Contract Manager
Contract manager i Aalborg Forsyning - Vodskov
- Aalborg
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 2. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 27. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Contract manager
Vil du tage ejerskab for nogle af Aalborgs vigtigste kontrakter?
Tænk, hvis du kunne bruge din erfaring med indkøb og kontraktstyring til at skabe værdi for hele Aalborg. Ikke bare følge processer, men være med til at forme dem. Ikke bare udfører opgaver, men drive dem fremad – og gøre det sammen med kompetente kolleger i et stærkt team.
Lyder det som noget for dig? Så læs med.
Derfor er jobbet værd at overveje
Som Contract Manager i Aalborg Forsyning bliver du en del af teamet Indkøb & Kontrakter, hvor du arbejder med nogle af organisationens mest forretningskritiske aftaler. Du har ansvar for hele kontraktens livscyklus – fra indkøb og udbud til implementering, opfølgning og udvikling af samarbejdet.
Her får du mulighed for at:
-
Eje dine egne kontraktområder og kategorier – og blive den, forretningen går til for sparring og støtte.
-
Arbejde tæt sammen med både udbudsjurister og forretningen i en organisation, hvor du bliver inddraget og hørt.
-
Præge, hvordan kontraktstyring skal se ud i fremtiden – lige nu står vi overfor en stor ERP-udskiftning, som du bliver en vigtig del af.
-
Skabe struktur og fremdrift, også dér hvor processerne stadig er under udvikling.
Du bliver en del af…
… et lille, fagligt stærkt team på tre Contract Managers, som både arbejder selvstændigt og spiller hinanden gode. Du samarbejder tæt med vores udbudsjurister i Udbud & Entreprise og kollegerne i ESG & Risiko. Vi deler viden og erfaringer på tværs og hjælper hinanden – både når det gælder faglig sparring og det gode kollegaskab.
Vi tror på tillid, selvledelse og høj faglighed. Og vi værner om balancen mellem arbejde og fritid – med fleksible rammer, en uformel tone og en hverdag, hvor du har stor frihed til at prioritere og planlægge dit arbejde.
Vi forestiller os, at du…
… har arbejdet med kontraktstyring og/eller strategisk indkøb i et par år – måske som Contract Manager, indkøber eller rådgiver. Det vigtigste er ikke din titel, men din evne til at tage ansvar, skabe struktur og samarbejde bredt i organisationen.
Du er ikke typen, der venter på at blive bedt om noget – du tager initiativ. Du forstår forretningen og ser dig selv som en samarbejdspartner frem for leverandør. Og du har lyst til at være med i en udviklingsrejse, hvor du både kan præge og lære nyt.
Hvis du kender til ERP-systemer (fx Dynamics eller SAP), er det en fordel – men ikke et krav.
Klar til at gøre en forskel?
Vil du med?
Send os dit CV og en kort motivation. Vi læser løbende og tager samtaler, når det giver mening. Tiltrædelse efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt os endelig. Vi glæder os til at møde dig.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Aalborg Forsyning
Fakta om Aalborg Forsyning
- 500 medarbejdere
- 65.000 kunder
- Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer
- 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling
Læs mere om vores arbejdsplads
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som contract manager
- Contract manager til de største centrale aftaler
- 1-2 contract managers til Strategisk Styring og Planlægning
- Campusadministrationen Nørre Bygninger, Københavns Universitet søger en servicecontroller.
- Kontraktjurist til VIA
- Contract Manager til fremtidens grønne infrastruktur
- Contract Manager til fremtidens grønne infrastruktur
- Contract Manager til Center for IT og Medicoteknologi
- Contract Manager til Nyt Hospital Bispebjerg, Center for Ejendomme
- Contract Manager til IT-området
- Contract manager – Bliv en af de afgørende byggesten for udviklingen af fremtidens jernbane
- Contract manager til sikring af driften og udviklingen af Københavns trafiksignaler, trafikledelsessystem og gadebelysning
- Dygtig og engageret kontraktmanager til Køretøjer og Materiel i Teknik- og Miljøforvaltningen
- Contract Manager med motivation for at skabe resultater gennem relationer og faglighed

