Psykiatrileder Vejle - Region Syddanmark

Region Syddanmark søger en teamleder til Psykiatrienheden i Regionshuset med personaleansvar for ca. 11 medarbejdere og fagligt ansvar for enhedens opgaveportefølje. Du skal sikre høj faglig kvalitet og tydelig personaleledelse samt drive planlægning, koordinering og opfølgning på psykiatriplanens indsatser. Relevant videregående uddannelse, solid erfaring fra politisk styret organisation og ledelseserfaring med personaleansvar er påkrævet. Du skal kunne navigere mellem udvikling, drift og styring på tværs af sektorer. Ansøgningsfrist: 17. maj 2026.

Chefkonsulent stilling ved Region Syddanmark - Vejle, Region Syddanmark

  • Vejle, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. maj 2026 — Slutter i morgen
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Chefkonsulent

Psykiatri og tværsektoriel koordination søger en chefkonsulent med ledelsesansvar som teamleder for Psykiatrienheden. Teamlederen skal sikre høj faglig kvalitet og tydelig personaleledelse. Om afdelingen Psykiatri og tværsektoriel koordination er en ny afdeling i Regionshuset i Region Syddanmark. Afdelingen blev etableret ved årets start som følge af sundhedsreformen. Vi er en politisk styret organisation i en omskiftelig tid, hvor du kan være med til at sætte dit præg på dagsordnen og den nye afdeling.

Afdelingen ledes af en stabsdirektør og består af tre teams med hver deres teamleder: Psykiatrienheden, Tværsektoriel koordinering og PsykInfo. Afdelingen er en stab, der varetager planlægnings- og udviklingsopgaver på sundhedsområdet samt i det tværsektorielle samarbejde med kommunerne, sygehusene og praksisområdet. Derudover arbejder afdelingen med information og formidling om psykisk sygdom. Opgaverne i afdelingen løses på både sygehus- og forvaltningsniveau.

Afdelingen er med til at beslutningsunderstøtte koncerndirektionen, sygehusene, forretningsudvalget, regionsrådet og sundhedsrådene. Vi binder politiske beslutninger sammen med driften.

Vi lægger vægt på at være en faglig stærk afdeling med gensidig videndeling og sparring samt trivsel i hverdagen. Vi er en arbejdsplads, der sikrer faglige og personlige udviklingsmuligheder, og vi har fokus på den rette balance mellem arbejdstid og fritid.

Om teamet Som teamleder for Psykiatrienheden har du personaleansvar for ca. 11 medarbejdere, og du har det faglige ansvar for enhedens opgaveportefølje.

Opgaverne i teamet spænder bredt, da vores kerneopgave overordnet set er at understøtte udviklingen af psykiatrien. Arbejdet foregår oftest i tæt samarbejde med Regionshuset, sygehuse, kommuner og almen praksis, hvor vi skaber løsninger på tværs af sektorer til gavn for sundhedsmedarbejdere og patienter.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er travlt, men vi har også plads til et godt grin, ligesom vi prioriterer et godt socialt fællesskab.

Psykiatrienheden varetager centrale udviklings-, koordinerings- og planlægningopgaver på psykiatriområdet. Desuden fungerer teamet som tovholder for regionens psykiatriplan og har ansvaret for at følge implementeringen af psykiatriplanens indsatser, herunder 10-årsplanen for psykiatri.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Planlægning, koordinering og opfølgning på de 43 indsatser i psykiatriplanen
  • Samarbejde med direktion, sygehuse og kommuner om udvikling af psykiatriområdet
  • Understøttelse af politiske og administrative beslutningsprocesser
  • Sekretariatsbetjening og løsning af forvaltningsopgaver på psykiatriområdet både i samarbejde med Danske Regioner og Region Syddanmark

Teamet består af projektledere med ansvar for specifikke indsatsområder som IPS, dobbeltdiagnose, selvmordsforebyggelse og tvang samt kvalitetsmedarbejdere og specialkonsulenter.

Dine opgaver Som teamleder er du ansvarlig for, at teamet løser opgaverne, herunder både kendte opgaver og ad hoc opgaver, hvor der kan være stor alsidighed i opgaveporteføljen. Du er ansvarlig for personaleledelse og den faglige ledelse af teamet.

