Daglig pædagogisk leder – Vuggestuen Hulahoppen
Afdelingsleder, offentlig i Haderslev Kommune - Vojens
Afdelingsleder, offentlig – Daglig pædagogisk leder – Vuggestuen Hulahoppen
Den ideelle kandidat til stillingen som daglig pædagogisk leder hos Hulahoppen i Haderslev Kommune er en engageret og dynamisk leder med stærke samarbejdsevner. Med fokus på trivsel, faglighed og bæredygtighed skal vedkommende kunne skabe inkluderende læringsmiljøer og drive udviklingen af den pædagogiske praksis fremad.
- Haderslev
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 16. september 2025
- Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig
Vil du være med til at forme fremtidens pædagogik – med overblik, engagement og nærvær? Så er du måske vores nye daglige pædagogiske leder af Vuggestuen i Hulahoppen.
Den selvejende institution Hulahoppen søger en daglig pædagogisk leder, der vil stå i front for den fælles udvikling af vores pædagogiske praksis.
Vi leder efter dig, der med nærvær, engagement og et dynamisk mindset, kan skabe retning og faglig udvikling i samarbejde med både medarbejdere og ledelse. Hos os vægter vi tryghed, tillid og glæde højt – både i mødet med børn og forældre og i det kollegiale fællesskab. Som leder hos os bliver du en central drivkraft i at forme en hverdag, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd.
Om stillingen
Som daglig pædagogisk leder skal du være indstillet på at veksle mellem faglige og administrative ledelsesopgaver og at udøve ledelse tæt på praksis. 10 af dine timer vil være praksisnære, hvor du både deltager aktivt og understøtter personalet i det daglige arbejde.
Vi er pt. i et spændende lederudviklingsforløb om praksisnær ledelse i Haderslev Kommunes dagtilbud. Du bliver en del af dette forløb, som vi i ledelsesteamet aktivt inddrager i vores fælles udvikling.
I Hulahoppen arbejder vi systematisk med udvikling af kvalitet af vores pædagogiske praksis.
Dine primære opgaver:
- Ledelse af den daglige drift samt faglig sparring med personalet.
- Understøttelse af faglig udvikling på både individ- og teamniveau.
- Kvalitetssikring og udvikling af pædagogisk praksis, med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.
- Tilrettelæggelse af arbejdsplaner, ferieafvikling og drift af afdelingen.
- Afvikling af fagmøder i afdelingen samt deltagelse i stuemøder efter behov.
- Skabelse af inkluderende lege- og læringsmiljøer.
- Dokumentation og anvendelse af systematisk evaluering i samarbejde med personalet.
- Samarbejde med forældre, praksisvejledere og Det rådgivende team.
- At være en synlig og kulturbærende leder i hverdagen.
- Tovholder for den systematiske indsats omkring tidlig indsats og understøttelse af læringsmiljøer der tilgodeser hele børnegruppen og samtidig de styrkede indsatser.
- Ansvarsområder efter aftale i relation til driften (f.eks. brandsikkerhed, indkøb, tovholder for køkkenet, IT-ansvarlig m.v.
Vi søger dig, der:
- kan se dig selv i Hulahoppens Børnesyn, Pædagogiske grundlag og Værdier. Se vores styrkede pædagogiske læreplan her.
- er uddannet pædagog og gerne har ledererfaring
- har stærke samarbejdsevner og skaber følgeskab gennem tydelig, inspirerende og anerkendende ledelse
- vægter et dynamisk mindset. Hos os er fejl en mulighed for justerbar læring
- er teoretisk velfunderet og forstår at omsætte teori til praksis
- har flair for IT og administration
- trives i en kompleks hverdag, hvor du bevarer overblikket
- kan tage ansvar for tilrettelæggelse af eget arbejde og navigere i omskiftelighed
- har diplom i ledelse eller er indstillet på at tage den, når det vurderes, det er rette tid.
Om Hulahoppen
Vi har i Hulahoppen et tæt og godt samarbejde med forældre og en engageret institutionsbestyrelse, som er øverste myndighed.
Vi har gennem de sidste 5 år været på en stor udviklingsrejse, hvor vi sammen har skabt rammerne for god praksis, hvor vi trækker i samme retning og hvor der er skabt en god sammenhæng mellem vuggestue og børnehave. Vi har høje ambitioner for faglig kvalitetsudvikling med øje for børnenes trivsel, dannelse, læring og udvikling og vi vil samtidig gerne kendes for at være den gode arbejdsplads.
Ser du dig selv i ovenstående og brænder du for at bidrage til den fortsatte fælles udvikling, så hører vi gerne fra dig.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes reference samt straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger
Ansøgning
Det forventes at der afholdes 1. samtalerunde onsdag den 5. november og 2. samtalerunde tirsdag den 11. november 2025. Før 2. samtale vil kandidater til denne, gennemgå profiltest samt modtage en case til forberedelse af samtalen.
Haderslev Kommune
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som afdelingsleder, offentlig
- Gruppeleder for aftenvagten til Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro
- Socialafdelingen søger visionær og værdibaseret afdelingsleder til Boområde Øst
- Funktionsleder til Svømmehallerne
- Afdelingsleder til Brønshøj Skole
- Leder til Det Sociale Udføreområde
- Erfaren afdelingsleder søges til botilbud Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud i Ryomgård
- Gruppeleder til daggruppen Druehaven i Hjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
- Nærværende afdelingsleder til Center for Demens – Lindehusene
- Underdirektør til Skattefaglig afdeling i fagområdet Jura
- Afdelingsleder til Bofællesskabet Pile Allé 33 på Frederiksberg.
- Laboratorieleder for Molekylærpatologisk Team ved Patologiafdelingen, SUH
- Leder af Myndighed i Social og Handicap
- Leder til Hedensted Bofællesskaber
- Driftsstærk leder med overblik til fagområdet Borgere i Gældsstyrelsen
- Samarbejdende og relationsstærk funktionsleder for Informationssikkerhed og Databeskyttelse
- Indskolingsleder til Lergravsparkens Skole
- Udskolingsleder til Bjerringbro Skole
- Afdelingsleder på Bavneskolen i Dalby – en del af 5-Kløverskolerne i Faxe
- Funktionsleder – Sundhedsfaglig visitation og faglig udvikling
- Assisterende leder til Væksthuset i Vodskov
- 2 assisterende afdelingsledere søges til bostedet Syrenvænget i Nysted, Bo og Aktivitetstilbud Guldborgsund
- Leder af Brønderslev Bibliotek
- Afdelingsleder til Opsøgende Indsatser i Københavns Kommune
- Afdelingsleder med autismefaglighed og ledelseserfaring
- Afdelingsleder for hjemmeplejen i Gørlev


