Praktikanter med interesse for forskning, udvikling og uddannelse til Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer i foråret 2026

Studentermedhjælp i Svanemøllens Kaserne - København Ø

Den person, som Svanemøllens Kaserne søger som Studentermedhjælp, skal være nysgerrig og engageret med fokus på forskning inden for militære operationer. Kandidaten skal være ansvarsfuld, selvstændig, samarbejdsvillig og motiveret for praksisnær forskning. Erfaring med militære operationer er ikke påkrævet.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp

Er du interesseret i krig, konflikt, militære operationer og/eller sikkerhedspolitik? Kunne du tænke dig at komme helt tæt på forskning i militære forhold på Danmarks førende videnscenter inden for området? Er du interesseret i, hvordan erfaringer fra krig bruges til at løse aktuelle og fremtidige opgaver i Forsvaret? Så skal du søge en praktikplads på Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer.

Om

os

Som praktikant hos Forsvarsakademiet bliver du en del af Institut for Militære Operationer. Her arbejder vi med militære operationer og krigsførelse og udvikler viden, der styrker Forsvarets uddannelser, doktriner og operationelle kapaciteter. Vores forskning fokuserer på, hvordan Forsvarets enheder og ressourcer kan anvendes mest effektivt i nuværende og fremtidige operationer. Alt arbejde bygger på relevant, fleksibel og fremadskuende viden – praksisnær forskning er kernen i alt, hvad vi gør.

Som praktikant bliver du en del af Institut for Militære Operationer (IMO). Her arbejder vi med forskning og uddannelse inden for militære operationer og krigsførelse, og udvikler viden, der skal styrke Forsvarets uddannelser, doktriner og operationelle kapaciteter. Vores arbejde bygger på praksisnær forskning, og det er drevet af at udvikle viden til hvordan Forsvarets enheder og kapaciteter mest effektivt indsættes i nuværende og fremtidige operationer.

Som praktikant arbejder du tæt sammen med forskere i én af vores fire centre – Center for Værnsfælles Operationer, Center for Maritime Operationer, Center for Luft- og Rumoperationer, og Center for Landmilitære Operationer. Medarbejderne har enten en militær baggrund og/eller en akademisk baggrund på kandidat- eller ph.d.-niveau, hvilket giver et bredt perspektiv – både praktisk og teoretisk.

Vi tilbyder dig mulighed for at:

  • Dykke ned i analyse- og forskningsprojekter med ansvar for egne delprojekter
  • Få indsigt i planlægning og gennemførelse af militære operationer
  • Bygge netværk med både Forsvaret og civile forskningsinstitutioner
  • Deltage aktivt i konferencer, møder og interne seminarer
  • Arbejde i et miljø, hvor militær erfaring og akademisk viden mødes

Om stillingen

Som praktikant har du mulighed for at få indflydelse på opgavernes karakter og udførelse. Opgaverne består primært i støtte til centerets forskning og uddannelse. Denne støtte kommer til udtryk igennem akademisk hjælp som forskningsstøtte og individuel forskning. I dette tilfælde vil du modtage den nødvendige støtte til at kunne tilgå opgaverne. Derudover vil der være opgaver af en mere praktisk karakter, såsom hjælp til planlægning og udførelse af workshops, uddannelse, seminarer mm., samt varetagelse af den daglige drift i centeret på lige for med centerets andre medarbejdere. Har du et særligt ønske om specifikt center i IMO så angiv dette, ellers vil vi placere din ansøgning efter hvor vi mener din profil passer bedst ind.

Specifikke opgaver i foråret 2026 kan bestå i:

  • Eget forskningsprojekt inden for fagområdet militære operationer
  • Støtte til planlægning og gennemførelse af uddannelser på Forsvarsakademiet
  • Støtte til planlægning og udførelse af workshops og konferencer i forbindelse med centerets/instituttets arbejde
  • Litteratursøgning og indhentning til forskningsrapporter
  • Akademisk støtte til forskningsprojekter
  • Daglig drift og administrativ støtte til centeret

Om dig

Vi søger en praktikant med nysgerrighed og engagement, der vil bidrage til Forsvarets analyse- og forskningsprojekter. Du behøver ikke have erfaring med militære operationer og krigsførelse, men du skal være klar til en stejl læringskurve og motiveret for praksisnær forskning.

Dine styrker

  • Tager ansvar for egne opgaver og arbejder selvstændigt i både korte og længere projekter
  • Er nysgerrig efter læren om nye interessefelter inden for forsvarsområdet
  • Kan samarbejde effektivt med kolleger
  • Har lyst til at dykke ned i dybdegående analyse- og forskningsprojekter

Din baggrund

  • Studerende på en SU-berettiget relevant bachelor- eller kandidatuddannelse
  • Åben for alle akademiske baggrunde: samfundsvidenskab, humaniora, naturvidenskab eller lignende – det vigtigste er motivationen for at ville engagere sig i et nyt forskningsfelt
  • Militær erfaring er ikke nødvendigt, men kan være en fordel

Sprogkrav

  • Gode engelskkundskaber er et krav
  • Særlige sprogfærdigheder, især russisk, kan være et plus, men ikke en nødvendighed – angiv dem gerne i ansøgning eller CV

Ansættelsesvilkår

Praktikforløbet ved Institut Center for Militære Operationer er ulønnet. Alle praktikforløb er som udgangspunkt 37 timer, og starter den 2. februar 2026 og løber til og med 30. juni 2026.

Det er påkrævet, at du forbliver tilmeldt ved en højere læreanstalt under hele praktikforløbet. Du bør desuden, inden du ansøger om en praktikplads, undersøge reglerne for praktikophold og eventuel godskrivning af ECTS-points med din uddannelsesinstitution.

Arbejdsstedet er Svanemøllens Kaserne på Østerbro, København, medmindre du er praktikant på Center for Landmilitære Operationer, hvor arbejdsstedet i stedet er Frederiksberg Slot på Frederiksberg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Holger Lindhardtsen e-mail: holg@fak.dk eller på telefon: 51776087.

Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-Konsulent, Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er senest den 26. september 2025, men vi afholder løbende samtaler.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele praktikforløbet.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Alle interesserede, uanset hvilken baggrund de har, er velkomne til at ansøge om stillingen, da vi anerkender, at diversitet beriger vores arbejdsplads.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Du skal i ansøgningen anføre, om der er et eller flere faglige områder, du er interesseret i.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelle kopier af karakterbevis/studiejournal og anbefalinger. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Om Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet (FAK) uddanner danske og udenlandske officerer og sergenter, og forsker i sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi. Vi er ca. 500 ansatte – sagsbehandlere, lektorer, officerer, forskere og mange andre både civile og militære, hertil kommer ca. 550 kadetter.

Forsvarsakademiet bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

Læs mere om Forsvarsakademiet her.

Font: jobnet.dk ↗