Specialpædagog trivsel Allerød - Udeskole fokus
Blovstrød Skole søger en trivsels- og udviklingsvejleder med erfaring i observation, vejledning og co-teaching. Du skal udvikle udviklingsstøttende indsatser for børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer, understøtte kollegaer gennem sparring og planlægge trivselsfremme forløb. Stillingen kræver struktureret arbejde, gode skriftlige kompetencer og evne til samarbejde med forældre og eksterne partnere. Tiltrædelse 1. november 2026. Ansøgningsfrist: 23. september 2026.
Udviklingskonsulent stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden
- Allerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. september 2026
- Oprettet: 3. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Udviklingskonsulent
Brænder du for at arbejde med trivsel, udvikling, specialpædagogiske indsatser og inkluderende læringsmiljøer? På Blovstrød Skole søger vi en trivsels- og udviklingsvejleder, der har lyst til at gøre en forskel for børn, kollegaer og fællesskaber – og som motiveres af at skabe udvikling i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer. Tiltrædelse 1. november 2026.
Om os
Vi er en del af Blovstrød Børne- og Læringsby, hvor skole, dagtilbud og klub arbejder tæt sammen om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes liv. Udeskole og aktiv brug af udeområder er en naturlig del af hverdagen, og vi prioriterer fællesskab, trivsel og faglighed højt.
Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og en ledelse, der går tæt på praksis. Samarbejde, åben dialog og humor er nøgleord hos os.
I Allerød Kommune arbejder alle med udgangspunkt i en fælles Børne- og Ungepolitik og et fælles børne- og læringssyn som er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige – vi tager udgangspunkt i børn og unges resurser.
Vi tror på, at alle tre kompetencer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i.
Om stillingen
Der kan desuden indgå læsevejlederopgaver afhængigt af din baggrund og profil.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udvikle, koordinere og udføre udviklingsstøttende indsatser for børn med sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer
- Understøtte kollegaer i skole og SFO gennem observation, sparring, vejledning og co-teaching
- Planlægge og gennemføre individuelle/gruppe- og klasseforløb, der styrker trivsel og fællesskab
- Indgå i samarbejde med forældre, ledelse og eksterne samarbejdspartnere – fx PPR og Borgerservice Børn
- Deltage i og facilitere møder i skolens resurseteam og trivselsmøder med forældre
- Udarbejde udviklingsplaner
- I enkelte tilfælde have ansvaret for koordinering og undervisning af elever i ufrivillig skolefravær
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en anerkendende og nysgerrig tilgang til børn, kollegaer og forældre – og tror på, at adfærd skal forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet indgår i
- Kan vejlede og sparre med kollegaer omkring klasseledelse, udviklingsforløb og trivselsarbejde
- Har erfaring med observation, supervision og evt. co-teaching
- Arbejder struktureret, systemisk og kan bevare overblikket i komplekse forløb
- Har gode skriftlige kompetencer og kan udarbejde udviklingsplaner, referater og beskrivelser
- Er tillidsvækkende, fleksibel og trives i tæt samarbejde med mange fagligheder
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
- En hverdag med variation, mening og faglig udvikling
- Et tæt samarbejde med ledelse, kollegaer og tværfaglige partnere
- En arbejdsplads i bevægelse – både fysisk og pædagogisk
- Et varmt og engageret skolemiljø, hvor trivsel tages alvorligt – både for børn og voksne
Er du interesseret?
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk

