Neuropædagog autisme Lynge - Allerød Kommune
Maglebjergskolen søger en afdelingsleder for fritidstilbud (SFO/klub) med erfaring fra specialområdet. Du skal lede daglig drift og udvikle sammenhængende pædagogisk praksis med fokus på sanseintegration, leg og kommunikation. Rollen omfatter at drive terapeutiske udviklingsindsatser tæt på praksis og arbejde undersøgende sammen med medarbejdere. Tiltrædelse pr. 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.
Afdelingsleder stilling ved Allerød Kommune - Lynge, Region Hovedstaden
- Lynge, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. juni 2026
- Oprettet: 29. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder
Vil du være med til at udvikle sammenhængende lærings- og fritidsmiljøer for børn med kompleks behov?
På Maglebjergskolen søger vi en afdelingsleder, med erfaring fra specialområdet, der får en central rolle i at udvikle vores fritidstilbud og styrke udvalgte terapeutiske indsatser tæt på praksis.
Vi er optagede af, hvordan vi skaber sammenhæng mellem undervisning og fritid, og hvordan vi i fællesskab kan udvikle læringsmiljøer, der understøtter elevernes deltagelse, trivsel og udvikling. Her bliver du en vigtig del af et ledelsesteam, hvor vi arbejder undersøgende, praksisnært og i tæt samarbejde med medarbejderne.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Om Maglebjergskolen
Vi står på et stærkt værdigrundlag, hvor alle elever mødes som ligeværdige med potentiale for udvikling. Vores pædagogiske praksis er helhedsorienteret og tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger, med fokus på sammenhængen mellem trivsel, læring og deltagelse.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor struktur, relationer, sanseforståelse og deltagelsesmuligheder er bærende elementer. ASK, co-teaching, praksisfaglighed samt arbejde med sanse- og kropslige erfaringer er en integreret del af hverdagen.
Vi er optagede af løbende at udvikle vores fælles pædagogiske fundament og af, hvordan vi som organisation skaber de bedste betingelser for elevernes trivsel, kommunikation og deltagelse. Her spiller ledelsen en central rolle i at sætte retning, sikre fælles praksis og understøtte en kultur præget af faglig refleksion, samarbejde og høj kvalitet.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Om fritidsområdet – SFO, klub og morgentilbud
-
SFO for 0.–3. klasse
-
Klub for 4.–9. klasse
-
Morgentilbud alle skoledage kl. 7–8
Vi ser fritidstilbuddene som en central arena for elevernes udvikling – med særligt fokus på leg, relationer, regulering og deltagelse. Det er her, der er mulighed for at arbejde mere fleksibelt, sanseligt og praksisnært – og hvor eleverne kan erfaringer sig på andre måder end i den mere strukturerede undervisning.
Om de terapeutiske udviklingsindsatser
Vi er særligt optagede af:
Sanseintegration i læringsmiljøerne
Du får en central rolle i at:
- understøtte udbredelsen af sanseforståelse i hverdagspraksis
- bidrage til udvikling af strukturer, miljøer og aktiviteter, der understøtter regulering
- skabe fælles retning i arbejdet med sanseintegration på tværs af medarbejdergrupper
Leg og kommunikation
Du vil være med til at:
- udvikle fælles tilgange til leg som lærings- og udviklingsrum
- understøtte arbejdet med kommunikative strategier, herunder ASK
- koble leg, relationer og kommunikation tættere til både undervisning og fritid
Disse indsatser udvikles i tæt samspil med skolens terapeuter og pædagogiske medarbejdere og med afsæt i elevernes konkrete deltagelsesmuligheder.
Dine kerneopgaver
Ledelse af fritidsområdet
- Daglig ledelse af SFO, klub og morgentilbud
- Udvikling af en tydelig og sammenhængende pædagogisk praksis
- Sikre rammer, der understøtter trivsel, regulering og deltagelse
Udvikling af praksis
- Drive og koordinere de terapeutiske udviklingsindsatser
- Understøtte koblingen mellem pædagogik og terapeutisk viden i hverdagen
- Arbejde tæt sammen med medarbejdere om at omsætte faglig viden til praksis
Samarbejde og fælles retning
- Indgå i ledelsesteamet og bidrage til skolens samlede udvikling
- Understøtte tværfagligt samarbejde omkring eleverne
- Bidrage til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med forældre
Drift og organisering
- Planlægning, koordinering og organisering af fritidsområdet
- Deltagelse i opgaver som skema, bemanding og mødestrukturer
Vi søger dig, der…
- har erfaring fra specialområdet
- er uddannet pædagog eller lærer
- har ledelseserfaring eller lyst til at udvikle dig i ledelse
- er optaget af sammenhængen mellem pædagogik, sanseforståelse og deltagelse
- arbejder undersøgende og praksisnært
- har blik for børns leg, kommunikation og relationelle udvikling
- trives i tæt samspil med medarbejdere og elever
- kan skabe retning og overblik i en kompleks hverdag
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt fællesskab med høj social kapital
- Et fritidsområde med særlige udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet
- Et ledelsesteam med tæt samarbejde og fælles retning
- Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem pædagogik og terapeutisk tænkning
- Gode fysiske rammer og udviklede læringsmiljøer
- En meningsfuld hverdag med tydelig betydning for elevernes liv
Ansættelsesproces:
Ansøgningsfrist er d. 15. juni 2026, hvor ansøgningerne skal være modtaget via Allerød kommunes hjemmeside.
Første samtale finder sted onsdag d. 17. juni fra kl. 12 og 2. samtale afholdes torsdag den 25. juni 2026 fra kl. 8.30.
Kandidater, der bliver indbudt til 1. samtale, får besked d. 15. juni 2026. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre en personprofil.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk

