Spillemyndigheden søger funktionsleder til tilsyn med det landbaserede spilmarked
Afdelingsleder, offentlig i Englandsgade, Odense - Odence C
- Odense
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 5. maj 2025
- Ansøgningsfrist: 22. maj 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig
Er dit stærkeste kort på hånden dine samarbejdsevner og evnen til at opbygge gode relationer og samtidig at sikre driftsopgaver? Vil du bringe dine lederegenskaber i spil for at være med til at sikre rammerne om et ansvarligt og fair spilmarked i Danmark?
Så er du måske den funktionsleder, som vi søger til enheden Landbaseret Tilsyn i Spillemyndigheden.
Funktionsleder i Landbaseret Tilsyn
Du vil som funktionsleder i Landbaseret Tilsyn få driftsansvaret for tilsynet med landbaserede (fysiske) spil i Blandt andet butikker, kiosker, spille- og bankohaller samt personaleansvaret for de 17 medarbejdere, som udfører tilsynene. Størstedelen af tilsynsmedarbejderne arbejder fra forskellige steder i landet, hvorfor stillingen kræver gode evner udi distance- og hybridledelse.
Med reference til direktøren vil din primære opgave være at sikre god drifts- og personaleledelse for dine medarbejdere. Som funktionsleder har du desuden ansvaret for afholdelse af MUS samt lønforventningssamtaler.
Opgaverne i Landbaseret Tilsyn udspringer af samarbejdet med Spillemyndighedens fagkontorer og kræver tæt koordinering, hvorfor gode samarbejdsevner og evnen til at tænke tværorganisatorisk er vigtige egenskaber at besidde. Lige meget om du uddelegerer opgaverne eller selv griber dem, er det desuden vigtigt, at du tager ansvar og sikrer fremdrift og udvikling af området. Du prioriterer et godt arbejdsmiljø og har fokus på udvikling af dine medarbejdere, ligesom du har fokus på, at der skabes resultater.
Politisk forståelse og betydelig erfaring med driftsledelse
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, eventuelt suppleret med en lederuddannelse. Det kan også være, at din ledelseserfaring og dine resultater gør, at din faglige baggrund ikke er afgørende. Vigtigst er, at du både har forretningsforståelse og et stærkt kommunikationsgen samtidig med, at du formår at sætte ledelse som disciplin i centrum. Vi vægter desuden betydelig erfaring med driftsledelse og distanceledelse højt.
Du har en skarp politisk forståelse, som gør dig i stand til at agere sikkert og ansvarligt i en politisk styret organisation. En forståelse som du målrettet anvender til at give dine medarbejdere faglig sparring på den konkrete opgaveløsning og til at sikre en god relation med både interne og eksterne interessenter.
Ambitiøs styrelse med højt til loftet
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne for et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverdenen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.
Spillemyndigheden er en styrelse under Skatteministeriet.
Ansøgning og ansættelse
Ansøgning, CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link snarest muligt, dog senest den 22. maj 2025 kl. 12.00. Har du spørgsmål til indhold af jobbet, er du velkommen til at kontakte Kontorchef i Lotteri og Landbaseret Spil, Richard Nørgaard, på tlf. 72371557 eller på mail rn@spillemyndigheden.dk.
Vi afholder samtaler i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristens udløb. Ved eventuel indkaldelse til 2. samtale, bliver der gennemført en test som led i ansættelsesproceduren. Forud for ansættelse indhentes der referencer.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelses med gældende overenskomst og er klassificeret i lønramme 36. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Dronningen.
Tiltrædelse den 1. august 2025. Tjenestestedet er på Englandsgade 25, 5000 Odense C. Vi flytter i nye lokaler ultimo august og det fremtidige tjenestested vil da være WoodHub, Lerchesgade 35, 2. sal, 5000 Odense C.
Ansættelsesområde
Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Spillemyndigheden opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Læs mere om os på Spillemyndigheden.dk og på LinkedIn.com.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som afdelingsleder, offentlig
- Gruppeleder for aftenvagten til Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro
- Socialafdelingen søger visionær og værdibaseret afdelingsleder til Boområde Øst
- Funktionsleder til Svømmehallerne
- Afdelingsleder til Brønshøj Skole
- Leder til Det Sociale Udføreområde
- Erfaren afdelingsleder søges til botilbud Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud i Ryomgård
- Gruppeleder til daggruppen Druehaven i Hjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
- Nærværende afdelingsleder til Center for Demens – Lindehusene
- Underdirektør til Skattefaglig afdeling i fagområdet Jura
- Afdelingsleder til Bofællesskabet Pile Allé 33 på Frederiksberg.
- Laboratorieleder for Molekylærpatologisk Team ved Patologiafdelingen, SUH
- Leder af Myndighed i Social og Handicap
- Leder til Hedensted Bofællesskaber
- Driftsstærk leder med overblik til fagområdet Borgere i Gældsstyrelsen
- Samarbejdende og relationsstærk funktionsleder for Informationssikkerhed og Databeskyttelse
- Indskolingsleder til Lergravsparkens Skole
- Udskolingsleder til Bjerringbro Skole
- Afdelingsleder på Bavneskolen i Dalby – en del af 5-Kløverskolerne i Faxe
- Funktionsleder – Sundhedsfaglig visitation og faglig udvikling
- Assisterende leder til Væksthuset i Vodskov
- 2 assisterende afdelingsledere søges til bostedet Syrenvænget i Nysted, Bo og Aktivitetstilbud Guldborgsund
- Leder af Brønderslev Bibliotek
- Afdelingsleder til Opsøgende Indsatser i Københavns Kommune
- Afdelingsleder med autismefaglighed og ledelseserfaring
- Afdelingsleder for hjemmeplejen i Gørlev


