Supporter til IT & Digitalisering
IT-supporter i IT & Digitalisering - Skive
IT-supporter søges til Skive Kommune til daglig IT-support, client management, support på kommunens adresser, onboarding/offboarding, og HelpDesk-arbejde. Kræver relevant IT-uddannelse/erfaring, teknisk dygtighed, kendskab til ITIL, god kommunikation, ansvarsfuldhed og teamplayer-mentalitet. En del af Team Support med fokus på videndeling og passion for IT. Vil du være en del af holdet?
- Skive
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 9. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-supporter
Har du et stort servicegen og brænder du for brugersupport og applikationssupport? Så har vi et spændende job til dig!
Du bliver en del af et stærkt team af dygtige kolleger, der står for den daglige IT-support i Skive Kommune. Du får gode muligheder for selv at udvikle opgaverne i stillingen, præge dit job og bidrage til en ambitiøs digital dagsorden.
Dine opgaver
Du vil få varierende opgaver inden for supportområdet – både faste opgaver og projekter, der løbende prioriteres. Blandt andet skal du:
- Deltage i arbejdet med client management af computere, tablets og telefoner. Du får ansvar for at drive forskellige delprojekter inden for området. Vi baserer os på SCCM og Intune, og har primært Windows-computere samt en bred palette af tablets og telefoner.
- Yde onsite support på kommunens adresser, herunder udskiftning af udstyr, netværk, pc- og printerløsninger.
- Medvirke i processerne omkring onboarding og offboarding af medarbejder og deres IT-udstyr.
- Lejlighedsvis deltage i HelpDesk-arbejdet og varetage telefonsupport.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant IT-faglig uddannelse eller erfaring med IT-support fra et af de store velfærdsområder i en kommune.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- Er teknisk dygtig og har god forståelse for brugernes behov.
- Kan levere god service til alle – uanset teknisk niveau.
- Har kendskab til ITIL-processer.
- Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt på dansk.
- Trives med ansvar, arbejder struktureret og overholder deadlines.
- Er en holdspiller, der værdsætter faglig og personlig feedback.
Teamet og samarbejdet
Du bliver en del af Team Support, som består af 6 medarbejdere inklusiv dig. Teamet yder support og hjælp på de digitale platforme, så kommunens medarbejdere kan udføre deres kerneopgaver effektivt.
Vi arbejder med teknisk support, fejlfinding, software- og hardwareproblemer, installationsopgaver, AV-opsætninger, konfiguration og generel anvendelsesorienteret support.
Du indgår i et arbejdsmiljø med spændende og varierede opgaver, hvor videndeling og passion for IT er i højsædet.
Du refererer til souschef for IT & Digitalisering, Thomas Liholm Harring, som du har løbende sparring med. Du vil desuden gennemgå et introduktionsprogram til kommunen, afdelingen og de systemer, du skal arbejde med.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne Thomas Liholm Harring, souschef for IT & Digitalisering, telefon 29 69 62 02 eller mail thlh@skivekommune.dk.
Praktisk information
-
Ansøgningsfrist:
9. november 2025.
-
Samtaler:
Første samtale afholdes i uge 46, anden samtale i uge 47. Ved anden samtale skal du løse en mindre opgave, som du gennemgår under samtalen.
-
Tiltrædelse:
Snarest muligt.
-
Arbejdssted:
Skive Kommunes Rådhus.
-
Arbejdstid:
Fuldtid med flekstidsordning.
-
Løn:
Fastlægges efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
-
Krav:
Kørekort og straffeattest. Dokumentation for relevant uddannelse vedlægges ansøgningen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som it-supporter
- IT-medarbejder - teknisk stærk, brugerorienteret og løsningsfokuseret - Afd. for IT Service
- IT-supporter søges til stor skole i hjertet af København
- Support specialist til Servicedesk i regionshuset i Vejle
- Udvikler, der brænder for den gode automatisering
- IT-supporter - Multicut A/S
- IT-assistent Mediecenter Tinglev
- MS365 specialist med sort bælte i Sharepoint og Business Central til nøglerolle i digital rejs
- Er du vores nye IT Service Koordinator?
- Teknisk Cyber-analytiker til Sundhedsdatastyrelsen
- Vil du som telefoniansvarlig sætte dit tekniske fingeraftryk på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens telefoni-løsninger?
- IT-supporter med blik for mennesker og systemer
- Cyberdivisionen søger it-supporter til Lokal IT-Servicecenter Svanemøllen
- IT-Supporter
- Cyberdivisionen søger it-supporter til servicecenter i Hjørring
- IT Drift- og supportmedarbejder
- IT-supporter til nøglefunktion i Energi Fyn
- IT-SUPPORTER TIL DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER (DIIS)
- IT-supporter hos Rybners – vær med til at understøtte den digitale hverdag
- IT-medarbejder til Nordfyns Ungdomsskole (7 timer/uge)
- IT-supporter søges – perfekt studiejob!
- IT-supportere til Serviceindgang IT i Koncern IT
- It-supportere til Statens Its Onsite support i Odense
- IT supportere til Statens It’s servicedesk i Ballerup
- IT-supporter søges til Frederiksberg Forsyning


