Afdelingsleder til myndighedsafdelingen for Voksenhandicap, Psykiatri og Misbrug
Afdelingsleder, offentlig i Furesø Kommune - Værløse
Afdelingsleder til myndighedsafdelingen for Voksenhandicap, Psykiatri og Misbrug
Vil du gøre en forskel for borgere med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og handicap? Furesø Kommune søger en engageret leder med stærke kompetencer til at sikre værdige og bæredygtige løsninger. Ledelse, socialfaglig kvalitet og tværfagligt samarbejde er nøgleord i denne spændende stilling.
- Furesø
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 2. september 2025
- Ansøgningsfrist: 18. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig
Vil du være med til at skabe rammerne for en helhedsorienteret og værdig indsats for borgere med psykiske lidelser, misbrugsproblematikker og handicap? Har du stærke ledelseskompetencer og et hjerte, der banker for socialfaglig kvalitet og tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye afdelingsleder i myndighedsafdelingen i Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser.
Som vores nye afdelingsleder drives du af at gøre en forskel for mennesker med handicap og voksne med psykiske vanskeligheder, herunder borgere der har et misbrug. Du har et skarpt blik på sikker drift og styring, ligesom du er god til at sætte retning for medarbejderne.
Vi arbejder for bæredygtige løsninger, så borgerne kan blive så selvhjulpne som muligt og gerne i nærmiljøet. Derfor ønsker vi en leder, der naturligt arbejder for at understøtte borgerens ressourcer og for hvem netværksinddragelse, rehabilitering og progression er en naturlig del af myndighedsopgaven.
Du bliver leder for en engageret gruppe medarbejdere og socialfaglige koordinatorer. Du indgår i Voksenområdets ledelsesteam og bidrager til den strategiske udvikling af området – med fokus på borgernes retssikkerhed, sammenhængende forløb og værdighed.
Dine primære arbejdsopgaver
Du vil stå for den daglige ledelse af medarbejdergruppen, herunder personaleudvikling og trivsel. Det indebærer at skabe tydelige rammer, understøtte et godt arbejdsmiljø og sikre en kultur præget af samarbejde og læring.
Du får ansvar for at implementere nye indsatser, VUM 2.0 og nyt it-fagsystem. Du også udvikle arbejdsgange, der styrker kvaliteten og effektiviteten i sagsbehandlingen. Du skal sikre, at afdelingen arbejder datainformeret og med fokus på helhedsorienterede løsninger, der skaber værdi for borgerne.
Herudover bliver du forperson i Samrådet for domfældte udviklingshæmmede og ansvarlig for at udvikle misbrugsindsatsen i tæt samarbejde med en fagkoordinator.
Derudover vil du have budgetansvar og skulle sikre en ansvarlig og bæredygtig ressourceanvendelse. Du skal samarbejde tæt med interne samarbejdspartnere i kommunen – fx socialpsykiatrien, botilbud og sundhedsområdet – samt eksterne aktører som regionen, praktiserende læger og civilsamfundet.
Som en del af Voksenområdets ledelsesteam bidrager du til den strategiske udvikling af området og deltager i tværgående projekter og ledelsesfora.
Hvem er du?
Du er en tydelig og tillidsvækkende leder, der formår at skabe følgeskab og retning i en travl hverdag. Du har blik for både drift og udvikling, og du trives med at balancere strategiske mål med konkrete, daglige beslutninger. Du har en god forståelse for den politiske kontekst, du arbejder i, og du formår at omsætte politiske beslutninger til meningsfuld praksis.
Som person er du engageret, lyttende og god til at skabe relationer – både internt i organisationen og i samarbejdet med eksterne aktører. Du har en naturlig interesse for at styrke fagligheden og sikre kvalitet i sagsbehandlingen, og du motiveres af at gøre en forskel for nogle af kommunens mest udsatte borgere.
Praktisk information
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som afdelingsleder, offentlig
- Gruppeleder for aftenvagten til Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro
- Socialafdelingen søger visionær og værdibaseret afdelingsleder til Boområde Øst
- Funktionsleder til Svømmehallerne
- Afdelingsleder til Brønshøj Skole
- Leder til Det Sociale Udføreområde
- Erfaren afdelingsleder søges til botilbud Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud i Ryomgård
- Gruppeleder til daggruppen Druehaven i Hjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
- Nærværende afdelingsleder til Center for Demens – Lindehusene
- Underdirektør til Skattefaglig afdeling i fagområdet Jura
- Afdelingsleder til Bofællesskabet Pile Allé 33 på Frederiksberg.
- Laboratorieleder for Molekylærpatologisk Team ved Patologiafdelingen, SUH
- Leder af Myndighed i Social og Handicap
- Leder til Hedensted Bofællesskaber
- Driftsstærk leder med overblik til fagområdet Borgere i Gældsstyrelsen
- Samarbejdende og relationsstærk funktionsleder for Informationssikkerhed og Databeskyttelse
- Indskolingsleder til Lergravsparkens Skole
- Udskolingsleder til Bjerringbro Skole
- Afdelingsleder på Bavneskolen i Dalby – en del af 5-Kløverskolerne i Faxe
- Funktionsleder – Sundhedsfaglig visitation og faglig udvikling
- Assisterende leder til Væksthuset i Vodskov
- 2 assisterende afdelingsledere søges til bostedet Syrenvænget i Nysted, Bo og Aktivitetstilbud Guldborgsund
- Leder af Brønderslev Bibliotek
- Afdelingsleder til Opsøgende Indsatser i Københavns Kommune
- Afdelingsleder med autismefaglighed og ledelseserfaring
- Afdelingsleder for hjemmeplejen i Gørlev


