Driftsstærk leder med overblik til fagområdet Borgere i Gældsstyrelsen
Afdelingschef i Skatteforvaltningen, Tønder
Stillingen kaldes også: Administrationschef ved domstolene
- Tønder
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 6. maj 2025
- Ansøgningsfrist: 23. maj 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingschef
Brænder du for at gøre en forskel – både for samfundet og dine medarbejdere?
Har du lyst til at stå i spidsen for et hold på ca. 20 medarbejdere, der hver dag arbejder for en vigtig samfundsopgave? Som faglig stærk leder bliver du en central del af en velfungerende ledergruppe, hvor samarbejde og fælles retning er i fokus. Hos os får du muligheden for at præge arbejdet med at sikre, at gæld til det offentlige bliver betalt til gavn for vores fælles velfærd.
Din enhed, ansvarsområde og opgaver
Du bliver leder for enheden Borgere 5, som organisatorisk er placeret under fagområdet Borgere. Enhederne i fagområdet arbejder med understøttelsen af forretningsstrategien om at bremse og vende gældsudviklingen på borgerområdet gennem anvendelse af effektive inddrivelsesindsatser nationalt og internationalt.
Vi søger en funktionsleder til vores lokation i Tønder, da vores nuværende funktionsleder går på pension. Enheden Borgere 5 arbejder med inddrivelse af gæld hos borgere – opgaver, som kræver høj faglighed hos enhedens medarbejdere – og dig som leder.
Med reference til underdirektøren for fagområdet Borgere får du lederansvar for enheden, hvor dit arbejde bl.a. vil bestå af følgende opgaver:
- Personaleledelse af enhedens ca. 20 medarbejdere
- Tydelig driftsledelse, der sikrer at enheden når de opstillede mål
- Støtte enheden i løbende effektiviseringer
- Bidrage til udviklingen af fagområdet generelt og styrelsen i øvrigt og hjælpe til med at afstemme retning og fokus
- Være med til at sikre at Gældsstyrelsen i enhver sammenhæng optræder professionelt og korrekt
Vi er en professionel organisation, som understøtter dine daglige ledelsesopgaver for at sikre planlægning, prioritering og styring. Internt får du et tæt samarbejde med områdets øvrige 6 ledere samt kontorchefen på fagområdet.
Du bidrager med stort engagement, fokus på sikker drift og empatisk ledelse
Din uddannelse er ikke afgørende, men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til offentlig ledelse og forvaltning, og har arbejdet i en politisk styret organisation. Du har god forståelse for driftsledelse med interesse og talent for ledelse generelt.
Vi er en videnstung organisation med høj faglighed, som vi forventer, at du har interesse i at tillære dig. Vi lægger samtidig særligt vægt på, at du brænder for ledelsesopgaven og kan motivere og støtte dine medarbejdere i en omskiftelig hverdag, så de trives og udvikler sig. Du har blik for både produktionsresultater og performance, og du følger naturligt op på disse, samtidig med, at du kan bidrage med faglig sparring og være en aktiv medspiller i løsning af komplekse problemstillinger. Endelig er det vigtigt, at du har gode relationelle og kommunikative kompetencer, så du kan skabe klar og tillidsfuld dialog i hverdagen.
Du evner at understøtte de strategiske indsatser og målfastsættelsen inden for eget område, og du tager ansvar for at skabe sammenhæng mellem Gældsstyrelsens strategier og mål. Du omsætter strategier, politikker og mål til håndgribelige pejlemærker, som medarbejderne kan arbejde målrettet efter. Du arbejder helhedsorienteret og er god til at samarbejde på tværs.
Om os
Fagområdet Borgere er repræsenteret på fire forskellige lokationer, hvor underdirektøren har base i Ringkøbing. Hun er derfor ikke til stede dagligt i Tønder og det kræver noget særligt af dig som leder. Det forventes derfor, at du aktivt selv tager kontakt, når du har brug for sparring. På lokationen i Tønder har du dog to tætte lederkolleger på samme område og i alt seks ledere fra fagområdet Borgere.
Dialog, samarbejde og helhedstænkning er afgørende.
Du bliver en del af en spændende og travl arbejdsplads. Vi er en vigtig brik i Skatteforvaltningens primære opgaver, som er finansieringen af det danske velfærdssamfund. Vi har travlt, men har også tid til fordybelse og du vil altid være omgivet af gode lederkollegaer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 23. maj 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Inge Maria Frydendahl Kruse på 72 37 66 66. Send gerne en SMS, hvorefter Inge Maria ringer tilbage.
Vi har planlagt at holde første runde samtaler den 10. juni 2025. Hvis du går videre, skal du afsætte tid til udfyldelse af test og case. Samtalerunde 2 vil være den 20. juni 2025. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer. Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Pionér Allé 1, 6270 Tønder.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som afdelingschef
- Sektionschef til cyber- og informationssikkerhed
- SEKRETARIATSLEDER TIL STORT BYGGEFORSKNINGSPROGRAM PÅ FIRE UNIVERSITETER
- Erfaren mellemleder til Billeddiagnostisk afdeling i Nykøbing F, Sjællands Universitetshospital
- Sektionschef til Administrationssektionen (J1) ved Specialoperationskommandoen
- Chef for S9 ved Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland
- Sektionschef til IT-sikkerhed i området for digital transformation
- Afdelingschef for Plan, Byg og Erhverv /Stadsarkitekt
- Er du en visionær og strategisk leder?
- Chef for Byggeri til Københavns Universitet
- CHEF for Kapacitetsdivision Luftsystemer’s Military Design Organisation
- Afdelingschef til Ministeriet for Grøn Treparts departement
- Vicedirektør til Statens It
- Er du vores nye familiechef i Esbjerg Kommune?
- Vicedirektør til Minister- og Ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets departement
- Cheflæge til Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt
- Driftschef til Sjællands Universitetshospital
- Afdelingsleder og stedfortræder til Specialgruppen for Børn og Unge
- Sektionschef til Almen Medico i Center for IT og Medicoteknologi
- Afdelingschef for Operativ Enhed til Midtjysk Brand & Redning
- Funktionsleder med relevant uddannelsesmæssige baggrund søges til Klinik 2 i vores Ambulatorium - Regionspsykiatrien Gødstrup
- Relationsstærk, uniformeret enhedschef søges til Institution Københavns Fængsler, Kriminalforsorgen Øst
- Personaleleder (Detail) søges til spændende virksomhed i vækst
- Afdelingschef for drifts- og trafikledere i DSB – tag ansvar i krydsfeltet mellem drift og udvikling
- Leder til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse
- Vejdirektoratet søger medarbejder til risikovurderinger

