Controller Facility Management Hjørring - SAP-erfaring

Vi søger en controller til drifts- og kontraktstyring af etablissementsdrift til Etablissements controllingsektionen hos Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring. Du skal have erfaring med controlling og en relevant uddannelse. Stillingen kræver SAP-kendskab, excelerfaring og evne til at være detaljeorienteret samt finde pragmatiske løsninger. Du arbejder struktureret, håndterer flere processer og kommunikerer godt internt og eksternt. Ansøgningsfristen er 19. juni 2026.

Administrativ koordinator stilling ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Region Nordjylland

  • Hjørring, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
  • Oprettet: 29. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Administrativ koordinator






Jobannonce

Har du blik for detaljen, arbejder struktureret og lyst til at arbejde med controlling og fakturering? Så har du nu muligheden for at blive en del af Etablissement- og terrænkommandoen, hvor du får en central rolle i at sikre, at vores fakturering og kontrol af Facility Management ydelser forløber smidigt og lever op til revisionskrav og forvaltningsmæssige standarder.

Om os

Etablerings- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, mens etablissementerne er fordelt i hele landet. Du bliver en del af Driftsafdelingen der i dag består af 6 sektioner, som understøtter driften ved vores decentrale struktur på kasernerne, flyvestationerne og flådestationerne. Etablissements Controllingsektionen har blandt andet ansvar for kontrol og fakturering inden for specifikke områder – altid med fokus på kvalitet, koordinering og samarbejde.

Hos os finder du en arbejdsplads med høj faglighed, uformel omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi prioriterer trivsel, dialog og ordentlighed, og vi arbejder sammen om at finde de bedste løsninger i et politisk styret miljø.

Dennis som har været 3 år i Driftsafdelingen, Controllingsektionen, tilføjer:

”I sektionen arbejder vi selvstændigt og med en stor grad af frihed under ansvar. Der er en varieret hverdag mellem controllingopgaver og opgaver til støtte for medarbejderne i driften. Det betyder også, at hverdagen aldrig bliver kedelig eller ensformig, da opgaverne er meget varieret. I sektionen såvel som i afdelingen har vi både et stærkt sammenhold på kontoret og omkring opgaveløsningen og et godt socialt fællesskab. Med andre ord en super spændende arbejdsplads, med meningsfyldte opgaver og gode kollegaer”.

Om stillingen

Som vores nye controller bliver du ansvarlig for en række kerneopgaver indenfor controlling og kontraktstyring herunder at:

  • Kontrollere leverandørers faktureringsgrundlag i forhold til kontrakter
  • Kontrollere leverandørers egenkontrol
  • Indgå i dialog med leverandører og decentral struktur om fakturering og afklaringer
  • Gennemføre og kontrollere egenkontrol af udvalgte områder

Du vil få et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af sektionen og afdelingen. Dine primære værktøjer bliver SAP, GIS og Excel.

Om dig

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse og herunder erfaring fra lignende stilling. Vi forventer, at du trives i en omskiftelig hverdag og ser værdien i at bidrage til fælles mål og samarbejde på tværs.

Derudover er det en fordel hvis du har:

  • Erfaring med SAP
  • Erfaring med controlling
  • Excelkendskab
  • Evne til både at være detaljeorienteret og finde pragmatiske løsninger
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, internt såvel som eksternt
  • En struktureret tilgang, evne til at håndtere flere processer og lyst til at bidrage til forbedringer
  • God til at holde fokus og overblik i perioder, hvor deadlines skal overholdes

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring med mulighed for hjemmearbejde.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Etablissements Controlling Sektion, Trine Bakholm på telefon 72813930.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913.

Ansøgningsfristen er den 19. juni 2026 og vi forventer løbende, at holde ansættelsessamtaler så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vi ønsker at byde dig velkommen efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando

Etablerings- og terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablerings- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Denne stilling er publiceret af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne via jobnet.dk