Studiesekretær
Studiesekretær i SCU - Skanderborg
Stillingen kaldes også: Specialundervisningskoordinator
- Skanderborg
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 9. maj 2025
- Ansøgningsfrist: 10. juni 2025
- Deltid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studiesekretær
Studiesekretær på SCU
Bliv en del af Danmarks bedste studieadministrative team, når vores kollega går på pension, og vi skal finde en afløser med virkning fra 1. august 2025.
”Arbejder og tænker som en campusskole”. Har du lyst til at blive en del af SCU – og samtidig forstår, at sammen i fællesskab står vi stærkere, så læs videre.
Dit arbejdsområde
Stillingen bliver sammensat af opgaver fra vores tidligere kollega på uddannelserne HHX og EUD/EUX Business og en række mere tværgående opgaver. Der er mulighed for, at du i samarbejde med os kan være med til at præge og udvikle indholdet.
Stillingen omfatter bl.a.:
• Eksamensplanlægning på HHX og EUD/EUX Business
• Vikardækning ved sygdom og andet fravær på tværs af alle vores uddannelser
• Tværgående lokaleoverblik
• Indberetning
• Censorbank HF og HHX
• Censur
• Lettere SU-administration
• Betjening af både telefoniske og personlige henvendelser
• ETU / ungeprofilundersøgelser
• Sekretær for Samarbejdsudvalget
• Diverse statistikopgaver for uddannelsesledelsen
Vi forventer ikke, at du kan løse alle opgaver fra første dag, og vi hjælper dig naturligvis i gang.
Dine kompetencer
Du er kontoruddannet og har erfaring med studieadministrativt arbejde, administration og meget gerne eksamensplanlægning. Du besidder stærke koordinationsevner. Du arbejder ubesværet med Office-pakken og er erfaren Excel-bruger. Erfaring med Lectio vil være et stort plus, men ikke et krav.
Du er imødekommende og meget serviceminded, og du går til alle dine opgaver med en positiv indstilling. Du møder andre med et smil og har en naturlig lyst til at hjælpe og vejlede studerende og kolleger i hverdagen. Du trives med menneskelig kontakt og har let ved at skabe en god stemning omkring dig.
Du trives godt i en travl og uforudsigelig hverdag, og du vil føle dig godt tilpas på en uddannelsesinstitution blandt mange forskellige mennesker.
Samtidig formår du at arbejde fokuseret og struktureret på trods af afbrydelser undervejs. Du er god til løbende at sætte dig ind i nye arbejdsområder og samarbejder let og naturligt med andre.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på kvalitet, spændende opgaver og frie rammer. Vi giver dig gode muligheder for at præge jobbet og udvikle dig både fagligt og personligt.
I forbindelse med den senest gennemførte MTU/APV skriver Aspekt R&D: ”MTU/APV på SCU er en af de mest pletfrie målinger, vi nogensinde har beskrevet. I sig selv er en gennemsnitskarakter, efter 7-trinsskalaen, på 10,3 for skolen som helhed en af de absolutte topscorere, og en samlet vurdering af skolens ledelse på 10,2 er meget usædvanlig. For begge spørgsmåls vedkommende har mere end hver fjerde medarbejder givet topkarakteren 12.”
Vi arbejder målrettet på at holde fast i et godt arbejdsmiljø og god trivsel med mulighed for bl.a. padel, kollega-keramik og korsang. Der er mulighed for frokostordning. Hvis du ønsker at bidrage til at levere de bedste uddannelser og fastholde et rigtig godt arbejdsmiljø, er du meget velkommen til at sende en ansøgning.
Ønsker du yderligere oplysninger om SCU og stillingen, er du velkommen til at kontakte studieadministrativ chef Gitte Jensen på 20983384 eller gje@scu.dk.
Det med småt
Det er et krav, at du kan møde ind kl. 7:30.
Ansættelse sker efter cirkulære af 1. august 2022 om Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten Medst.nr. 042-22 samt cirkulære af 5. juli 2024 Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (0A0-S fællesoverenskomsten) Medst.nr. 029-24
senest 10. juni 2025
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som studiesekretær
- Stærk profil til udvikling og drift af skemaplanlægningen
- Studie- og kvalitetssikringskoordinator (barselsvikariat)
- Studiesekretær til Svendborg Gymnasium
- Studiesekretær
- Barselsvikar: Studievejleder og studiekoordinator på VIA Professionsbacheloruddannelsen i civilsamfundsudvikling: Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)
- Orkesterkoordinator, klassisk afd., Aarhus
- Tidsbegrænset deltidsstilling i Odense Katedralskoles studieadminsitration
- Administrativ medarbejder til Det Blå Gymnasium, Haderslev Handelsskole
- Studieadministrativ medarbejder til Nat-Tech Uddannelse
- Uddannelsessekretær
- Uddannelsesadministrator
- Administrativ medarbejder
- Studiesekretær eller kontorelev med fokus på digitalisering og automatisering søges til Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier
- Cphbusiness søger serviceminded studiesekretær
- Sct. Knuds Gymnasium søger studieadministrativ sekretær
- Studieadministrative koordinatorer til afdeling Studieforløb


