HR-partner med strategisk ansvar for løn, forhandling og HR-nøgletal
HR-konsulent i SSI - København S
SSI søger en dygtig HR-partner med strategisk ansvar for løn, forhandling og HR-nøgletal. Kandidaten skal have en samfundsvidenskabelig uddannelse og flere års erfaring inden for lønstrukturer, HR-data og ledelsesinformation. En proaktiv tilgang, god humor og løsningsorientering er vigtige. En fleksibel arbejdsplads med meningsfulde sundhedsopgaver venter dig hos SSI.
Stillingen kaldes også: Personaleanalytiker
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 3. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 16. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent
Motiveres du af at skabe stærke HR-resultater, og er du interesseret i at være faglig sparringspartner for ledelse og kolleger inden for lønstrukturer, HR-nøgletal og HR-processer på et højt strategisk niveau? Vil du bidrage til at indfri Statens Serum Instituts (SSI) ambition om at være en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser? Så er du måske vores nye kollega i afdelingen Medarbejdere, Trivsel og Udvikling.
Jobbets indhold
Du vil bruge din ekspertise inden for løn, forhandling og HR-analyse til at bidrage til en professionel og effektiv HR-understøttelse. Du vil komme til at løse opgaver på tværs af SSI, hvor du i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen vil yde helhedsorienteret HR-understøttelse. Som HR-partner vil du desuden yde rådgivning og sparring til chefer og ledere inden for HR med fokus på at skabe transparens, kvalitet og værdiskabende HR. Du vil få ansvar for følgende områder:
- Strategisk udvikling og vedligeholdelse af lønstrukturer og lønpolitikker
- Ansvarlig for de årlige ny lønforhandlinger
- Udarbejdelse og analyse af HR-nøgletal og ledelsesinformation
- Understøttelse og vedligeholdelse af HR-systemer
- Bidrage til optimering af HR-processer og arbejdsgange
- Medvirken i HR-udviklingsprojekter og løbende initiativer til at skabe en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser
Vi sørger for en grundig introduktion til opgaverne og vores organisation, så du bliver godt klædt på til at løse dine opgaver på et højt fagligt niveau.
Din baggrund
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse – f.eks. cand.scient.pol. eller lignende. Du har flere års erfaring med og kan agere som faglig ekspert på nedenstående områder:
- Lønforhandling og rådgivning om løn og lønstrukturer
- Strategisk ledelsesinformation med stærke kompetencer inden for Excel, HR-nøgletal og Power-BI
- Analyse, formidling af HR-data og udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelsen
- Faglig sparringspartner for ledelsen og kolleger indenfor den brede HR-palette
- Indgående kendskab til arbejdet i en statslig organisation og tilhørende overenskomster og regelgrundlag
Derudover er du analytisk, struktureret og formår at formilde komplekst datagrundlag i et klart sprog. Du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver med et strategisk blik for organisationens udvikling, og du har gode relationelle kompetencer, der støtter det brede samarbejde i vores organisation. Desuden trives du i en travl og foranderlig hverdag, hvor du bidrager med dit gode humør og løsningsorienterede tilgang.
Vi tilbyder dig
På SSI bliver du en del af en organisation med ca. 850 medarbejdere, der hver dag arbejder med meningsfulde sundhedsopgaver. Hos os får du:
- Et job med stor selvstændighed, mening og med mulighed for at præge dine opgaver
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og flekstid
- En aktiv personaleforening, sociale arrangementer og gode fysiske rammer
- En arbejdsplads i grønne omgivelser centralt i København – med fri parkering og god adgang til offentlig transport
Sådan er dit kommende team
Vi er et team af dygtige og sjove kollegaer, der har en høj faglighed og et godt socialt miljø, som vi glæder os til at byde dig velkommen i. Vi arbejder sammen på kryds og tværs i en uformel tone og med blik for hinandens forskelligheder og kompetencer.
Vi varetager HR-opgaver som f.eks. rekruttering, rådgivning, ledelsessparring, personalesager, forhandling, trivsel, udvikling og implementering af koncernfælles politikker og retningslinjer.
Vi er i samspil med ledelse og medarbejdere med til at identificere, udvikle, formulere og implementere løbende relevante initiativer, der fremmer den gode arbejdsplads.
Lyder jobbet som noget for dig?
Så send os din ansøgning, CV og eksamensbevis. Vi opfordrer dig til at udelade foto i dit CV af hensyn til en inkluderende rekrutteringsproces. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.
Har du spørgsmål?
Kontakt HR-partner Josephine Bay Franke på tlf. 3268 8240. Læs mere om ansøgningsprocessen på Job på SSI.
Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomsten for akademikere i staten med mulighed for at blive indplaceret som konsulent afhængig af dine kvalifikationer.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som hr-konsulent
- HR-konsulent med sundhedsfaglig baggrund
- HR- og organisationskonsulent til Stab for HR & Sekretariat
- Organisationskonsulent og HR-Partner til Organisation & Culture, Koncern HR
- Det Kongelige Teater søger HR-konsulent med administrative superkræfter og styr på barsel
- HR-konsulent til Chefbemandingssektionen i Personelkommandoen
- HR Assistant
- Rigshospitalet søger en HR-partner med stærke kompetencer i ansættelsesret, lønforhandling og rådgivning - GENOPSLAG
- HR-udviklingskonsulent med fokus på strategisk arbejdsmiljø
- Engageret HR Supporter med erfaring i løn
- HR-partner (barselsvikar) til Statens Serum Institut
- HR-konsulent til Herlev og Gentofte Hospital
- HR-konsulent til Herlev og Gentofte Hospital
- Ledelseskonsulent søges – barselsvikariat i HR og Arbejdsmiljø
- HR-konsulent til alsidig hverdag med en bred portefølje af opgaver
- Syddjurs Kommune søger en HR-konsulent med fokus på ledelse, trivsel og udvikling
- HR Lønkonsulent til Koncern HR – Bliv en del af et stærkt fællesskab
- HR- og lønkonsulent til Rigshospitalet
- HR-partner til Rigshospitalet, som brænder for rådgivning, løn og forhandling
- HR- og ledelsespartner til Designskolen Koldings ledelsessekretariat
- Erfaren HR-udviklingskonsulent med juridisk baggrund – nyoprettet stilling
- Bliv vores nye HR-partner ved Flyvevåbnet med base i Helikopter Wing
- Klar til at jonglere HR-opgaver og nye muligheder på samme tid?
- Rekrutteringskonsulent til rekruttering af uniformerede elever til Kriminalforsorgen
- Brænder du for personalejura og HR? Holbæk Sygehus søger ny kollega til HR og Uddannelse i Staben


