Kontorchef til Lokalplan, Byggesag og BBR i By- og Kulturforvaltningen
Kontorchef i Odense Kommune - Odense C
Kontorchef til Lokalplan, Byggesag og BBR i Odense Kommune. Den ideelle kandidat har stor erfaring med byudvikling, ledelse og samarbejde. Motiveret af at skabe synlige resultater, bidrage til byens puls og bæredygtighed. Ansvarlig for planlægning, byggetilladelser og registrering. En passioneret leder med fokus på medarbejderes trivsel og faglighed. Vil du være en del af Odenses spændende udvikling?
[Resuméet indeholder 53 ord]
- Odense
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 14. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 9. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontorchef
Vil du være med til at skabe ”en by som man ikke vil gå glip af”? Brænder du for ledelse, samarbejde, arbejdsmiljø og udvikling? Og er du drevet af at se det, som du er en del af, blive manifesteret fysisk i hele byen og kommunen? Så kan det være dig vi leder efter som vores nye kontorchef.
Siden første spadestik blev taget til projektet ”Fra gade til by” i 2014 har Odense været igennem en rivende udvikling, som markant har forandret både byens fysiske udtryk og mentalitet. Den gennemgribende omdannelse af 700 meter firesporet vej til et levende bymiljø med boliger, erhverv og detailhandel blev startskuddet til en udviklingsproces, som vi forventer vil fortsætte i mange år, og vi har mange store og spændende projekter i støbeskeen. Odense er i dag en dynamisk, levende og bæredygtig storby med en puls, som der bliver lagt mærke til. Byens politikere er ambitiøse og kræver høj kvalitet i udviklingen af byen – og det afspejles ikke bare i letbanespor og mursten, men i høj grad også i odenseanernes bystolthed og byens liv.
Afdelingen Byudvikling i By- og Kulturforvaltningen har en nøglerolle i den samlede udvikling af Odense. Her jonglerer vi nemlig med byudvikling på alle niveauer fra kommuneplanlægning til byggetilladelser. Vi har konstant gang i både store og små projekter, langsigtede udviklingsplaner og kæmpe ambitioner, som medfører, at vores arbejde har en stor effekt for både borgere og virksomheder i Odense Kommune. Vi har i sagens natur stor bevågenhed fra både politikere, virksomheder og borgere.
Vi søger nu en kontorchef til kontoret Lokalplan, Byggesag og BBR, der som navnet indikerer, har ansvar for en lang række opgaver inden for planlægning, byggetilladelser og registrering. Det er på mange måder en unik stilling, hvor du kan sætte et aftryk på nogle meget vigtige funktioner og opgaver, der kredser om, hvordan vi planlægger og hvordan planlægningen bliver udmøntet.
Som en del af chefteamet i Byudvikling kommer du helt ind i hjertet på udviklingen, og sammen med Byudviklingschefen (din chef), stadsarkitekten og din kontorchefkollega i bliver du et blad i et firkløver, som står tæt sammen om opgaverne og den fortsatte udvikling af Odense.
Du bliver chef for tre fagligt stærke områder med superengagerede funktionsledere og medarbejdere, der sætter en stor ære i at tingene går rigtigt til og at fagligheden er i top i udførelsen. De har travlt og de knokler, så din opgave som kontorchef er i høj grad også at skabe et miljø, hvor medarbejderne har rum til og lyst til at være.
Som kontorchef får du en stilling med rigtig mange snitflader og samarbejder, både internt i organisationen, til andre forvaltninger og eksternt. Du får også en vigtig rolle i understøttelsen af byrådet og i særdeleshed af forvaltningens udvalg – og du får en del kontakt til borgere og presse.
Vil du vide mere?
Lyder det som noget, du kan se dig ind i, så kan du læse meget mere om stillingen, afdelingen, kontoret, forvaltningen og vores forventninger til dig i den vedhæftede job- og personprofil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte Birgitte JTK Nielsen på 2152 5080.
Ansættelsesprocessen
Der er ansøgningsfrist den 9. november 2025. Første samtalerunde gennemføres den 17. november og anden samtalerunde gennemføres den 25. november. Forud for 2. samtalerunde vil du blive bedt om at udfylde en personprofiltest.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen som kontorchef den 1. januar 2026.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kontorchef
- Økonomichef til Patent- og Varemærkestyrelsen
- Kontorchef til Juridisk Afdeling i Forsvarsministeriet
- Stabschef til Direktoratet for Kriminalforsorgen
- Kontorchef med faglig tyngde – vil du have ansvaret for revisionen af ministerier og offentlige virksomheder på infrastrukturområdet?
- Kontorchef til Vej, Park og Kirkegårde i Klima- og Miljøforvaltningen
- Erfaren kontorchef til arbejdet med forordningen for kunstig intelligens og dataforordningen
- Kontorchef til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement
- Vil du stå i spidsen for nogle af Danmarks mest vitale digitale registre og forvaltningsløsninger?
- Chef til Arbejdstilsynet i Grønland
- Kontorchef for Markedsadgang
- Skatteministeriet søger chef for skatteøkonomisk koordination
- Strategisk og relationsskabende kontorchef til Familiedannelse og Forsørgelse
- Kontorchef til Priser og Forbrug
- Kontorchef til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Kontor for Jura
- Kontorchef til Ældreministeriet
- Kontorchef til Ejendomsstrategi og Kapacitet i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune
- Kontorchef til klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen Vest
- Kontorchef med indsigt i DATA, Machine Learning og AI
- Erfaren kontorchef til moms på e-handel – Frederikssund
- Strategisk og relationsskabende kontorchef til Data og Analyse
- Vicekontorchef med interesse for patientklager
- Kontorchef til Center for porteføljestyring og koordinering i Gældsstyrelsen
- Kontorchef til nyt sekretariat for den Nationale Operative Stab (NOST)
- Kontorchef til Styrelsen for Patientklager

