé 33 på Frederiksberg.
- Laboratorieleder for Molekylærpatologisk Team ved Patologiafdelingen, SUH
- Leder af Myndighed i Social og Handicap
- Leder til Hedensted Bofællesskaber
- Driftsstærk leder med overblik til fagområdet Borgere i Gældsstyrelsen
- Samarbejdende og relationsstærk funktionsleder for Informationssikkerhed og Databeskyttelse
- Indskolingsleder til Lergravsparkens Skole
- Udskolingsleder til Bjerringbro Skole
- Afdelingsleder på Bavneskolen i Dalby – en del af 5-Kløverskolerne i Faxe
- Funktionsleder – Sundhedsfaglig visitation og faglig udvikling
- Assisterende leder til Væksthuset i Vodskov
- 2 assisterende afdelingsledere søges til bostedet Syrenvænget i Nysted, Bo og Aktivitetstilbud Guldborgsund
- Leder af Brønderslev Bibliotek
- Afdelingsleder til Opsøgende Indsatser i Københavns Kommune
- Afdelingsleder med autismefaglighed og ledelseserfaring
- Afdelingsleder for hjemmeplejen i Gørlev

