Vil du være med til opbygningen af en helt ny sektion på det studieadministrative område? Og er du en person, der både kan arbejde i bredden og i dybden?
Kontorfuldmægtig i KU SCIENCE FAK. SEK. - Frb. C
- Frederiksberg
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 1. maj 2025
- Ansøgningsfrist: 18. maj 2025
- Fuldtid
- Tidsbegrænset ansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontorfuldmægtig
Hvis du har en snert af pionerånd i dig, kombineret med en god forståelse for sikker drift og flair for studieadministration, er du måske vores nye kollega.
Sektion Undervisning og Eksamen er en nyetableret sektion under Uddannelsesområdet på Frederiksberg Campus.
Vi søger en dygtig barselsvikar – fuldmægtig eller kontorfunktionær, der, lige som os, brænder for at optimere løsninger, levere god service til vores videnskabelige kolleger og studerende og være sammen i et stærkt fællesskab. Vores fundament er sikker drift, høj faglighed og en udviklingsorienteret opgaveløsning.
Uddannelsesområdet på Frederiksberg Campus består af 4 sektioner, og sammen understøtter vi 6 institutter og ca. 5000 studerende. Vi er en del af Københavns Universitets (KU) fælles uddannelsesadministration og har stort fokus på at arbejde på tværs af vores tre campusser og en fælles koncernenhed. KU’s administration er midt i en større transformation med nye arbejdsdelinger og ansvarsområder. Vores organisation er nystartet og vi lander gradvist i de nye processer og procedurer, som vi udvikler løbende.
Opgaver
Vores opgaver er mange, og du vil komme til at indgå i et bredt udvalg af dem. Det kan f.eks. være undervisnings- og eksamensplanlægning, sagsbehandling af dispensationsansøgninger, udarbejdelse af eksamensbeviser og administration af projekter (fx bachelorprojekter, og specialer). Du vil også skulle servicere vores studerende direkte via telefon og mail. Og så har vi et nært samarbejde med vores videnskabelige kolleger, som du også kommer til at understøtte.
Vores primære værktøjer er studieadministrative fagsystemer, Workzone og MS Officepakken – især Excel.
Vi forventer
- Du har den rette baggrund – det kan være en kandidatgrad eller at du er kontoruddannet eller at du har en professionsbachelor i offentlig forvaltning
- Du er fagligt kompetent, serviceorienteret og it-parat, og du evner at se effektiviseringsmuligheder i den daglige drift.
- Du er god til at kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og kan holde næsen i sporet, og du evner at forstå den kontekst, du arbejder i. Du er en teamplayer og løsningsorienteret.
- Du er respektfuld, omgængelig og nysgerrig i dit samarbejde med andre, og du trives med at arbejde som en del af et hold, der løfter opgaver i fællesskab.
- Du har studieadministrativ erfaring fra et universitet eller lignende.
Vi tilbyder
- Et attraktivt, udviklende og alsidigt job.
- En arbejdsplads, hvor opgaverne løses med fokus på samarbejde og høj faglighed samt med vægt på gensidig respekt for hinandens kompetencer.
- En uhøjtidelig omgangstone med fokus på trivsel og høj psykologisk tryghed.
- Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- En fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på, at der er sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i Sektion Undervisning og Eksamen på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet. Stillingen er en tidsbegrænset 1 årig stilling på fuld tid (37 timer/uge). Ansættelsesperioden er 1. august 2025 til den 31. juli 2026.
Hvis du har en akademisk uddannelse, vil ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten.
Hvis du har anden baggrund end en akademisk uddannelse, ansættes du kontorfunktionær i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat).
Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Betina Kongsbak 35 32 42 76 samt AC-tillidsrepræsentant via mail actaptr-frederiksberg@ku.dk eller HK-tillidsrepræsentant via mail kfj@adm.ku.dk . Du kan også læse mere her
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag såsom CV og uddannelsespapir via Jobportalen (tryk på linket “SØG STILLINGEN” nederst i opslaget) senest
den 18. maj 2025
.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21 og 22.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sektionschef Betina Kongsbak, mail kongsbak@adm.ku.dk tlf. 35 32 42 76 eller Teamleder Birgitte Krogh Pedersen, mail bipe@adm.ku.dk tlf. 35 32 10 19.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kontorfuldmægtig
- Elementsleder til kursuskontoret til Hjemmeværnsskolen
- Forebyggende sikkerhedsspecialist ved Air Defence Wing, Flyvestation Skalstrup
- Erfarne kontorfunktionærer til studieadministration på Københavns Universitet
- Administrativ medarbejder til efterretningsområdet ved Det Bornholmske Hjemmeværn
- Administrativ medarbejder til efterretningsområdet ved Det Bornholmske Hjemmeværn
- HR-fuldmægtig til DMI
- Vi søger dygtige embedsmænd til internationalt beredskab i Beredskabsstyrelsen
- Kontorfunktionær til Familiekontor
- Kontorfuldmægtig til Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Administrative Fællesskab i Frederikshavn
- Omhyggelige og kvalitetsbevidste kontorfunktionærer (HK) søges til eksamensadministration på Københavns Universitet
- Vil du være en central del af transportministerens hverdag?
- Ledelsesstøttekoordinator ved Landsdelsregion Øst
- Erfaren kontorfunktionær til Retten i Roskilde
- Samarbejdsstærk Teamleder
- Erfarne kontorfunktionærer til retsafdelingen ved Retten i Glostrup
- Kontorfunktionær til Familiekontor
- Forretningsudviklere til modernisering af personbeskatningen
- Kvalitetskonsulent
- Barselsvikar til Movias Ledelsessekretariat
- Erfaren sagsbehandler med god regnskabsforståelse til visitering og kontrol inden for bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet
- Erfaren sagsbehandler til bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet og hvidvask på fintech-området
- Direktionskonsulent til Ledelsessekretariatet i Københavns Ejendomme
- Sessionsleder til Forsvarets Dag - flere lokationer
- Kontorfunktionær til Vedligeholdelsesområde Karup ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
- Det Kongelige Teater søger digital designer / motion graphics designer (barselsvikariat)

