Ledelseschef SFO-indskoling Greve - Relationel kontinuitet

Mosedeskolen søger en indskolingsleder med ledelseserfaring fra indskoling og/eller SFO. Du skal være relationsstærk, tydelig og engageret – en synlig leder, der skaber trygge, inkluderende miljøer gennem dialog og nærvær. Dine opgaver omfatter ledelse af medarbejdere, udvikling af lærings- og fritidsmiljøer, samarbejde om struktur og pædagogisk kvalitet samt ansvar for økonomi og drift. Du skal have stærke relationelle kompetencer og se fællesskabet som nøglen til læring og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. maj 2026.

Afdelingsleder stilling ved Mosedeskolen - Greve, Region Sjælland

  • Greve, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 1. maj 2026
  • Oprettet: 23. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder

Vil du stå i hjertet af børns skoleliv – og lede gennem relationer, nærvær og fællesskab? På

Mosedeskolen

søger vi en

relationsstærk, tydelig og engageret leder

til indskoling og SFO. Vi leder efter dig, der har lyst til at være

tæt på børn, medarbejdere og forældre

– og som ved, at stærke læringsmiljøer skabes i relationer, ikke i skemaer alene. Det er her, børnenes første skoleerfaringer formes. Det er her, tryghed, mod, nysgerrighed og fællesskab får liv. Og det er

her, din ledelse gør en reel forskel – hver dag

.

Om stillingen Som leder af

indskoling og SFO (0.–2. klasse)

får du ansvaret for både den pædagogiske retning og den daglige drift i et område, hvor børns trivsel og medarbejdernes arbejdsglæde hænger uløseligt sammen. Du bliver en

synlig leder i praksis

, som:

  • er fysisk til stede i hverdagen og kender børnene, medarbejderne og stemningen
  • leder gennem relationer, dialog og tydelighed
  • skaber sammenhæng mellem skole og SFO – i børnenes øjne og i medarbejdernes praksis
  • arbejder systematisk med trivsel, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
  • samarbejder tillidsfuldt og åbent med forældre

Her er der

kort fra beslutning til handling

og plads til at bruge både faglighed og mavefornemmelse.

Dine centrale opgaver

  • Ledelse af medarbejdere i indskoling og SFO
  • Udvikling af trygge, inkluderende lærings- og fritidsmiljøer
  • Tæt samarbejde med SFO’ens mellemleder om hverdag, struktur og pædagogisk kvalitet
  • Deltagelse i skolens ressourcecenter og tidlige indsatser
  • Brobygning fra dagtilbud til skole – med fokus på relationel kontinuitet
  • Ansvar for økonomi og drift i SFO
  • Deltagelse i relevante ledernetværk

En del af et stærkt ledelsesteam Du bliver en del af et

tæt og engageret lederteam

, hvor vi:

  • sparrer ærligt og professionelt med hinanden
  • deler ansvar, tvivl og succeser
  • tror på, at god ledelse skabes i fællesskab

Her er der

psykologisk tryghed

, humor og høje ambitioner – både for børn, medarbejdere og hinanden.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du:

  • har ledelseserfaring – gerne fra indskoling og/eller SFO
  • har stærke relationelle kompetencer og leder med respekt og tydelighed
  • skaber struktur og ro uden at miste varme og menneskelighed
  • er nysgerrig på praksis og motiveres af at være tæt på hverdagen
  • ser fællesskabet som nøglen til både læring og trivsel
  • kan se dig selv i

    Greve Kommunes børne- og ungepolitik

Du behøver ikke kunne alt på forhånd – men du skal have lyst til at lære, udvikle og tage ansvar.

Om Mosedeskolen Mosedeskolen er en folkeskole i

Greve Kommune

med en tydelig ambition om, at

alle børn skal opleve at høre til

. Vi arbejder målrettet med relationer, deltagelsesmuligheder og fælles ansvar – og vi tror på, at børn gør det godt, når de kan. Her er der

plads til faglighed, hjerte og mod

.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelse.

Denne stilling er publiceret af Mosedeskolen via jobnet.dk