Vagtplanlægger psykiatri Aarhus - Region Midtjylland

Vi søger en vagtplanlægger til Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, AUH, der kan håndtere arbejdsplaner, koordinere bytning af vagter og fraværsdækning. Du skal have erfaring med vagtplanlægning, gerne fra sundhedsvæsenet, samt være struktureret med gode samarbejdsevner. Stillingen omfatter administrative opgaver som telefonbetjening og koordinering af MUS-samtaler. Vi søger en selvstændig, ansvarlig person med sikker IT-kendskab og kendskab til arbejdstidsregler. Ansøgningsfrist: 2. juni 2026.

Administrativ koordinator stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. juni 2026 — Om -13 dage
  • Oprettet: 19. maj 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Administrativ koordinator

Sengeafsnit 4 søger en professionel og engageret vagtplanlægger til en central funktion i afsnittets daglige drift. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi søger en vagtplanlægger, der trives med at skabe struktur og overblik, og som motiveres af at finde løsninger, der både understøtter en stabil drift og skaber gode rammer for medarbejdernes arbejdsliv og fritid.

Om afsnittet

På afsnittet varetages primært behandling af patienter med bipolar affektiv sindslidelse, unipolar depression, demens, oligofreni, skizoaffektiv sindslidelse samt patienter over 64 år med nydiagnosticeret psykose-lidelse. Vi er en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe bestående af sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sekretær, socialrådgiver, studerende samt læger og psykologer.

Om stillingen

Du håndterer ønsker til arbejdsplaner og søger så vidt muligt at imødekomme disse, samtidig med at bemandingen understøtter afsnittets drift. Derudover koordinerer du bytning af vagter, fraværsdækning, oprettelse af nye medarbejdere i systemet samt indberetning af særydelser til løn.

Stillingen indebærer også lettere administrative opgaver som telefonbetjening samt koordinering af MUS-samtaler, kurser og lignende.

Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både medarbejdere og afsnitsledelse og får en central rolle i at sikre gennemtænkte og bæredygtige arbejdsplaner med medarbejdernes trivsel for øje.

Vi søger dig, der

  • har erfaring med vagtplanlægning, gerne fra sundhedsvæsenet eller annen døgnbemandet enhed
  • arbejder struktureret
  • har gode samarbejdsevner
  • evner at bevare overblikket i en hverdag med mange hensyn og løbende ændringer.

Vi lægger vægt på, at du har blik for både driftens behov og medarbejdernes ønsker til balance mellem arbejde og fritid. Du er selvstændig, ansvarlig, serviceminded og kommunikerer tydeligt og imødekommende. Derudover er du en sikker IT-bruger og har erfaring med relevante overenskomster og arbejdstidsregler.

Vi tilbyder

  • et grundigt og struktureret onboardingforløb med introduktion til afsnittet, opgaverne og relevante systemer
  • tæt sparring med ledelse og kollegaer samt blive en del af en fagligt engageret medarbejdergruppe med et godt arbejdsmiljø
  • høj grad af samarbejde og plads til humor
  • en nøglefunktion med stor betydning for både drift og trivsel.

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er d. 2. juni 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk