Børne- og ungerådgiver til Specialrådgivningen i Familieafdelingen
Børne- og ungekoordinator stilling ved Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden
- Taastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 12. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Børne- og ungekoordinator
Vi søger en ny kollega til vores team, hvor vi hjælper børn og unge med funktionsnedsættelser.
Vil du være en del af et højt specialiseret team, der arbejder med at støtte og hjælpe børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier? Hos os møder du familier, hvor et synligt eller usynligt handicap ofte er et livsvilkår for hele familien – og hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde er afgørende.
Der er højt til loftet, latter og godt kollegaskab i tæt samspil med stærk faglighed. Vi arbejder målrettet med Barnets Lov, kontinuerlig inddragelse af børn og forældre samt et højt juridisk og fagligt niveau.
Lidt om os
Vi hjælper hinanden med løbende prioritering af opgaver i hverdagen og arbejder med en række understøttende metoder som sagsgennemgange, faglig sparring, støtte til lovmedholdelighed og tæt samarbejde med vores koordinator og faglige fyrtårn. Vi oplever, at vi sammen skaber udvikling, læring og socialt arbejde på et højt fagligt niveau.
Familieafdelingen består af fem teams: Midt, Vest, Øst, Anbringelsesteamet og Specialrådgivningen. Derudover har vi et akutteam, som håndterer alle akutte sager. Vi samarbejder tæt med familieplejekonsulenter, skolekonsulent og fremskudte børne- og ungerådgivere tilknyttet skoler og daginstitutioner.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- arbejde med børn og unge fra 0-18 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
- udarbejde screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser samt træffe afgørelser efter Barnets Lov – også inden for de mere sociale indsatser
- udarbejde personkredsvurderinger efter Barnets Lov
- behandle ansøgninger om handicapkompenserende ydelser
- følge op på indsatser og ydelser og justere efter behov
- bidrage til fællesskab, læring og udvikling af det sociale arbejde i praksis
Vi vægter samarbejdet med byens skoler, daginstitutioner og øvrige samarbejdspartnere højt for at sikre indsatser hele vejen rundt om familien og så tæt på almenområdet som muligt.
Vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang og med en grundlæggende forståelse af, at familierne er eksperter i eget liv og skal være medskabere af løsningerne i deres familie.
Vi benytter sagsstyringssystemet DUBU, som understøtter Integrated Children System (ICS), og som vi arbejder ud fra i hverdagen.
Du bliver en del af en stor afdeling med medarbejdere med forskellig erfaring og baggrund. Vi bruger hinanden aktivt, har daglig sparring og vægter faglig udvikling højt. Vi har et godt sammenhold, griner sammen og prioriterer arbejdsglæden i hverdagen.
Vi tilbyder
Derudover tilbyder vi:
- fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og mulighed for hjemmearbejdsdage
- gode rammer i et nyt rådhus
- adgang til bilflåde i arbejdstiden
- kantineordning samt kaffe, te og vand
Om dig
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- kan omsætte Barnets Lov i praksis
- arbejder systematisk og kommunikerer tydeligt både mundtligt og skriftligt
- kan prioritere i en travl hverdag
- møder andre med ordentlighed, engagement og et positivt menneskesyn
Praktiske oplysninger
Vi har fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og en høj grad af indflydelse på eget arbejde og hverdag. Ved opstart får du et introduktionsprogram.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest, og der indhentes efter aftale med dig referencer.
Ansøgningsfristen er fredag den 12. juni 2026.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte: Leder af Specialrådgivningen Tanja Mikkelsen på mail tanjaymi@htk.dk eller telefonnr. 24675622 og/eller faglige koordinator Arebardha Simnica-Musliu på arebardhasi@htk.dk eller tlf. nummer 21137217. Send gerne en SMS, og du vil blive ringet op. Vi ser frem til at høre fra dig og til måske sammen med dig at skabe fremtidens sociale arbejde.
Denne stilling er publiceret af Høje-Taastrup Kommune via jobnet.dk
Andre job som børne- og ungekoordinator
- Børnerådgiver undersøgelser Kalundborg - Vagtfunktion
- Børnerådgiver Kalundborg - Fleksibel dagvagt
- Faglig koordinator med høje faglige ambitioner, smittende energi og gode samarbejdsevner til myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge
- Pædagogisk Fritidsleder Børn - Løgstør
- Idrætskoordinator København - Børnefællesskaber KKFO

