To konsulenter til tværgående udviklingsopgaver og politisk betjening på børne- og ungeområdet i Høje-Taastrup Kommune
Udviklingskonsulent stilling ved Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden
- Taastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Oprettet: 22. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Udviklingskonsulent
Brænder du for at være med til at udvikle og implementere en større faglig omstilling på børne- og ungeområdet med fokus på at styrke fællesskaber og kvalitet i almenområdet? Og trives du i en generalistrolle, hvor en stor del af arbejdet også omfatter politisk og ledelsesmæssig betjening?
Så er du måske en af vores nye konsulenter til staben i Børn, Unge og Familiecenteret.
Som konsulent
Konsulenten på unge- og uddannelsesområdet
- Tværgående udviklingsopgaver – med fokus på sammenhæng, retning og stærke samarbejder med civilsamfund, klubber, skoler mm.
- Udvikling af bæredygtige borgerprojekter samt praksisnære projekter – der skaber værdi i hverdagen
- Politisk betjening – udarbejdelse af sagsfremstillinger, analyser og beslutningsoplæg
- Ledelsesunderstøttelse – af centerchefen samt på tværs af børne- og ungeområdet
Konsulenten på familie- og dagtilbudsområdet
- Politisk betjening – udarbejdelse af sagsfremstillinger, analyser og beslutningsoplæg
- Projektstyring samt udviklings‑ og implementeringsopgaver – ansvar for planlægning, koordinering og opfølgning på udviklingsprojekter og -initiativer i centrets afdelinger, på tværs af centret og i samarbejde med andre centre.
- Analyse- og evalueringsopgaver – både kvalitative og kvantitative analyser, f.eks. evaluering af interne indsatser og simple opgørelser pba. data fra fagsystemer.
- Ledelsesunderstøttelse – af centerchefen samt på tværs af børne- og ungeområdet
Staben er en central støttefunktion
Børn, Unge og Familiecenteret
Centeret består af dagtilbudsområdet, sundhedstjenesten, myndighed og udfører på det sociale børne- og ungeområde, klubber og specialklubber, ungdomsskole, 10. klassecenter, uddannelsesvejledning, kriminalpræventiv indsats og ungeguidefunktion samt administration og stab.
Til begge stillinger søger vi profiler, der:
- Har en relevant uddannelse på kandidatniveau
- Kommunikerer klart og sikkert – både skriftligt og mundtligt
- Arbejder analytisk, struktureret, helhedsorienteret og med blik for både strategi og praksis
- Har lyst og evner til at samarbejde med mange forskellige aktører med forskellige fagligheder, erfaringer og interesser
- Trives med en varieret opgaveportefølje og kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde
- Kan bevare overblikket og godt humør i travle perioder
- Er imødekommende, positiv og indstillet på at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Til unge- og uddannelsesområdet leder vi desuden efter dig, der:
- Har min. 5–8 års erfaring fra en lignende rolle – gerne også fra andre sektorer end den kommunale
- Har forståelse for politiske processer og kan navigere i en politisk organisation
- Har stærke kompetencer inden for facilitering, samskabelse, borgerinddragelse og procesdesign
- Kan skabe retning, struktur og fremdrift i komplekse processer
- Kan skabe bæredygtige borger- og praksisnære projekter og processer.
Til familie- og dagtilbudsområdet leder vi desuden efter dig, der:
- Har et par års erfaring – gerne fra en politisk ledet organisation, hvor du er vant til at navigere i forskellige interesser
- Har erfaring med projektledelse og kan planlægge, koordinere, følge op og skabe fremdrift i projekter
- Har erfaring med ledelsesunderstøttelse, herunder udarbejdelse af PowerPoint-oplæg, mødeunderstøttelse, koordinering samt planlægning af seminarer og faglige arrangementer
- Har analytisk sans, talforståelse og kompetencer i forhold til analyse og evaluering.
Du kommer ind i et miljø, hvor vi hjælper hinanden – du skal ikke kunne alt fra starten, men du skal have lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.
Vi tilbyder:
- Et job med spændende arbejdsopgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en ambitiøs organisation
- At blive del af en stab med et højt fagligt niveau og et godt kollegialt fællesskab
- Et børne- og ungeområde i spændende strategisk udvikling og med stærkt fokus på tværgående samarbejde
- Høj grad af fleksibilitet
- En moderne arbejdsplads på det nybyggede og prisvindende rådhus tæt ved Høje-Taastrup Station med korte rejsetider, gode parkeringsforhold, åbne kontorlandskaber, kantine og røgfrit miljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2026. Du får fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemme. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Du kan indplaceres som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af erfaring og kompetencer.
Ansøgningsfrist: søndag den 14. juni 2026
Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes elektronisk. Angiv i ansøgningen hvilken stilling, du søger. Første samtale vil foregå torsdag den 18. juni 2026 og anden samtale med case mandag den 22. juni 2026. Der indhentes referencer forud for en eventuel ansættelse.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen på familie- og dagtilbudsområdet, er du velkommen til at kontakte leder af Staben, Anna Paarup Kylling, på telefon 2964 9608. For stillingen med fokus på unge og uddannelse kan du kontakte leder på ungeområdet, Signe Katholm Madsen, på telefon 20568169.
Denne stilling er publiceret af Høje-Taastrup Kommune via jobnet.dk

