Strategikonsulent til energi-, forsynings- og havneområde
Udviklingskonsulent i Køge Kommune
Udviklingskonsulent til energi-, forsynings- og havneområde: Køge Kommune søger en strategisk og analytisk stærk person med solid kommunal erfaring og kendskab til energi- og forsyningsområdet. Stillingen indebærer at varetage kommunens ejerinteresser i vigtige selskaber og bidrage til den grønne omstilling. En passioneret og ansvarsfuld person, der trives med kompleksitet og tæt samarbejde på politisk niveau, vil være ideel.
- Køge
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 6. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Udviklingskonsulent
Vil du være med til at sætte retning for den grønne omstilling og sikre, at Køge Kommune står stærkt i samarbejdet med fælleskommunale selskaber? Har du strategisk tæft og lyst til at arbejde tæt på den politiske og administrative ledelse? Så er det måske dig, vi søger!
Vores nuværende strategikonsulent går på pension ved årsskiftet, og vi søger derfor en ny kollega, der kan videreføre og udvikle Køge Kommunes strategiske indsats på energi-, forsynings- og havneområdet.
Om stillingen:
Som strategikonsulent bliver du en nøgleperson i arbejdet med at varetage kommunens ejerinteresser i en række fælleskommunale og kommunalt ejede selskaber, herunder:
-
KLAR Forsyning
-
Affaldsselskabet ARGO
-
Varmeselskabet VEKS
-
Køge Erhvervshavn
-
Brand og Redning – Køge, Solrød, Stevns
Disse selskaber spiller en central rolle i den grønne omstilling og har stor økonomisk betydning for både borgere og virksomheder i kommunen. Du vil få en strategisk rolle med fokus på analyse, rådgivning og koordinering. Du bliver en del af en stærk og tværfaglig Plan, Byg og Miljøafdeling, hvor faglig sparring, udvikling og godt kollegaskab er i højsædet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med teknik- og miljødirektøren samt chef, ledere og medarbejdere i afdelingen.
Dine primære opgaver:
-
Udarbejde beslutningsgrundlag og strategiske oplæg til politisk og administrativ ledelse
-
Sikre koordinering og opfølgning på kommunens engagement i selskaberne
-
Bidrage til udviklingen af den grønne omstilling i samarbejde med relevante aktører
-
Deltage i møder og fora med politisk og administrativ repræsentation
-
Samarbejde med kolleger i forvaltningen om tværgående strategiske indsatser
Vi søger dig, der:
-
Har solid erfaring fra den kommunale forvaltning og kendskab til energi- og forsyningsområdet
-
Arbejder strategisk og selvstændigt – og trives med ansvar og kompleksitet
-
Har lyst og evne til at arbejde tæt på det politiske niveau
-
Har stærke analytiske kompetencer og kan formidle komplekse problemstillinger klart
-
Er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer på tværs af fagområder og organisationer
Vi tilbyder:
-
En strategisk og meningsfuld rolle med stor indflydelse
-
Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og vidensdeling
-
Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde
-
En arbejdsplads i hjertet af Køge – to minutter fra stationen
-
En aktiv personaleforening og et godt socialt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. januar 2026.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Der er mulighed for tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Din ansøgning:
Ansøgningsfristen er torsdag den 6. november 2025 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 12. november og 2. samtale den 18. november.
Send din ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem – klik på “Søg stillingen”.
Du kan læse mere om opgaven i den af Byrådet vedtagne Politik for Aktivt Ejerskab: https://firstagenda-4.s3.eu-west-1.amazonaws.com/c50c59b0-b182-42b7-99ce-7e79483cb0fa?X-Amz-Expires=300&response-content-disposition=inline%3B%20filename%20%3D%22document.pdf%22%3B%20filename%2A%3DUTF-8%27%27document.pdf&response-content-type=application%2Fpdf&X-Amz-Algorithm=AWS4-HMAC-SHA256&X-Amz-Credential=AKIAIJGTA5G4BPAFBBVQ%2F20251008%2Feu-west-1%2Fs3%2Faws4_request&X-Amz-Date=20251008T083909Z&X-Amz-SignedHeaders=host&X-Amz-Signature=daa0143bfba256d30b9fc88ec76af52afd73591ebea6759e65064e6df6538957
Om Køge Kommune og afdelingen
Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med ca. 63.000 borgere og 4.300 medarbejdere. Vi er en moderne og dynamisk arbejdsplads, der vægter faglige fællesskaber, udvikling og ansvar højt. Plan, Byg & Miljø er en afdeling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi er ca. 70 medarbejdere, der har en travl hverdag med mange spændende udviklings- og myndighedsopgaver. Vi servicerer både Klima- og Planudvalget og Økonomiudvalget, der er den politiske overbygning til vores fagområder. Vi samarbejder med de øvrige afdelinger og forvaltninger samt borgere og erhvervsliv.
Vi lægger stor vægt på godt kollegaskab, en fleksibel og omstillingsparat arbejdsform samt en åben, uformel og humoristisk omgangstone. Vi har en travl hverdag med mange opgaver, men vi prioriterer også de fælles sociale og faglige oplevelser. Vi kan tilbyde dig en stilling med gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling og en hverdag, hvor du sammen med engagerede kollegaer kan gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed.
Læs mere om Køge Kommune og vores personalepolitiske grundlag på www.koege.dk
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som udviklingskonsulent
- Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale produktions- og mad bestillingssy-stem for Bispebjerg Hospitals patienter?
- Udviklingsstilling i Psykiatrien
- Attraktiv stilling som udviklingskonsulent i Socialcenter Lillebælt.
- DGI Storkøbenhavn søger Udviklingskonsulent til Fitness
- Vil du være med til at udvikle fremtidens dagtilbud i Vesthimmerlands Kommune? Så er det måske dig, vi søger!
- Udviklingskonsulent til strategisk rekruttering og onboarding
- Vi søger en proaktiv konsulent til Udvikling og Implementering, Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
- Erfaren udviklingskonsulent søges til Københavns Borgerservice
- Udviklingskonsulent til porteføljestyring og økonomi i Koncernservice
- Teamleder til Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen
- Udviklingsteams til Forsvarets nye IT-platform ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i København, Karup eller Aalborg
- Konsulent til Stab og Portefølje i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (København, Odense, Aalborg eller Aarhus)
- Kvalitetskonsulenter med interesse for at udvikle kvaliteten i patientbehandlingen i Aarhus, Aalborg, Odense eller København
- Kvalitetskonsulenter med interesse for at udvikle kvaliteten i patientbehandlingen i København, Odense, Aalborg eller Aarhus
- Kvalitetskonsulenter med interesse for at udvikle kvaliteten i patientbehandlingen i Aalborg, Aarhus, Odense eller København
- Kvalitetskonsulenter med interesse for at udvikle kvaliteten i patientbehandlingen i Odense, Aalborg, Aarhus eller København
- Udviklingskonsulent til beskæftigelsesområdet
- Barselsvikar til Udviklingsafdelingen – vil du være med til at gøre en forskel i Fredericia?
- Erfaren konsulent med teknisk forståelse og politisk tæft
- Udviklingskonsulent til politisk betjening
- Svendborg Kommune søger en udviklingskonsulent til ældreområdet
- Projektmedarbejder til samarbejde med frivillige, borgerinddragelse og kommunikation med tilknytning til Folkehuset Møllestien - barselsvikariat
- Løsningsorienterede forretningskonsulenter til kontrolmiljø i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring
- Udviklings- og Proceskonsulent til Udvikling, Strategi & Samarbejde

