Nævnenes Hus søger jurister til samfundsvigtige opgaver
Jurist i Nævnenes Hus - Viborg
Jurist til samfundsvigtige opgaver hos Nævnenes Hus. Erfaren eller nyuddannet jurist søges til spændende opgaver inden for retsstyrede nævn. Arbejdsopgaver inkluderer forberedelse af afgørelser og tvisteløsning mellem myndigheder og private. Vægt på faglig udvikling, samarbejde og ledelse. Tiltrædelse efter nærmere aftale. Spændende mulighed for ambitiøs jurist med passion for retssamfundet.
Stillingen kaldes også: Ekspert i levnedsmiddellovgivning
- Silkeborg
- Der er 5 ledige stillinger
- Oprettet: 29. august 2025
- Ansøgningsfrist: 14. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Er du netop færdiguddannet, snart færdiguddannet eller er du erfaren jurist, så grib muligheden for at få et meningsfuldt job i et stærkt juridisk miljø, hvor ambitioner og samarbejde er i højsædet!
Dine arbejdsopgaver i Nævnenes Hus
I en demokratisk retsstat er det naturligt, at der indimellem opstår uenigheder om jura eller om faktiske forhold. De uafhængige domstolslignende nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener, bidrager til at løse en række af disse tvister, når tvisterne opstår mellem myndigheder og private eller mellem to private parter.
Nævnene spiller derfor en vigtig rolle i det danske retssamfund. Som jurist i Nævnenes Hus kommer du til at forberede og skrive afgørelser til nævnene, så de kan træffe rigtige afgørelser til tiden. Hos Nævnenes Hus er der både mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af retsområder og mulighed for at opbygge en høj specialistviden inden for bestemte retsområder.
I Nævnenes Hus, der er en styrelse under Erhvervsministeriet, er der ansat cirka 160 jurister, samt omkring 30 jurastuderende. I regi af Nævnenes Hus findes i alt 18 domstolslignende nævn i form af både rekursnævn, disciplinærnævn og privatretlige tvistnævn. Hertil kommer, at Nævnenes Hus er klassisk klageinstans i forhold til afgørelser efter byggelovgivningen.
Vores tre fagområder søger netop nu medarbejdere til at indgå i den daglige opgaveløsning. Du kan læse mere om områdernes specifikke arbejdsopgaver her:
Miljø og Fødevarer
Området betjener Miljø- og Fødevareklagenævnet og består af fire teams. Disse teams behandler klager over afgørelser truffet af kommuner og statslige myndigheder på bl.a. natur-, miljø-, landbrug- og fødevareområdet. Desuden behandler området en lang række sager vedrørende grøn omstilling.
Plan og Energi
Området søger medarbejdere til de teams, der betjener Planklagenævnet og Byggeklageenheden, som påser lovligheden af kommunernes afgørelser truffet efter plan- og byggeloven. Sagerne omhandler eksempelvis dispensationer fra lokalplaner samt landzone- og byggetilladelser.
Forbruger og Erhverv
Området betjener det offentlige forbrugerklagesystem og en række nævn på det erhvervsretlige område herunder tre disciplinærnævn. Her kan du bl.a. få mulighed for at arbejde med forbrugerret, formueret, mægling og selskabsret i bred forstand.
Såfremt du ønsker yderligere information om områderne eller har spørgsmål, så kontakt teamchef Marianne Løvig Holst på tlf. 72 40 59 06 eller på maran@naevneneshus.dk eller teamchef Sanne Lehrmann på tlf. 72 40 58 01 eller på sle@naevneneshus.dk.
Læs og se mere om at arbejde i Nævnenes Hus på: https://naevneneshus.dk/karriere/
Vi tilbyder
Nævnenes Hus er en unik arbejdsplads for dig som jurist – uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Vi har nemlig samlet mange jurister og juridiske specialer under ét tag, hvilket betyder, at du som medarbejder kan prøve kræfter med mange forskellige retsområder gennem din karriere, afhængigt af dine faglige interesser. Vores stærke juridiske miljø giver os desuden mulighed for at tilbyde dig solid faglig sparring fra dine erfarne kollegaer og nævnsformænd, hvoraf flere af disse er landsdommere eller juridiske professorer.
