Tidsadministrator til tidselementet ved Søværnets Center for Administration
Kontormedarbejder i Flådestation Frederikshavn
Profil: Som Kontormedarbejder hos Flådestation Frederikshavn søger vi en engageret og professionel medarbejder med kontoruddannelse og erfaring inden for administration. Du skal trives i et tæt samarbejdende team, være effektiv og målrettet med gode samarbejdsevner. Værdier som ansvar, fællesskab og kvalitet er vigtige for dig.
Motivation: Du vil være en vigtig del af vores team, hvor du får ansvar for at sikre, at vores administrative processer kører gnidningsfrit. Vi tilbyder en fagligt dygtig arbejdsplads med gode kollegaer og gode relationer, samt fleksible arbejdsforhold, der giver plads til din udvikling og balance mellem arbejde og privatliv.
Stillingen kaldes også: Kontorassistent
- Frederikshavn
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 6. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 2. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontormedarbejder
Kunne du tænke dig, at arbejde på en arbejdsplads i en stor offentlig virksomhed, hvor vi giver plads til udvikling og uddannelse? Som tidsadministrator hos Søværnets Center for Administration bliver du en vigtig person i vores team. Du får sammen med dine kollegaer ansvaret for at sikre, at vores administrative processer kører gnidningsfrit, og du er med til at skabe struktur og overblik i hverdagen.
Om os
Vi servicerer Søværnets myndigheder, skibe og personel inden for det samlede administrative område. Vi består af to afdelinger, som er placeret på hver sin flådestation i hhv. Frederikshavn og Korsør med i alt 30 medarbejdere, fordelt i fire elementer; Administration, Personale, Tidsstyring og Reserven. Kundeservice er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Samtidig anerkender, anvender og kompetenceudvikler vi vores medarbejderes faglige og personlige kvaliteter med fokus på vores kerneopgaver.
Vi tilbyder en fagligt dygtig arbejdsplads, gode kollegaer og gode relationer. Vi giver plads til, at du med støtte fra engagerede kollegaer. kan udvikle dig i dit eget tempo. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du i høj grad får indflydelse på dine arbejdsopgaver, og vi understøtter en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv.
Der vil være mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Om stillingen
Du bliver en del af et team på 9 medarbejdere samt en elementleder i Korsør og en i Frederikshavn, der alle arbejder tæt sammen. Din nærmeste leder vil være elementlederen i Frederikshavn.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Registrering og opfølgning på arbejdstid og arbejdstidsplanlægning for de enheder, som Søværnets Center for Administration servicerer
- Assistere ved controlling af arbejdstid, herunder opfølgning på variable ydelser
- Sikre overholdelse af gældende bestemmelser og overenskomster inden for ferie og arbejdstid
- Beregning og registrering af ferie og frihed i forbindelse med hjemsendelser
- Understøtte lønkørsler og fejlretninger, herunder oprettelse af incidents
- Deltage i møder og tjenestebesøg i relation til Søværnets Center for Administration
- Varetage håndtering af postkasser
- Yde telefonsupport og håndtere personlige henvendelser
- Løse diverse ad hoc-opgaver efter behov
- Bidrage til oplæring af elever i Søværnets Center for Administration
Et mindre antal rejsedage med overnatning må forventes.
Om dig
Vi søger en engageret og professionel medarbejder til stillingen, Det vigtigste er, at du har de rette færdigheder, erfaring og motivation for opgaven.
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og gerne erfaring fra en administrativ stilling.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for arbejdstid og har kendskab til Forsvarets IT-systemer. Du skal trives i en rolle, hvor du både arbejder professionelt og er en del af et tæt samarbejdende team.
Du arbejder effektivt og målrettet, forstår at prioritere dine arbejdsopgaver selv i pressede situationer og kan overholde deadlines. Du besidder gode samarbejdsevner og bidrager med en høj faglighed.
Du har gode kommunikationsevner på både skrift og tale, og er i stand til at håndtere dialog med mange forskellige interessenter. Da du indgår i teams på tværs af elementerne, lægger vi meget vægt på dine personlige egenskaber.
I søværnet er vi stolte af vores fælles opgave, og vi leder efter en kollega, der deler vores værdier om ansvar, fællesskab og kvalitet i arbejdet.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Frederikshavn.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Stær Renberg på telefon 2926 4502.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 3266 5879.
Ansøgningsfristen er 2. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse 1. februar 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Operations- og Planlægningsdivisionen, samt et Ledelsessekretariat.
Derudover er Søværnets Center for Dataanalyse og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kontormedarbejder
- Kontormedarbejder søges til Retten i Holbæk
- Centermedarbejder til AsylSyd Center Hviding til en fast stilling på 37 timer
- Kontormedhjælper til kontorfællesskab på Vesterbro
- GIS-medarbejder til Nyborg Kommune
- Vejledning og sagsbehandling af ejendomsbeskatning
- Økonomi og Planlægningskonsulent til Økonomi og Planlægningsafdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus
- Administrativ medarbejder til sekretariatet i By, Kultur og Miljø
- Kontorfunktionærer til den centrale anklagemyndighed i København
- Servicemindet kontorfunktionær til CPR-administrationen
- Retssekretær til civil- og familieretten ved Retten i Sønderborg
- Engageret administrativ medarbejder til Parker, Kirkegårde og Renhold i Teknik- og Miljøforvaltningen
- Administrativ HR-sagsbehandler til Folkekirkens HR i By-, Land- og Kirkeministeriet
- Økonomimedarbejder til hjemmeplejen i Ballerup Kommune
- Data og BI kollega
- Administrativ medarbejder til Facility Management, Drift og Vedligehold
- Guldborgsund Kommune søger en erfaren vagtplanlægger til plejeboligområdet
- Nukleart Beredskab søger erfaren befalingsmand, konstabel eller civil kollega
- Ydelsessagsbehandler til to faste stillinger i Ydelse, Rådighed og Kontrol
- Vil du være med til at understøtte beredskabsparatheden i en samfundskritisk sektor?
- Kundeminded blæksprutte, der kan lidt af hvert!
- Økonomikonsulent til skoleområdet
- Koordinator med flair for tal og struktur
- Administrativ medarbejder med stærke økonomiske kompetencer til Distrikt Baltorp 0-5 år
- Kontormedhjælper

