Personaleledelse Gram - Pædagogisk ledelse 0.-4. kl.

Gram Skole søger en afdelingsleder til 0.-4. klasse, der kan være synlig og nærværende leder med personaleledelse, pædagogisk udvikling og evne til at skabe engagement blandt medarbejdere. Du skal arbejde systematisk, motivere til forandring, have indsigt i undervisning og børns udvikling samt omsætte strategiske mål til konkret praksis. Ansøgningsfrist: 17. september 2026.

Afdelingsleder, offentlig stilling ved Haderslev Kommune - Gram, Region Syddanmark

  • Gram, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. september 2026
  • Oprettet: 27. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børns læring, trivsel og udvikling?

Gram Skole søger en engageret og ambitiøs afdelingsleder, der sammen med skolens øvrige ledelse, skolebestyrelsen og medarbejderne vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af en skole, hvor fællesskab, faglighed, engagement og respekt går hånd i hånd.

Vi søger en leder, der både kan få hverdagen til at fungere, skabe følgeskab blandt medarbejderne og bidrage aktivt til udviklingen af skolens pædagogiske praksis. En leder, der ser relationer som fundamentet for god ledelse, og som motiveres af at gøre en forskel for børn, medarbejdere og familier.

Vi lykkes i fællesskab

Du vil være en synlig og nærværende leder, der med tydelighed, tillid og anerkendelse understøtter medarbejdernes arbejde og bidrager til stærke fællesskaber for børnene.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • skabe tydelig retning, struktur og forventningsafstemning i hverdagen
  • varetage personaleledelse for en gruppe medarbejdere centreret omkring de yngste klassetrin
  • understøtte medarbejdernes kompetencer, kompetenceudvikling og faglige udvikling
  • bidrage og inspirere til udvikling af undervisning, læringsmiljøer og pædagogisk praksis
  • sikre sammenhæng mellem skolens strategiske mål og den daglige praksis
  • deltage i planlægning af skoleår, ressourcer og organisering
  • samarbejde tæt med forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • indgå i tværfaglige samarbejder med blandt andet PPR, familierådgivning og kommunale aktører
  • bidrage aktivt til ledelsesteamets fælles opgaveløsning og skolens fortsatte udvikling.

Vi søger

Ingen kan det hele, men vi vægter, at du:

  • arbejder systematisk og struktureret og har blik for både drift og udvikling
  • kan motivere medarbejdere og skabe engagement og følgeskab
  • er tydelig i din kommunikation og samtidig anerkendende i din tilgang
  • kan bevare roen og træffe beslutninger i komplekse og pressede situationer
  • har indsigt i og ambitioner for undervisning, læring og børns udvikling
  • kan og vil omsætte strategiske mål til konkrete handlinger i praksis
  • har forståelse for sammenhængen mellem trivsel, læring, organisation og økonomi
  • har stærke relationelle kompetencer og skaber tillidsfulde samarbejder
  • evner at være i og lede forandringsprocesser, og skabe mening i nye tiltag
  • har digital forståelse og gerne erfaring med administrative opgaver og systemer
  • er loyal over for fælles beslutninger og bidrager aktivt til det samlede ledelsesarbejde
  • balancerer det empatiske med evnen til at sætte retning, følge op og skabe resultater.

Hvem er vi på Gram Skole?

På Gram Skole arbejder vi målrettet med klyngesamarbejde og co-teaching. Vi tror på, at stærke professionelle fællesskaber giver de bedste muligheder for at skabe deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for alle børn.

På vores skole er alle børn – børn. Dette betyder bl.a. i dagligdagen, at der er undervisning og fællesskaber på tværs af almen og special. Vores specialklasser er placeret aldersintegreret på skolen. Vi er STOLTE af de deltagelsesmuligheder, som det giver alle børn.

Faglighed • Fællesskab • Engagement • Respekt

Vi tilbyder:

  • en spændende lederstilling med stor mulighed for at præge skolens udvikling
  • et tæt og velfungerende ledelsesteam
  • dygtige og engagerede medarbejdere
  • et stærkt lokalt forankret skolefællesskab
  • et differentieret og konstruktivt forældresamarbejde
  • gode muligheder for faglig og personlig lederudvikling
  • en skole, hvor relationer, fællesskab og ambitioner går hånd i hånd.

Se mere om os i vores introduktionsvideo her

Løn- og ansættelsesvilkår

Vær opmærksom på, at ansættelsesprocessen kan omfatte indhentning af referencer og eventuel straffeattest.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. november 2026.

Yderligere oplysninger

Ansøgning

Ansættelsessamtaler

Om Haderslev Kommune

Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk