Pædagog til legepladsen hos Børnehuset Søndergården
Pædagog i Ballerup Kommune - Måløv
Pædagog til legepladsen hos Børnehuset Søndergården søges af Ballerup Kommune. Ideel kandidat er uddannet pædagog med nærvær og engagement overfor børn. Værdier som kollegaskab og trivsel er vigtige. Arbejdet indebærer ansvar for børns leg og udvikling samt samarbejde om daglige aktiviteter. En passion for jobbet og bæredygtighed er afgørende.
Stillingen kaldes også: Rytmikpædagog
- Ballerup
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 1. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Har du lyst til at arbejde i et hus hvor børns leg sættes først? Hvor der er højt til loftet og åbne døre, hvor der er stor mulighed for selv at sætte dagsordenen ud fra egne kompetencer og hvad børnene i huset er optaget af, så er vores børnehus lige noget for dig.
Hos os har børnene frihed under ansvar og vi mener at børn er kompetente individer og skal være medbestemmende over deres eget liv, og vi opfordrer børnene til at mærke efter, og guider dem i den rigtige retning i en vurdering ud fra deres nærmeste udvikling og modenhed.
Dine vigtigste opgaver
- Ude på legepladsen samarbejder udelivspædagogen med et team om at lave bål, og gerne med ingredienser fra madhaven. Legepladsen er også et samlingspunkt for projekter under cirkusteltet, fodbold på græsset og så har vi et træværksted.
- Du skal være parat til at gribe børnenes nysgerrighed og bruge det i den pædagogiske praksis under hensyntagen til deres trivsel og alsidige udvikling.
- At beskytte barnets leg er en af vores vigtigste opgaver samt at drage omsorg for det enkelte barns udvikling.
- Du skal i samarbejde med de øvrige team koordinerer dagligdagen under en fastsat ydre ramme.
- Hos os vægter vi kollegaskabet højt og klarer de mest pressede øjeblikke med humor.
Dine kompetencer
- Du er uddannet pædagog og mødestabil.
- Du vægter nærvær og udviser engagement i samværet med børnene.
- Du har lyst til at udvikle dig fagligt i tæt samarbejde med dine kolleger.
- Du har let til smil i samværet med både børn, forældre og kolleger.
Det får du hos os
- Børnehuset Søndergården er et stort børnehus med ca. 100 børn i alderen 0-6 år fordelt i teams med børn i alle aldre. Vi er en del af et distrikt med i alt fem børnehuse. Her er højt til loftet, og vi har medarbejdere af forskelligt køn, alder og etnicitet.
- Spisecafé, værksted og stor legeplads. Vores hjerterum er vores spisecafé, som er åben hele dagen, så børnene kan tage deres madpakke under armen når sulten melder sig. Derudover har vi et kreativt værksted og vores 10.000 m² store legeplads. Her er der pædagoger ansatte til at have hovedansvaret. Vores værkstedspædagog griber traditioner, internationale dage og inspireres til at lave kreative produkter med børnene. Derudover har vi faciliteter som multisal, mindre rum til fordybelse og du vil opdage at hver en krog af huset kan bruges til pædagogiske tiltag.
- Arbejdsvilkår i Børnehuset Søndergården. Udover kerneopgaven med husets børn, er der gode muligheder for tid til andet arbejde, teammøde med dine nærmeste kolleger samt et månedligt personalemøde. Hvert år har vi i distriktet også en uddannelsesdag/pædagogisk dag, og til januar er vi heldige, at vi i distriktet kommer på efteruddannelse. I teamet planlægger vi i samarbejdet med hinanden, vores arbejdstid. Det sker under en fastsat ydre ramme besluttet af en tillidsbaseret ledelse i samarbejde med fællesskabet.
Hvem er vi
Du vil blive en del af et team, hvor samarbejdet og kommunikationen med dine nærmeste kolleger er vigtig for at den daglige gang og det pædagogiske arbejde bliver af høj kvalitet i børnenes hverdag i børnehuset.
Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor børnenes med- og selvbestemmelse øges i takt med, at modenhed og evner udvikles. Børnene vil lære at forholde sig til livets valgmuligheder og blive delagtiggjort i relevante beslutningsprocesser i samspil med den voksne. Det sker for at skabe forudsætninger for både at kunne stå ved sit eget valg, samt følge fælles trufne beslutninger og i disse processer er du en vigtig brik i barnets liv.
Vil du vide mere
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Ansættelsesproces og løn
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 1. november 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som pædagog
- Barselsvikariat til Børnehaven Hellasvej 37 t.
- Bliv pædagogisk leder i Ravnsholtklyngen – og skab hverdagens magi sammen med os
- Uddannet pædagog til Mågodtlands vuggestue
- Idérig og ansvarsfuld pædagog til bostedet Vinklen Baldersgade på Nørrebro for unge med ASF
- Faglig dygtig pædagog søges til Troldehøjen
- Er du god til at aflæse børns signaler og skabe struktur?
- Pædagogiske medarbejdere søges til Habitus solisttilbuddet Brædstrup i Horsens
- Pædagog til Børnehuset Regnbuen
- Dedikeret pædagog søges til Kragelund børnehus’ vuggestue
- Område Nord, Galaksen Stjernskuddet søger en pædagog
- Pædagog på 32 timer søges til Rørkjær Skole, SFO - delen
- Familiebehandler til Din Sociale indgang - Amager
- Pædagog til vuggestuen i Elverhøj
- Skolefraværsrådgiver til barselsvikariat i Københavns Kommunes skolefraværsindsats på Rødkilde Skole
- Socialpædagogisk medarbejder til Hjemmevejlederteamet
- Kære vuggestuepædagog...
- Kære børnehavepædagog...
- Malling: Vil du være med til at skabe hverdagsmagi i børnehaven på Ajstrupvej?
- Kan du lide at bage, lave perler og kigge på kort over verden?
- Kan du skabe struktur, tryghed og læselyst?
- 6 årige Ayaan mangler en stabil PÆD eller PAU der kan være nærværende og arbejde med særlige behov 48 timer pr. måned(Vesterbro)
- Pædagogisk medarbejder til Horisonten
- Sommerhaven i Herlev søger pædagog til vuggestuen!
- Naturinstitution Nørrestrand søger vuggestuepædagog – sæt natur, nærvær og nysgerrighed i centrum sammen med os
- Aktivitetsmedarbejder til Johannesgården