I Nævnenes Hus lægger vi stor vægt på faglig og personlig udvikling. Derfor har alle medarbejdere løbende udviklingssamtaler med deres nærmeste leder, som tager udgangspunkt i en individuel udviklingsplan. Udviklingssamtalerne sætter fokus på dine faglige ambitioner på kort og langt sigt hvad enten dit ønske er at blive specialiseret inden for et retsområde, løse forretningsunderstøttende opgaver, prøve kræfter med ledelse eller noget helt fjerde.
Din hverdag i Nævnenes Hus vil være præget af godt samarbejde i dit team og på tværs af huset. Vi prioriterer nærværende ledelse, fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv, herunder gode muligheder for hjemmearbejde. Vi har en aktiv personaleforening samt bl.a. en cykel- og bogklub, som bidrager til et rigtig godt kollegialt fællesskab i huset.
Som ny medarbejder i Nævnenes Hus vil du gennemgå en grundig introduktion til dine nye arbejdsopgaver. Vi udarbejder et særligt tilrettelagt introduktionsprogram til dig, så du bliver klædt godt på til at indgå i hverdagen i Nævnenes Hus.
Din profil
- Er eller bliver uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Har interesse for at arbejde med forvaltningsret
- Har et højt fagligt niveau og kan omsætte denne faglighed til praksis
- Ønsker at bidrage til det faglige og sociale miljø og værdsætter samarbejde og videndeling
Ansøgning og ansættelse
Du søger stillingen ved at uploade din motiverede ansøgning, CV samt eksamenspapirer fra både bachelor- og kandidatuddannelsen
senest søndag d. 14. september 2025
. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 38 og 2. samtaler i uge 39.
Tiltrædelse sker efter aftale. Vi tilbyder både faste og midlertidige stillinger.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
Ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Liv Brøgger Baagø på telefon 91 33 70 88.
Arbejdsstedet vil være Toldboden 2, 8800 Viborg – kun få minutters gang fra bus- og togstationen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Læs mere om Nævnenes Hus her: https://naevneneshus.dk/
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som jurist
- To jurister til spændende udbuds- og kontraktopgaver i Koncern Indkøb, Region Sjælland
- Jurist til Forskningsjura – med interesse for life science
- Funktionschef til retssekretariatet ved Retten i Horsens
- Personalejuridisk konsulent til Nordsjællands Hospital
- Udbudskonsulenter til Sourcing Divisionen
- Jurist
- Jurister til Forsvarets kontrakter
- Nævnenes Hus søger et fagligt fyrtårn til sagsbehandling af klagesager i Klagenævnet for Udbud
- Jurister – forvaltningsret, compliance og beskatning
- GDPR-jurist til Center for Digitalisering, Data og Analyse i Socialforvaltningen
- Juridisk konsulent til juristteam i Socialstaben i Region Midtjylland (barselsvikariat)
- Juridisk specialkonsulent til Rådmandssekretariatet i Kultur og Borgerservice
- Fakultetsjurist til Det Naturvidenskabelige Fakultet – Aarhus Universitet
- Jurist til Ejendomme
- Er du vores nye jurist, der vil arbejde med databeskyttelse og Danmarks samfundskritiske it-løsninger?
- Compliance Officer
- Udviklingsjurister til digtalisering, AI og databeskyttelse – med blik for løsninger og samarbejde
- Vil du forhandle og fortolke erhvervslejekontrakter for staten? Så bliv vores nye jurist og kollega på Bygningsstyrelsens kontor i Skanderborg
- Erfarne anklagere og senioranklagere efter endt turnus til Grønlands Politi
- TET søger en erfaren juridisk fuldmægtig
- Jurister til Sundhedsjura (specialkonsulent eller fuldmægtig)
- Personalejurist til jurateam i Personalejura og Forhandling i Koncernservice – skal du med på holdet?
- Jurist søges til arbejdet med at skabe gode rammer for uddannelse
- Jurist søges til Sikkerhedsenheden ved Områdekontoret i Kriminalforsorgen Øst
- Strategisk Jurist til servicecenteret på OUH

