Plasmacenter Leder København Ø - Rigshospitalet

Rigshospitalet søger en erfaren leder til at etablere og drive et nyt plasmacenter fra juli 2026. Du skal forme kultur og retning for et team på over 20 medarbejdere og balancere struktur med menneskelighed – både over for personale og donorer. Erfaring fra sundhedsvæsenet er en fordel, men stærk ledelseserfaring fra andre sektorer accepteres. Du arbejder struktureret, selvstændigt og skaber tillidsfulde relationer. Ansøgningsfrist: 29. maj 2026.

Afdelingsleder stilling ved Rigshospitalet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 29. maj 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder

Et nyt plasmacenter står klar den 1. januar 2027 – moderne rammer, stærke ambitioner og en vigtig rolle i sundhedskæden. Plasmacenteret er en del af Afdeling for Klinisk Immunologi, hvor vi tapper plasma fra donorer til brug i livsvigtig medicinproduktion. Plasmacentret forventes, når det er fuldt etableret, at omfatte 30 tappelejer og over 20 medarbejdere, med daglig drift fra morgen til aften.

Nu mangler vi den rette person til at sætte retning, skabe kultur og få hverdagen til at spille. Det er ikke en stilling, hvor alt er givet på forhånd. Tværtimod. Her får du mulighed for at præge, udvikle og bygge op – sammen med et engageret team og med respekt for både produktionens krav og de mennesker, der gør arbejdet muligt. Du er selv med til at forme teamet. Vi søger en leder der allerede kan starte den 1. juli 2026 eller efter nærmere aftale.

Vi leder efter en erfaren leder, der trives i spændingsfeltet mellem struktur og menneskelighed. Du kan stå solidt i en hverdag med klare krav til kvalitet, drift og effektivitet – og samtidig møde frivillige donorer i øjenhøjde med nærvær og forståelse. Du ved, at begge dele er afgørende, og du formår at balancere dem uden at miste retning.

Du er robust, tænker nyt og tør udfordre vaner, når det giver mening. Ikke for forandringens skyld, men for at skabe noget, der fungerer bedre – for både medarbejdere, donorer og afdelingen som helhed. Du har hjertet med i dit arbejde og tager ansvar, også når det kræver, at du træder ind i driften og får tingene til at ske.

Erfaring fra sundhedsvæsenet, bloddonation eller beslægtede områder er en fordel, men vi opfordrer også kandidater med stærk ledelseserfaring fra andre sektorer til at søge. Vi er mindre optaget af din faglige baggrund og mere nysgerrige på dine kompetencer som leder og menneske. Du kan komme fra flere veje – det vigtigste er, at du kan skabe følgeskab, bevare overblikket og samtidig være tæt på hverdagen.

Her får du en mulighed for ikke bare at lede, men at bygge noget op, der gør en reel forskel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har solid ledererfaring med relevante kompetencer
  • Trives med at have mange bolde i luften og bevare overblikket
  • Har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
  • Tænker strategisk og bidrager med fremtidsperspektiver
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og skaber tillidsfulde relationer

Vi tilbyder dig:

  • En grundig oplæring
  • En selvstændig og meningsfuld stilling med stor indflydelse
  • Et spændende miljø med høj kompleksitet og betydning
  • Et tæt samarbejde med ledelsen og andre faggrupper
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med fleksibilitet og respekt for work-life balance

Praktisk information

Stillingsbetegnelse:

Leder

Arbejdssted:

Rigshospitalet, Borgervænget

Arbejdstid:

37 timer pr. uge

Ansættelse:

Fast stilling

Løn:

Efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist:

29. maj 2026

Ansættelsessamtaler:

Afholdes i uge 24

Tiltrædelse:

Efter aftale

Et af målene i organisationens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion.

Rigshospitalet er røgfrit.

Har du spørgsmål?

Kontakt Tanja Tellier, Chefbioanalytiker, på tlf. 3545 3471 eller mail Tanja.Tellier.01@regionh.dk.

Send din ansøgning og CV senest 29. maj 2026. Ansøgning incl. CV, autorisationsbevis samt relevante oplysninger sendes elektronisk via linket i opslaget.

Klar til at stå i spidsen for et plasmacenter i en afdeling, der gør en forskel?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Rigshospitalet via jobnet.dk