Du skal understøtte stabsdirektøren i, at afdelingens opgaver løses med høj kvalitet indenfor de givne rammer. Du kommer til at indgå i en ledergruppe, hvor du skal have lyst til at samarbejde omkring den samlede opgaveportefølge til gavn for hele afdelingen. Du skal have lyst til at samarbejde på tværs af de tre teams, så opgaver også kan løses i fællesskab. Du har mod på at være med til at sætte retning på teamet, men også afdelingen, som er ny og ved at konsolidere sig.

Der vil også være opgaver, hvor du selv skal drible med indholdet og det faglige arbejde for at være med til at skabe balance i opgaverne i teamet. Du har indflydelse på fordeling af opgaver i teamet, og du skal samarbejde med ledergruppen om fælles opgaver for afdelingen.

Du kommer til at drive regionale netværk, deltage i nationale arbejdsgrupper på tværs af regionerne og indgå i samarbejdet med andre afdelinger i Regionshuset.

Du skal have interesse for det, der sker imellem organisationer, når man skal samarbejde på tværs, samt hvad der skal til, når der skal findes fælles løsninger. Du vil også skulle drible med nye opgaver, der kommer på baggrund af sundhedsreformen, men også opgaver på baggrund af regionale politiske ambitioner og bevilgninger.

Din opgave er at sikre retning, fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen samt at skabe sammenhæng på tværs af indsatser og samarbejdsflader – særligt i samspillet mellem det politiske niveau, administrationen og driften.

Da afdelingen er nyoprettet og under opbygning, samtidig med at der gennemføres en sundhedsreform, er der store krav om overblik, prioritering og tydelig ledelse samt fleksibilitet i forhold til, at opgaverne ændrer sig løbende – og nogle gange relativt hurtigt.

Afdelingen ledes af en stabsdirektør, som du skal samarbejde med omkring opgaver indenfor psykiatri på nationalt, regionalt og sygehusniveau.

Din baggrund:

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for fx samfundsvidenskab, sundhed eller administration.
  • Du har solid erfaring fra en politisk styret organisation – gerne fra psykiatriområdet, og du har arbejdet med opgaver i krydsfeltet mellem udvikling, drift og styring.
  • Du har ledelseserfaring med personaleansvar eller stærk erfaring med faglig ledelse af specialister, projekter eller større indsatser.
  • Du har erfaring med at sikre kvalitet, fremdrift og sammenhæng i komplekse opgaver – gerne på tværs af organisationer og sektorer.
  • Du har arbejdet med implementering af politiske beslutninger eller større indsatser og ved, hvad der skal til for at få det til at fungere i praksis.

Din profil:

  • Du er en leder, der går tæt på opgaven og tager ansvar for både kvalitet, fremdrift og resultater, samtidig med at du har tillid til dine medarbejdere.
  • Du kan lede både generalister og specialister og sikre et højt fagligt niveau gennem løbende sparring og opfølgning og klare forventninger, samtidig med at du via din ledelse opfordrer til selvstændighed.
  • Du har fokus på personaleledelse, herunder trivsel og udvikling i teamet, og du skaber et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne leverer og samarbejder.
  • Du arbejder struktureret og systematisk og sikrer, at opgaver bliver fulgt til dørs – til tiden og i den rigtige kvalitet.
  • Du er udviklingsorienteret og kan sætte skub og retning på opgaverne, samtidig med du udfordrer status quo.
  • Du har budgetforståelse i forhold til, hvordan der arbejdes med økonomi i en politisk styret organisation.
  • Du formår altid at se det store billede og kan skabe sammenhæng på tværs af indsatser, enheder og samarbejdspartnere, og du evner at få andre med på at se nye udviklingsmuligheder.
  • Du kan skabe sammenhæng på tværs af indsatser, enheder og samarbejdspartnere og tager aktivt ansvar for koordineringen.
  • Du har politisk tæft og kan navigere i en organisation med mange interessenter med skiftende og nogle gange modstridende dagsordener.
  • Du er en stærk samarbejdspartner, der bidrager aktivt til ledelsesfællesskabet og spiller andre gode.
  • Du kommunikerer klart og præcist – både i dialogen med medarbejdere og i skriftlige oplæg til ledelse og politisk niveau.

Om os Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Vi bestræber os altid på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug for at forbedre hverdagen for regionens medarbejdere til gavn for borgerne.

Yderligere information For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte stabsdirektør Anne Mette Vind på tlf. 2026 9216.

Din ansøgning Der er ansøgningsfrist den 17. maj 2026. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 22. maj 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Denne stilling er publiceret af Region Syddanmark via jobnet.dk