Projektleder psykiatri Viborg - Region Midtjylland

Region Midtjylland søger en specialkonsulent/chefkonsulent til det nyetablerede Program- og Projektkontor for tværgående psykiatri. Du skal understøtte transformationsprocesser på tværs af psykiatri, somatik og det nære sundhedsvæsen gennem projektledelse, analyser og facilitering. Relevant videregående uddannelse, solid erfaring med projektledelse og stærke relationelle kompetencer forudsættes. Ansøgningsfrist: 11. juni 2026.

Chefkonsulent stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 11. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Chefkonsulent

Vil du være med til at udvikle fremtidens psykiatri og sundhedsvæsen i Region Midtjylland i et job med mange muligheder og mening?

Sundhedsvæsenet står i de kommende år over for store og komplekse forandringer som følge af blandt andet Sundhedsreformen og 10-årsplanen for psykiatrien. I Region Midtjyllands nyetablerede Program- og Projektkontor for tværgående psykiatri søger vi derfor en erfaren og udviklingsorienteret specialkonsulent/chefkonsulent, der kan bidrage til at drive og understøtte transformationsprocesser på tværs af psykiatri, somatik og det nære sundhedsvæsen i tæt samarbejde med hospitalerne.

Ambitionen for reformarbejdet er en reel ligestilling og integration mellem psykiatri og somatik, så borgere møder et sammenhængende sundhedsvæsen uanset sygdomsgrundlag. Arbejdet retter sig mod at skabe markant bedre sundhed og livskvalitet for mennesker med psykisk sygdom gennem udvikling af nye samarbejdsformer, styrket tværsektorielt samarbejde og målrettet gevinstrealisering.

Program- og Projektkontoret understøtter blandt andet arbejdet med:

  • 10-årsplanen for psykiatrien
  • Implementering af et integreret behandlingstilbud til dobbeltdiagnose
  • Integration af psykiatri og somatik
  • Udvikling af det nære sundhedsvæsen for den psykiatriske målgruppe, herunder tværsektorielle FACT-teams
  • Tværgående strategiske transformations- og udviklingsprocesser.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med ledelser, kliniske miljøer og administrative funktioner på hospitalerne og i samarbejde med de øvrige regioner samt eksterne samarbejdspartnere.

Du kan læse mere om Program- og Projektkontoret HER.

Dine opgaver

Som specialkonsulent/chefkonsulent vil du understøtte de centrale opgaver i Program- og Projektkontoret. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • understøtte koncernledelsen med analyser, beslutningsoplæg og afrapportering
  • sikre fremdrift, koordinering og opfølgning på tværgående initiativer
  • facilitere workshops, processer og samarbejdsfora på tværs af organisationen
  • bidrage til udvikling af metoder, governance og værktøjer inden for projekt- og programledelse
  • understøtte implementering og forankring af indsatser/forandringer i organisationen
  • arbejde med interessenthåndtering og kommunikation.

Vi forventer, at du

  • har en relevant videregående uddannelse – f.eks. inden for samfundsvidenskab eller sundhedsvidenskab med en overbygning
  • har solid erfaring med projektledelse og gerne programledelse i en større organisation
  • har stærke analytiske kompetencer
  • er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af fagligheder og ledelsesniveauer
  • kan navigere i komplekse organisatoriske og politiske kontekster
  • er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende stilling med stor organisatorisk berøringsflade
  • Mulighed for at præge strategiske udviklingsindsatser i Region Midtjylland og det samlede sundhedsvæsen
  • Stor grad af selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads præget af samarbejde, tillid og ambitioner.

Du vil blive en del af en nyopstartet enhed med et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger, der sætter sparring og udvikling højt, både individuelt og som team.

Et varieret og udviklende job i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at faglig sparring gives og modtages, samt at opgaver løbende drøftes på tværs hen over bordene. At opgaverne løses både selvstændigt og i makker­skaber/grupper. Herudover har samarbejde på tværs af afdelingerne i psykiatrien høj prioritet, så kompetencerne forenes om at skabe fælles løsninger på fælles udfordringer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest muligt herefter.

Stillingen er forankret i Program- og Projektkontoret, Skottenborg 26, 8800 Viborg, hvor du vil have reference til kontorchef Hans Salling Petersen. Vi har en flekstidsordning, der giver mulighed for hjemmearbejdsdag i det omfang, opgaverne tillader det. Du må forvente, at der er aktivitet på hospitalerne beliggende i hele regionen, og vi forventer derfor, at du har kørekort.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til kvalifikationer og erfaring.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte programdirektør Jakob Paludan, 4032 8052, eller kontorchef Hans Salling, 2938 8342.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den d. 11. juni 2026.

Dato for samtaler

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 17. juni 2026.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk