Konsulent til visitation af specialtilbud – Ballerup Kommune

Fagkonsulent i Ballerup Kommune

Profil: Ballerup Kommune søger en erfaren fagkonsulent til at varetage visitation af specialtilbud. Den ideelle kandidat har stærke kompetencer inden for kommunikation, udvikling af visitationsprocesser og samarbejde med forældre. Med passion for lederskab og bæredygtighed vil kandidaten sikre rette tilbud til børn og unge med specialiserede behov.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fagkonsulent

Vil du være med til at sikre, at børn og unge med specialiserede behov får de rette tilbud – og at beslutningerne træffes med høj faglighed og i tæt dialog med samarbejdspartnere og forældre?

Vi søger en erfaren konsulent, der har stærke kompetencer i kommunikation med forældre og som brænder for at udvikle og styrke kommunens visitationsprocesser. Du vil få en central rolle i visitationsarbejdet og være med til at sikre, at både processer og dialoger med familier og samarbejdspartnere er tydelige, tillidsfulde og velkoordinerede.

Du skal indgå i visitationsudvalget, samarbejde tæt med både kolleger, skoler og forældre mv., og du skal have en supporterende funktion for ledelsen. I denne stilling får du mulighed for at bringe både dine faglige og administrative kompetencer i spil i samarbejdet omkring at sikre en veltilrettelagt visitation.

Dine vigtigste opgaver

  • Din vigtigste opgave bliver at sikre en tillidsfuld og tydelig kommunikation med forældre i forbindelse med visitation til specialtilbud. 
  • Du skal være med til at udvikle og kvalitetssikre kommunens visitationsprocesser, så de opleves transparente og sammenhængende for både familier og fagpersoner.
  • Du bliver en nøgleperson i visitationsarbejdet i Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber. 
  • Din rolle bliver at understøtte, at beslutninger om specialtilbud træffes på et solidt grundlag både fagligt, juridisk, økonomisk og med en effektiv sagsgang.
  • Du indgår i kommunens visitationsudvalg og bidrager til kvalificerede beslutninger. Samtidig samarbejder du tæt med kollegaer om visitationsprocessen og understøtter det tværfaglige samarbejde i organisationen. 
  • Du har en særlig rolle i dialogen med forældre og skal sikre, at de oplever inddragelse, forståelse og respekt i processen.
  • Du skal supportere centerchefen i ledelsen af visitationsarbejdet. En stor del af opgaven handler om at sikre, at alle beslutninger kommunikeres rettidigt og implementeres korrekt. 
  • Du skal bidrage til skabe overblik over de konkrete sager og sikre kvaliteten i hele processen. Derudover er samarbejdet med Center for Børne- og Ungerådgivning (C-BUR) helt centralt, hvor PPR, Sundhedsplejen og Familiehuset er organisatorisk placeret.

Dine kompetencer

  • Stærke kommunikative evner og erfaring med dialog og samarbejde med forældre i komplekse sager.
  • Erfaring med at udvikle og kvalitetssikre processer – gerne inden for visitation eller sagsbehandling.
  • Erfaring med visitation og arbejde med børn og unge med specialiserede behov.
  • Faglig baggrund som f.eks. lærer, pædagog, psykolog eller PPR-medarbejder.
  • Kendskab til specialundervisning, behandling og inkluderende læringsmiljøer.
  • Stærke administrative evner og interesse for systematik og dokumentation.
  • Kendskab til relevant lovgivning og flair for at arbejde med den.
  • Gerne forvaltningserfaring fra en kommune.

Personligt er du:

  • Empatisk og tillidsvækkende i din kommunikation med familier og samarbejdspartnere.
  • Relationsstærk og god til at skabe tillid og følgeskab.
  • Systematisk og struktureret – du afslutter dine opgaver med kvalitet.
  • Nysgerrig og løsningsorienteret i samarbejdet med andre.
  • Anerkendende i dit børnesyn og optaget af barnets perspektiv.

Det får du hos os

  • Et fleksibelt og tillidsfuldt arbejdsmiljø med fokus på trivsel.
  • Et fagligt stærkt og engageret team med høj grad af samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et godt kollegialt fællesskab med højt til loftet og godt humør.

Hvem er vi

Du vil få ansættelse i Staben, hvor visitationsarbejdet er forankret, men du vil ligeledes få tætte relationer til øvrige afdelinger, der arbejder med drift og udvikling af vores dagtilbud, skoler og klubber. 

Vil du vide mere

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Vi forventer at holde 1. samtaler den 25. september 2025 og 2. samtaler den 29. september 2025. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 23. september 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Font: jobnet.dk ↗