Pædagogisk leder til Skoven – En del af væksthuset

Daglig leder, institution i Aarhus Kommune - Brabrand

Daglig leder, institution søges til Skoven – En del af væksthuset. Vi søger en pædagogisk leder til et mangfoldigt børnehus. Du skal lede medarbejdere, sikre faglighed og stærkt fællesskab, samt skabe struktur og koordinering. Med nærvær, empati og fokus på bæredygtighed, kan du fastholde og udvikle den pædagogiske praksis. Bliv en del af vores unikke lederfællesskab! Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution

Da vores dygtige pædagogiske leder, er blevet leder i en af dagtilbuddets andre institutioner, søger vi vores nye pædagogiske leder.

Vil du stå i spidsen for et mangfoldigt børnehus, med høj faglighed og stærkt fællesskab? Møder du mennesker med nærvær og empati – og kan du samtidig sikre og fastholde en fælles retning for den pædagogiske praksis? Så hører vi gerne fra dig! 

Om os

Om jobbet

  • Du skal stå i spidsen for en tydelig sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fagligheden og børnene i fokus. 
  • Du skal lede dine medarbejdere gennem involverende processer, fælles læring og udvikling – og gennem individuel feedback og sparring. 
  • Du skal skabe struktur i hverdagen ud fra en velfungerende mødeplan og effektiv koordinering af opgaver med blik for husets samlede ressourcer og sikring af stabil drift. 
  • Du skal samarbejde med forældre – i dagligdagen, i forældrerådet og gennem klar og tydelig information og kommunikation. 
  • Du har ansvar for vedligeholdelse, økonomi og drift af institutionen inden for den givne ramme. 

Vi er fem afdelinger i dagtilbuddet, som er sammen om det tværgående udviklingsarbejde omkring den pædagogiske læreplan, dagtilbud for alle, det lovbestemte tilsyn mv. Her følger vi op på resultater og ressourceanvendelse for hele dagtilbuddet, herunder hvordan vi bedst muligt sætter vores fælles faglige ressourcepersoner i spil. Vi er meget tætte på hinanden og du har 3 af dine lederkollegaer lige på den anden side af væggen. Vi er et relativt ungt lederfællesskab med flere nye ledere. Du får en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på samarbejdet og det nye ledelsesfællesskab, som allerede i dag bærer præg af psykologisk tryghed og hvor vi har sat snuden i det faglige og samarbejdsmæssige spor. Du bliver taget godt imod, får en af de andre ledere som mentor og tæt sparring fra dagtilbudslederen.

Se hverm du får mulighed for at arbejde sammen med her: MBU – Børn og Unge – Rekrutteringvideo – Lederteam 2025

Ligeledes bliver du en del af ’det store fællesskab’ i Børn og Unge, hvor vi arbejder ind i den fælles og forpligtende ramme om bl.a. bredere børnefællesskaber.

Om dig

  • Du har en stærk pædagogisk faglighed, som du kan omsætte i ledelse og udvikling af den pædagogiske praksis – med respekt for det gode, vi allerede gør
  • Du er nærværende, empatisk og tillidsskabende – møder andre i øjenhøjde
  • Du har lyst til at være synlig overfor børn, medarbejdere og forældre
  • Du er involverende og lyttende – en der samler og tør bringe sig selv i spil sammen med os 
  • Du er tydelig og kommunikerende – kan sætte og fastholde en fælles retning – også i modvind
  • Du er struktureret, kan skabe systematik og overblik – i driften og i egne opgaver 
  • Du har lyst til at arbejde videre med en allerede igangværende proces med fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø

Krav til stillingen

Du har en lederuddannelse eller lyst til at gå i gang med en.

Du kender til eller kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, SharePoint, Chromebook og Outlook. 

Derfor skal du vælge os

Medarbejderne siger: ”Vi ser os selv som en højkvalitetsinstitution med et stærkt pædagogisk fundament og faglig identitet. Kom og besøg os – så ved du, at det er os, du skal være leder for.” 

Forældrene siger: ”Vi er glade for Skoven. Det er en dejlig daginstitution med fagligt dygtige og omsorgsfulde pædagoger. Vi glæder os til samarbejdet med en ny leder.” 

Lederkollegaerne siger: ”Vi bor tæt sammen – de fire institutioner omkring Væksthuset. Vores kontorer ligger dør om dør. Det giver mulighed for mere hjælp og sparring end mange andre steder. Vi glæder os til at få dig med i det der allerede er et dejligt fagligt fællesskab.” 

Læs mere om os 

Hvis du vil vide mere

Løn og ansættelse 

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid. 

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 500.000 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser. 

Der indhentes børneattest samt straffeattest. 

Vi håber, du kan starte den 01.12.25.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Font: jobnet.dk ↗