Demensleader Holte - Personcentreret dagcenter
Rudersdal Kommune søger en afdelingsleder til Dagcenter Skovvang for borgere med demens. Du skal varetage personaleledelse, drift og faglig udvikling i et specialiseret dagtilbud. Som daglig leder for seks medarbejdere skal du være tydelig sparringspartner i komplekse borgersager og indgå i makkerledelse af den skærmede demensafdeling Æblehaven. Stillingen kræver demensfaglighed, sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund samt ledelseserfaring. Du skal være synlig i hverdagen og deltage i aktiviteter tæt på borgerne. Ansøgningsfrist: 27. maj 2026.
Afdelingsleder stilling ved Rudersdal Kommune - Holte, Region Hovedstaden
- Holte, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
- Oprettet: 6. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder
Leder med coachende tilgang søges til Dagcenter Skovvang
Brænder du for meningsfulde aktiviteter, demens og ledelse?
Kan du sætte en klar retning og samtidig skabe følgeskab gennem nærvær, inddragelse og meningsskabelse?
Så søger vi en afdelingsleder til Dagcenter Skovvang i tæt makkerledelse med vores skærmede demensafsnit, Æblehaven.
Om jobbet
Som afdelingsleder for Dagcenter Skovvang får du det overordnede ansvar for drift, personaleledelse og faglig udvikling i et specialiseret dagtilbud for mennesker med demen – både ældre og yngre under 65 år. Vi arbejder målrettet med at skabe meningsfulde hverdage gennem aktiviteter, træning og sociale fællesskaber.
Du bliver daglig leder for en engageret og selvkoordinerende medarbejdergruppe på seks personer, der arbejder tværfagligt med høj demensfaglighed. Medarbejderne har brug for en leder, der kan samle retningen, understøtte prioritering og være en tydelig sparringspartner – særligt i komplekse borgersager og i samarbejdet med pårørende.
Stillingen kræver situationsbestemt ledelse, hvor du sætter klare rammer og følger op, samtidig med at du er anerkendende og giver plads til medarbejdernes selvstændighed. Derudover forventes det, at du er synlig i hverdagen og kan deltage i aktiviteter tæt på borgerne efter behov, så du opnår et indgående kendskab til praksis.
En del af stillingen indebærer desuden ledelsesmæssig og faglig understøttelse af vores skærmede demensafdeling, Æblehaven, i tæt samarbejde med den ansvarlige afdelingsleder. I dækker ind for hinanden ved ferie og fravær og sparrer løbende i hverdagen, så I opnår et solidt kendskab til hinandens områder og aktivt bringer hinandens kompetencer i spil.
Du bliver en del af lederteamet på Frydenholm med fælles ansvar og tæt samarbejde på tværs. Derudover indgår du i et ledernetværk med dagcenterledere i kommunens øvrige dagcentre. Sammen arbejder vi for at sikre tidlige indsatser, rehabilitering og sammenhængende borgerforløb.
Du får sammen med dine medarbejdere mulighed for at bidrage til udviklingen af kommunens kommende faglige strategi for dagcentrene samt en ny tværgående demensstrategi på tværs af plejecentre, sundhed og forebyggelse.
Dine hovedopgaver
- Personaleledelse med fokus på sparring, prioritering og tydelig opfølgning
- Sikre stabil drift med balance mellem faglig kvalitet, trivsel og økonomi
- Understøtte medarbejdere i komplekse borgersager og i samarbejdet med pårørende
- Videreudvikle demensfaglige og rehabiliterende indsatser
- Styrke sammenhængen mellem dagcenter og plejeboliger
- Varetage administrative opgaver som vagtplanlægning, dokumentation og kapacitetsstyring
- Indgå i makkerledelse og varetage ledelsesopgaver i Æblehaven
- Samarbejde med pårørende, demenskoordinatorer og øvrige samarbejdspartnere
Om dig
Du leder med psykologisk tryghed som fundament og skaber følgeskab gennem en tydelig, nærværende og coachende ledelsesstil. Du kan balancere selvledelse med behovet for retning og beslutningskraft.
Vi forestiller os, at du:
- Har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund
- Har ledelseserfaring – gerne fra ældreområdet eller frivilligområdet
- Har viden om demens, personcentreret omsorg og rehabilitering
- Trives i et tæt ledelsesmakkerskab
- Kan skabe fælles retning i en medarbejdergruppe med høj selvstændighed og stor forskellighed
- Kommunikerer klart og anerkendende – også i svære situationer
- Har blik for både drift, udvikling og arbejdsmiljø
- Kan bevare overblik over administrative opgaver og økonomi
Hvis du ikke matcher alle punkter, hører vi stadig gerne fra dig.
Om os
Dagcenter Skovvang er et visiteret dagtilbud til hjemmeboende borgere med demens med 16 daglige pladser og ca. 50 tilknyttede borgere om ugen. Vi arbejder rehabiliterende og personcentreret og understøtter gennem meningsfulde aktiviteter og fællesskaber, at borgerne bevarer funktioner, oplever livskvalitet og fastholder sociale relationer.
Vi er en del af Plejecenter Frydenholm, som også rummer 59 plejeboliger samt den skærmede demensafdeling Æblehaven med 22 boliger og to midlertidige pladser.
Vi er beliggende i naturskønne omgivelser i Holte med gode transportmuligheder.
Praktisk
Vi afholder 1. samtaler den 2. juni og 2. samtaler den 11. juni.
Går du videre til 2. samtale, indgår en case og en test mellem samtalerne.
Forventet tiltrædelse er 15. august eller 1. september.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk

