Sosu-assistent til Børnehuset Lundegården i Ballerup – børnehaveafdelingen
Social- og sundhedsassistent i Ballerup Kommune
Profil: Ballerup Kommune søger en sosu-assistent eller uddannet sosu-hjælper til en opgave omkring et barn med diabetes i børnehaveafdelingen på Børnehuset Lundegården. Den ideelle kandidat er omsorgsfuld, har sundhedsfaglig viden, og evner at kommunikere effektivt med børn, forældre og kollegaer. Passioneret omkring det pædagogiske arbejde og bæredygtighed.
Vi glæder os til at møde dig.
Stillingen kaldes også: Lokal sundhedsassistent
- Ballerup
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 9. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025
- Fuldtid
- Tidsbegrænset ansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Vi leder efter en sosu-assistent eller uddannet sosu-hjælper til en opgave omkring et barn med diabetes. I vores dejlige børnehave på en god veletableret stue med faste medarbejdere og en mindre børnegruppe.
Nu har du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads kendetegnet ved en god, konstruktiv og ressourceorienteret tilgang til samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. I Børnehuset Lundegården har vi fokus på den fælles kerneopgave og en rigtig god social kapital, hvor alle kan trives.
Vi søger lige nu en omsorgsfuld og dygtig uddannet sosu-assistent alternativt sosu-hjælper til børnehaven. Vi modtager et barn med diabetes, så det er en fordel, hvis du har kendskab til det, men vi tilbyder også kursus på Steno.
Du vil blive del af en stue med en dygtig pædagog og pædagogmedhjælper, som kender hinanden godt og samarbejder konstruktivt med fokus på børnenes hverdag. Du skal fungere som personlig assistance til et barn og selvfølgelig indgå delvist i det daglige arbejde på stuen også.
Du skal derfor også have interesse for at arbejde ind i den pædagogiske hverdag og være en del af det pædagogiske og praktiske arbejde på stuen. Du skal deltage i forældresamarbejdet med barnets forældre, som har stor viden om deres barns diabetes, og som altid kan spørges til råds. Ligeledes kan flere medarbejdere i vores vuggestue hjælpe til ved tvivlsspørgsmål.
Arbejdet indebærer at give insulin via pumpe samt at aflæse blodsukker og eftertjekke ved fingerprikker når nødvendigt. Du vil have en opgave i at regulere og få kendskab til barnets diabetes og hvordan barnets krop reagerer på de øgede bevægemuligheder i børnehaven samt at have opmærksomhed på barnets kost. Timerne til stillingen er tildelt for et år, og det forventes at timerne tildeles i al den tid, barnet går i børnehaven.
Dine vigtigste opgaver
- Har en positiv indstilling til børn og kollegaer samt ledelse.
- Er stabil og punktlig.
- Kan kommunikere hensigtsmæssigt med børn, forældre, kollegaer og ledelse i hverdagen.
Dine kompetencer
- Er uddannet sosu-assistent alternativt sosu-hjælper.
- Har sundhedsfaglig viden og formår at sætte denne i spil i arbejdet som personlig assistance.
- Har lyst til og mod på at indgå i den pædagogiske dagligdag – og evner at finde balancen i at indgå og varetage den personlige assistance for barnet.
- Kan engelsk til husbehov (det behøver ikke være smukt!), da vi kommunikerer på engelsk med forældrene – ved eventuelle møder/samtaler bestilles en tolk, hvis der er behov for det.
Det får du hos os
Børnehuset Lundegården har desuden:
- Stærkt kollegialt arbejdsfællesskab. Du vil opleve at blive del af en personalegruppe, som byder nye kollegaer velkommen og gerne hjælper hinanden på tværs af stuer og afdelinger.
- En engageret og nærværende ledelse, der lytter til, sparrer med og inddrager personalet relevant i beslutninger.
- En flot tilsynsrapport, hvor vi udmærker os særligt positivt i relationsarbejdet.
- Velindrettede lokaler og en ny og spændende legeplads med gode muligheder.
- Fokus på barneperspektivet og et ønske om at blive klogere på børnenes univers.
- En aktiv, engageret og blandet personalegruppe, der har et godt samarbejde med god social kapital.
- Et velfungerende forældresamarbejde med en engageret forældregruppe, som vi værner om.
Miljøet i børnehuset er præget af et højt fagligt engagement, oprigtig nysgerrighed på børnenes udvikling og verden, et tæt forældresamarbejde samt en god, afslappet og respektfuld omgangstone. Ledelsen er tæt på dagligdagens pædagogik og indgår som sparringspartnere i hverdagen. Vi har en stabil medarbejdergruppe og et generelt lavt sygefravær.
Hvem er vi
Der er i distriktet et tæt samarbejde mellem børnehusene med en del fælles arrangementer som f.eks. Samba-optog, Store Legedag, Kartoffelløb og Middelalderuge. Derudover afholdes der fælles personalemøder og uddannelsesdage et par gange årligt.
Læs mere om Børnehuset Lundegården her.
Vil du vide mere
Kontakt os endelig – vi giver meget gerne en rundvisning og svarer på spørgsmål.
Børnehuset Lundegården er beliggende i Hestens Kvarter 26-27, 2750 Ballerup.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Ansættelsesproces og løn
Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en tidsbegrænset stilling
Ansøgningsfrist: den 23. oktober 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som social- og sundhedsassistent
- Støtte til 12-årig dreng med muskelsvind i hverdagen
- Hjemmeplejen Roskilde Syd 2 søger to social- og sundhedsassistenter
- Vi søger en dygtig social- og sundhedsassistent til dagvagt til én af vores afdelinger på Porsebakken
- Hybyhus søger SSA og SSH til aftenvagt
- Vores fagligt stærke og sammentømrede SOSU-assistentteam udvider med en ny kollega, der værdsætter ansvarlighed, stabilitet og høj faglighed.
- Brænder du for demens? Vi søger en engageret Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i Hus 4 på Demenscenter Kristiansminde
- SSA eller SSH til nye nattevagtstillinger på Othello Plejehjem
- Brænder du for demens? Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt i hus 12 på Demenscenter Kristiansminde
- Social- og sundhedsassistent til dagvagtstilling på Plejecentret Aftensol – et lille hyggeligt plejehjem
- To social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på Trækbanen - 37 timer pr. uge i blandede vagter og arbejde hver anden weekend
- Teamkoordinator
- Vil du med ombord i en spændende udvikling af vores hjemmepleje i Nyborg Kommune?
- Specialtilbuddet Koktvedparken søger nattevagt til tiltrædelse 1. januar 2026
- Er du social- og sundhedsassistent med erfaring inden for dobbeltdiagnose området, så har vi den perfekte stilling til dig i afsnit 05, Psykiatrisk Afdeling Vejle
- Afløsere med gode muligheder for udvikling!
- Natteravn SSA søges til Demenscenter Skovgården 1/1-2026
- Hos os er faglighed og omsorg i centrum – vil du være med?
- Social- og sundhedsassistenter søges til Lunge- og Infektionsmedicinsk afsnit Roskilde
- Vil du være med på holdet? Kort aftenvagt fra kl. 17-21 søges på Ingeborggården
- Uddannet og ambitiøs social- og sundhedsassistent til dagvagt i hjemmeplejen distrikt 2 i Høje-Taastrup kommune.
- Spændende stilling som SSA på Kærbos fleksible omsorgspladser
- Daghjemmet i Frederikssund søger medarbejder med sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund
- Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Plejehjemmet Skovbo
- Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen i Bramming
- SSA med sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer søges til Plejecenter Hovergården


