Uddannelsesleder med ledelseserfaring og visioner for uddannelse af fremtidens sygeplejersker til Aarhus
Daglig leder, sundhed i VIA University College - Aarhus N
Uddannelsesleder med ledelseserfaring søges til stillingen som Daglig leder, sundhed. Personen skal have visioner for uddannelse af fremtidens sygeplejersker. Ansvar inkluderer den faglige, pædagogiske og organisatoriske ledelse af uddannelsen i Aarhus. Den ideelle kandidat viser passion for lederskab og bæredygtighed.
- Aarhus
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 7. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, sundhed
Vil du være med til at forme fremtidens sygeplejerskeuddannelse?
Vi søger en uddannelsesleder til VIA Sygeplejerskeuddannelsen på Campus Aarhus N, som vil stå i spidsen for et stærkt fagligt fællesskab og skabe de bedste rammer for både studerende og medarbejdere.
Om rollen
Som uddannelsesleder bliver du en nøgleperson i et ambitiøst og engageret uddannelsesmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen om at udvikle sygeplejerskeuddannelsen og sikre høj kvalitet i undervisning og studiemiljø. Du får ansvar for den faglige, pædagogiske og organisatoriske ledelse af udbuddet i Aarhus – herunder den daglige drift og udvikling af uddannelsen. Uddannelsen optager ca. 320 sygeplejerskestuderende om året fordelt på 2 optag.
Du leder i tæt samarbejde med den pædagogisk administrative leder, som refererer til dig. Sammen varetager I personaleledelsen af fire teamkoordinatorer, cirka 45 adjunkter og lektorer samt tre administrative medarbejdere. Underviserne arbejder med undervisning, udvikling og forskning, og uddannelsen er organiseret i fire teams, hver med en teamkoordinator.
Du træder ind i et stærkt kollegialt fællesskab og en ledelsesgruppe med høje ambitioner og tæt samarbejde. Du indgår i uddannelsens samlede ledelsesgruppe, som består af uddannelseslederne fra de øvrige seks udbud og uddannelsesdekanen, som du refererer til. Gruppen har fælles ansvar for at omsætte strategier og reformer til praksis og sikre, at uddannelsen fremstår som én samlet sygeplejerskeuddannelse.
Vi har for nylig justeret vores interne organisering, så distribueret ledelse kan udfoldes tydeligere – både lokalt og på tværs. Det betyder, at du som leder skal kunne skabe gode betingelser for samarbejde, videnflow og feedbackkultur, og understøtte medarbejdernes faglige ansvar og engagement.
Din ledelsesopgave
Ledelse hos os handler om at skabe mening og retning i fællesskab. Du skal være nærværende og tilgængelig i hverdagen, og samtidig kunne sætte en tydelig strategisk kurs, der inspirerer og samler. Du leder gennem dialog, involvering og anerkendelse – og du skaber følgeskab ved at bringe medarbejdernes kompetencer i spil.
Du bliver en vigtig brobygger mellem uddannelsen og dens samarbejdspartnere – både internt på campus og eksternt i kommuner, region og klinisk praksis. Du skal kunne navigere i komplekse sammenhænge og bidrage til sammenhængskraft og udvikling på tværs af fagligheder og geografier.
En central opgave bliver at sætte retning for den videre udvikling af uddannelsen – i tæt samspil med ledelsesgruppen og underviserne. I 2027 skal vi implementere en ny sygeplejerskeuddannelse, og arbejdet med at udvikle og tilrettelægge denne bliver en væsentlig del af din ledelsesopgave de kommende år.
Vi forestiller os, at du;
- Har relevant ledelseserfaring og trives med at arbejde i spændingsfeltet mellem strategi og praksis
- Har en sundheds- eller sygeplejefaglig baggrund og en relevant videregående uddannelse på kandidat eller masterniveau– gerne med pædagogisk fokus
- Har erfaring med personaleledelse af vidensmedarbejdere og pædagogisk udviklingsarbejde
- Er en nærværende og tydelig leder, der inspirerer, engagerer og har modet til at sætte retningen
- Har blik for både drift og udvikling og formår at prioritere og skabe fremdrift i en kompleks hverdag
- Er optaget af at skabe stærke relationer og samarbejder – både internt og eksternt
- Er god til at sætte retning og skabe følgeskab gennem involvering og ledelsesmæssig feedback
- Har god forretningsforståelse og erfaring med økonomistyring
Vi tilbyder;
Som uddannelsesleder på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus får du en central rolle i en organisation, hvor der er højt til loftet, og du har stor mulighed for at præge både uddannelsens og VIAs udvikling.
Du træder ind i et stærkt fagligt uddannelsesfællesskab, hvor engagerede og kompetente medarbejdere arbejder tæt sammen om at skabe værdi for vores studerende, aftagere og samfundet omkring os.
Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling, indflydelse og ansvar i en kompleks og meningsfuld opgave i et miljø, hvor dine idéer og initiativer kan sætte aftryk – både lokalt og nationalt
Du bliver dertil også en del af et levende tværfagligt campusmiljø med fokus på faglighed, trivsel og samarbejde
Vi er optaget af at gøre en forskel og skabe værdi for vores interessenter – og vi håber, du har lyst til at være med til at forme fremtidens sygeplejerskeuddannelse.
Ansættelsesvilkår
Hovedarbejdssted er VIA campus Aarhus N, men der vil være en del aktiviteter i hele Region Midtjylland, så både kørekort og bil er en forudsætning.
For yderligere information om stillingen
Læs mere om VIA Sygeplejerskeuddannelsen på www.via.dk, uddannelser, sygeplejerskeuddannelsen.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller få tilsendt ansvarsbeskrivelse kan du kontakte Uddannelsesdekan Maria Dyhrberg Rasmussen, tlf. 87 55 20 66, eller mail mmmr@via.dk (Holder ferie i uge 42).
Forventet tidsplan:
Der indhentes referencer og udføres test mellem 1. og 2. samtale.
Om VIA University College
Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning. I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet. Vi arbejder dedikeret for at inddrage FN’s verdensmål i alle vores uddannelser, og i 2019 er VIA for tredje år kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som daglig leder, sundhed
- Engageret, professionel og fagligt stærk Teamleder til Hjemme- og Sygeplejens Distrikt Vest
- Leder med sundhedsfaglig baggrund søges til Sundhedsenheden Tilst-Skejby
- Afdelingsleder for specialiserede botilbud – Frederikshavn Kommune
- Assisterende leder med terapeutfaglig baggrund til Hjemme- og Sygeplejen i Distrikt Løgstør og Distrikt Aars
- Faglig stærk daglig leder søges til specialiseret autismetilbud i Faxe Ladeplads
- Ambitiøs og målrettet daglig leder med gode samarbejdsevner søges til demensafsnit Klovenhøj
- Engageret, professionel og fagligt stærk Teamleder til Hjemme- og Sygeplejens Distrikt Vest
- Leder af Helhedsplejen i Haarby/Glamsbjerg
- Faglig stærk daglig leder søges til specialiseret autismetilbud i Faxe Ladeplads
- Forstander Engsøgård Plejehjem
- Daglig leder - center for voksenstøtte
- Assisterende distriktsleder søges til Distrikt Svanedam Vest i Nyborg Kommune
- Viceleder til team Beder/Malling Pleje og Rehabilitering, Distrikt Syd, Aarhus Kommune
- Leder med sundhedsfaglig baggrund søges til Sundhedsenheden Vejlby-Risskov
- Ærø Kommune søger en leder til Myndighed
- Er du en engageret og fagligt stærk leder, der brænder for at drive både mennesker og kvalitet fremad i et sundhedsfagligt miljø?
- Teamleder til børneterapien i Høje-Taastrup Kommune
- Teamleder til hjemmeplejen i Distrikt sydøst
- Vi søger en teamleder til Myndighed Hjælpemidler og Hjælpemiddeldepotet i Albertslund kommune
- Funktionsleder for de kliniske kvalitetsdatabaser i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (Aalborg, Odense, København, Aarhus)
- Leder i Pleje- og Rehabilitering, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune
- Ledende terapeut søges til Hammel Neurocenter sengeafsnit 12 og 13, Regionshospitalet Skive
- Leder af serviceassistenter på Operation og Dagkirurgi, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
- Ledende terapeut søges til Hammel Neurocenter sengeafsnit 12 og 13, Regionshospitalet Skive


