Personalejurist Beskæftigelsesministeriet - København K

HR-konsulent stilling ved Beskæftigelsesministeriet - København K, Region Hovedstaden

  • København K, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
  • Oprettet: 8. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent

Har du en stærk HR-faglighed, og formår du at sætte den i spil? Har du erfaring med rådgivning og sparring af ledere på alle niveauer? Og motiveres du af at gøre en forskel for dem, du understøtter og rådgiver? Så er det dig vi leder efter til en spændende stilling som HR-partner for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Bindeledet mellem koncern HR og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Som HR-partner er du bindeled mellem ministeriets Koncern HR og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR er en af vores tre styrelser i Beskæftigelsesministeriet og arbejder for flest mulig i job til gavn for den enkelte, virksomheder og Danmark.

Som HR-partner er en af dine vigtigste opgaver at være direktionens og ledelsens sparringspartner og rådgiver, fx i forhold til HR-strategiske tiltag, personalejuridiske spørgsmål, personaleledelse og rekruttering. Du indgår i arbejdet i samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget, og derudover har du en central rolle i at samarbejde med ledelsessekretariatet om at drive HR processer, som fx de årlige udviklingssamtaler og lønforhandlinger og implementere nye koncernfælles HR-initiativer i tæt samarbejde med resten af HR.

STAR er en landsdækkende styrelse, der består af fire enheder, der er placeret i København, Odense, Aalborg og Brønderslev.

Du bliver én af tre erfarne HR-partnere i Koncern HR, som er vigtige bindeled i hverdagen mellem resten af Koncern HR og styrelserne. Koncern HR er organisatorisk forankret i departementet. Vi er ca. 20 medarbejdere, som arbejder for, at Beskæftigelsesministeriet er en attraktiv arbejdsplads. Vi er ambitiøse og vil være i front, når det gælder udvikling af offentlig ledelse og HR. Vi går op i faglig sparring på tværs og et godt kollegialt fællesskab. Som HR-partner får du en fysisk arbejdsplads både i Koncern HR og i STAR på Østerbro.

Bliv vores nye kollega Vi søger en erfaren HR-partner med erfaring fra ansættelse i det offentlige. Du har solid erfaring med personalejura og HR-processer, som du formår at sætte i spil i den daglige sparring med chefer, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Du har stærke kommunikationsevner, er udadvendt og formår at opnå følgeskab ved implementering af koncernfælles HR-koncepter. Du har også erfaring med sekretariatsbetjening fx fra betjening af samarbejdsudvalg.

Vi forestiller os herudover, at du:

  • Har en akademisk baggrund indenfor HRM, jura eller lignende.
  • Har en solid organisationsforståelse og brænder for at motivere og bidrage til udvikling af STAR.
  • Kan prioritere dine arbejdsopgaver og opnå resultater – også når det går stærkt.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Du bliver ansat som konsulent efter overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Perlman på tlf.nr. 7220 5174.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm på tlf.nr. 2147 0742.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal derfor ikke sende en motiveret ansøgning.

Send dit motiverede cv og eksamenspapirer elektronisk

senest søndag den 31. maj 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 4. juni og 2. samtaler torsdag den 11. juni.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Denne stilling er publiceret af Beskæftigelsesministeriet via jobnet.dk