Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse og det primære sundhedsvæsen søger sekretær
Sekretær i Sundhedsstyrelsen - København
Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse og det primære sundhedsvæsen søger sekretær. Vi søger en engageret, struktureret og serviceminded person, med erfaring fra sundhedsvæsnet eller centralforvaltning. Du vil blive en del af et energisk og positivt team, der arbejder sammen mod et løsningsorienteret og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Er det dig? Søg stillingen nu!
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 2. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sekretær
Vil du være en del af en enhed, som brænder for forebyggelse og udvikling af det primære sundhedsvæsen og bidrage til løsninger af mange forskellige opgaver? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som sekretær i Sundhedsstyrelsen.
Om Enhed for Forebyggelse og det primære sundhedsvæsen
Enheden varetager opgaver vedrørende forebyggelse og sundhedstilbud, der varetages af kommuner og praksissektor. Vi har ansvaret for at løfte en række vigtige initiativer som følge af sundhedsreformen, som alle skal bidrage til at omstille sundhedsvæsenet hen imod et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Enheden har en sammensat opgaveportefølje og en del samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Vi prioriterer godt kollegaskab og samarbejde både i enheden og med de andre enheder i Sundhedsstyrelsen højt.
Vi er 20-25 medarbejdere i enheden, og det daglige arbejde er præget af samspillet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regioner, kommuner, faglige selskaber, patientforeninger mv.
Dine arbejdsopgaver
Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelsen, enhedens teams og medarbejdere. Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- sekretæropgaver for projektgrupper, arbejdsgrupper, udvalg og tværfaglige teams, fx planlægning af interne og eksterne møder, konferencer, workshops, udsendelse af materiale, referent til interne møder
- at gennemføre, håndtere og sikre god økonomistyring på enhedsniveau fx håndtering af fakturaer
- behandling af rejseafregninger
- vedligeholdelse af hjemmeside og intranet
- håndtering og vedligeholdelse af diverse materialer samt indhentning af habilitetserklæringer
- at sikre en god journaliseringspraksis i enheden samt håndtering af høringsprocesser
- opstilling af dokumenter og rapporter i Sundhedsstyrelsens skabeloner samt korrekturlæsning
- betjening af enhedens funktionspostkasse samt at bistå ledelsen med løbende ad hoc-opgaver og rekrutteringsprocesser.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant kontormæssig uddannelse, gerne med erfaring fra sundhedsvæsnet, centralforvaltning eller politisk styrede organisationer.
Derudover er det en fordel, at du:
- er i stand til at løse opgaver selvstændigt på et højt fagligt niveau og samtidigt søge sparring og feedback hos dine kollegaer
- er god til og finder energi i at arbejde i en omskiftelig hverdag med forskelligartede opgaver og korte deadlines og samtidig skabe struktur i din opgaveløsning
- har blik for fællesskabet og for at udvikle den sociale kapital på arbejdspladsen, da det i høj grad er vores sekretærer, der binder kontoret sammen
- har teknisk flair og er god til at arbejde med i IT-systemer (herunder fx kendskab til WorkZone, D4, IndFak og RejsUd)
- er imødekommende og serviceminded.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver og selvstændigt ansvar. Gode muligheder for at anvende og udvikle dine kompetencer og løbende få nye opgaver og større ansvar.
Du vil komme til at arbejde sammen med dygtige kollegaer med sundheds- og samfundsfaglige baggrunde, kontorfunktionærer i øvrige enheder m.fl. i et dynamisk og tværfagligt samarbejdsmiljø.
Vores arbejdsklima er energisk, positivt, anerkendende, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.
Sundhedsstyrelsen er centralt placeret i forhold til offentlig og privat transport og tilbyder gode parkeringsforhold. Vi har en god kantine, motionsrum samt fælles arrangementer mv.
Om ansættelsen
Du vil blive ansat som kontorfunktionær i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.
Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Charlotte Kira Kimby på telefon tlf.: 40486957.
Er du interesseret?
Klik på “søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43 og 44. Du kan læse mere om os på sst.dk
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som sekretær
- Campus Bornholm søger sekretær til skolens uddannelsesadministration
- OG søger Gymnasiesekretær
- Sekretær
- Sct. Nicolai Skoles skolesekretær skal have en ny kollega.
- Frederiksberg Gymnasium søger en administrativ medarbejder
- Ingeborggården søger sekretær
- Motiveres du af at arbejde i et fagligt miljø præget af høj administrativ service og tværgående samarbejde? Så er du muligvis vores nye divisionssekretær i Fredericia.
- Fakultetssekretariatet søger en PA til dekanen (genopslag)
- Skolesekretær til Felsted Centralskole
- Fast stilling som vagtplanlægger og administrativ medarbejder søges til Lungeenheden på SUH, Nykøbing F.
- Vil du være en del af et stærkt administrativt team - Myndighed og Faglig Udvikling søger en administrativ medarbejder
- Afdelingsledelsessekretær søges til Afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet
- Administrativ medarbejder til ledelsesunderstøttelse i Sundhed, Børn og Unge
- Dygtig administrativ medarbejder til Natur og Miljø i Syddjurs Kommune
- Administrativ sekretær i Ernæringsenheden på Herlev og Gentofte Hospital
- Provstisekretær
- Du er sekretær og helt central for hele huset
- Vagtplanlægger til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Be-handling, Herlev Hospital
- VIA University College søger en ledelsespartner til Center for Undervisningsmidler
- Administrativ sekretær til Digitaliseringsstyrelsens Direktions- og kommunikationssekretariat
- Ministeriet for Grøn Trepart søger sekretær til ministeren og departementschefen
- Administrativ medarbejder til Sundhedsplejen Nord i Aarhus Kommune
- Administrativ medarbejder - barselsvikariat NIDO | Center for Forskning og Uddannelse, Regionshospitalet Gødstrup
- Administrativ medarbejder på 30 timer til UNGvesthimmerland


