Sundhedsanalytiker Kastrup - Nært sundhedsvæsen
Tårnby Kommune søger en strategisk chefkonsulent til udviklingen af det nære sundhedsvæsen og politisk betjening. Du skal drive kommunens forberedelse og implementering af sundhedsreformerne, udarbejde analyser og beslutningsoplæg til direktion og politiske udvalg samt være sparringspartner for centerchef og direktør. Stillingen kræver politisk tæft, analytisk dømmekraft og stærk skriftlig formidling. Du arbejder tæt på både politik, ledelse og praksis. Ansøgningsfrist: 18. juni 2026.
Chefkonsulent stilling ved Tårnby Kommune - Kastrup, Region Hovedstaden
- Kastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. juni 2026 — Om 6 dage
- Oprettet: 3. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Chefkonsulent
Vil du være med til at omsætte sundhedsreformen til konkrete løsninger for borgere, politikere og ledere i Tårnby? Har du politisk tæft, stærk analytisk dømmekraft og erfaring med at drive komplekse udviklingsdagsordener i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye chefkonsulent på ældre- og sundhedsområdet.
Tårnby Kommune står midt i en ambitiøs, flerårig omstilling af ældre- og sundhedsområdet. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen og implementeringen af de nationale reformer stiller nye krav til sammenhæng, forebyggelse, kvalitet og sundhedstilbud tæt på borgeren. Vi søger derfor en erfaren chefkonsulent, der kan skabe overblik i et komplekst landskab, drive processer og omsætte lovgivning og lokale behov til klare prioriteringer, stærke beslutningsoplæg samt holdbare løsninger i organisationen.
Om rollen
Du bliver en central strategisk kapacitet i Tårnby Kommunes arbejde på ældre- og sundhedsområdet.
Som vores nye chefkonsulent får du også en nøglefunktion i at sikre, at vi lykkes med centrets kerneopgave:
”I fællesskab med borgeren at skabe lige muligheder for at leve et sundt, selvstændigt, aktivt og værdigt liv – et liv, hvor sundhed og trivsel fremmes, og sygdom forebygges eller behandles gennem tværfaglighed, høj kvalitet og sammenhæng i indsatserne.”
Du refererer organisatorisk til enhedslederen i Enhed for Administration og Udvikling, men arbejder tæt og fortroligt sammen med centerchef og direktør om dagsordener med stor politisk og strategisk betydning. Du får en koordinerende og drivende rolle i de udviklingsspor, der skal gøre reformerne til konkret praksis i Tårnby – fra analyse og politisk forberedelse til implementering i organisationen og samarbejde med region, almen praksis, nabokommuner og på tværs af centrene i kommunen.
Dine primære ansvarsområder:
- Udviklingen af det næresundhedsvæsen: Du driver kommunens forberedelse og implementering af reformerne – herunder opgaveflytning, nye samarbejdsstrukturer, lokale prioriteringer og sammenhængen til rehabilitering, forebyggelse, ældreområdet og borgerforløb på tværs.
- Politisk og strategisk betjening: Du udarbejder analyser, notater og beslutningsoplæg til direktion, centerchef og politiske udvalg og sikrer, at komplekse problemstillinger bliver omsat til tydelige valg, konsekvenser og anbefalinger.
- Strategisk sparring og procesledelse: Du er en tæt sparringspartner for centerchef og direktør, designer beslutnings- og implementeringsprocesser og skaber fremdrift på tværs af fagområder, ledelseslag og interessenter.
- Internt og eksternt samarbejde: Du bygger bro til sundhedsråd, region, almen praksis, øvrige kommuner såvel som internt og bidrager til, at Tårnby står stærkt i de tværkommunale og tværsektorielle forhandlinger og samarbejder.
Vores forventninger til dig
relevant akademisk baggrund
Derudover leder vi efter en profil, der kan krydse af ved følgende fire styrker:
-
Stærk politisk tæft og strategisk overblik:
Du navigerer sikkert i samspillet mellem administration og politik i en hverdag med mange interessenter. Du forstår de politiske mekanismer og ved præcis, hvad der kræves for at skabe ledelsesrum og tryghed for det politiske og administrative topniveau.
-
Skarp analytisk sans og økonomisk blik:
Du arbejder struktureret og selvstændigt med en udpræget evne til at gennemskue komplekse problemstillinger. Du fanger hurtigt de organisatoriske og driftsmæssige konsekvenser af nye dagsordener og formår at prioritere dine opgaver effektivt.
-
Formidlingsekvilibrist:
Du er en stærk skriftlig formidler, der mestrer kunsten at skrive præcist, enkelt og beslutningsklart. Du formår at målrette din kommunikation, uanset om modtageren er det politiske udvalg, direktionen eller de faglige ledere.
-
Relationel styrke og personlig drivkraft:
Du har personlig gennemslagskraft og en veludviklet relationel dømmekraft. Du trives i en omskiftelig hverdag med høje krav og skiftende deadlines. Som kollega er du udviklingsorienteret, vedholdende og klar til at tage fat, hvor der er brug for det – samtidig med at du prioriterer det tætte holdsamarbejde.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en nøglerolle tæt på de vigtigste strategiske beslutninger på ældre- og sundhedsområdet i Tårnby Kommune. Du får mulighed for at præge kommunens position i at omsætte nationale dagsordener til lokale løsninger og arbejde tæt på både politik, direktion, centerledelse og praksis. Vi er en organisation med korte beslutningsveje, høje ambitioner, stor tillid og plads til, at du kan sætte din faglighed i spil.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: torsdag den 18. juni 2026 kl. 12.00. Vi holder samtaler i den 23. og den 24. juni 2026. Vi indhenter referencer efter aftale.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommunes værdigrundlag finder du her: https://www.taarnby.dk/om-kommunen/tarnby-kommunes-vaerdigrundlag/.
Løn og ansættelse
Det er en fast stilling på 37 timer ugentligt, med ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter. Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Arbejdssted er Tårnby Kommunes rådhus, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup.
Vil du vide mere? Kontakt Centerchef, Gitte Caspersen på telefon 21 39 78 07, for en fortrolig dialog om stillingen.
Denne stilling er publiceret af Tårnby Kommune via jobnet.dk

