Hjemmepleje Ledersparring Kastrup - Sygeplejerske
Tårnby Kommune søger barselsvikariat som teamleder i hjemmeplejen. Du er uddannet sygeplejerske med ledelseserfaring eller klar til at tage næste skridt. Du leder et funktionsteam på ca. 25 medarbejdere med ansvar for personaleledelse, drift og udvikling. Du skaber overblik, kommunikerer tydeligt og har blik for faglighed og økonomi. Stillingen løber til april 2027. Ansøgningsfrist: 3. juli 2026.
Afdelingsleder stilling ved Tårnby Kommune - Kastrup, Region Hovedstaden
- Kastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 3. juli 2026
- Oprettet: 8. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder
ABarselsvikariatet som teamleder er en oplagt mulighed, hvis du vil afprøve ledelsesrollen, udvide din erfaring eller tage det næste skridt i din karriere — i en periode lang nok til, at du kan nå at gøre en reel forskel.
I Tårnby er vi i gang med at gøre ældreloven til hverdag gennem tværfagligt samarbejde og nye måder at organisere hjemmeplejen på. Samtidig har vi fokus på ressourcerne og på at få enderne til at hænge sammen. Som teamleder kommer du til at bidrage helt tæt på en spændende omstillingsproces.
Om rollen
Som teamleder i team 2A indgår du i et ledermakkerskab sammen med Monica, som er teamleder for team 2B. Du har ansvar for et funktionsteam på ca. 25 medarbejdere (dag og aften), og du leder både drift, mennesker og udvikling. Derudover bliver du en del af et ledelsesteam i hjemmeplejen bestående af otte sygeplejerskeuddannede teamledere — det giver et fagligt fællesskab, hvor sparringen er reel og tæt.
Dine opgaver
Du har det daglige ansvar for personaleledelse, rekruttering og trivsel og sikrer en velfungerende drift gennem planlægning, ressourcestyring og løbende opfølgning. Du har fokus på kvalitet, dokumentation og kontinuitet i opgaveløsningen og står i spidsen for at implementere nye arbejdsgange. Hertil kommer et tæt samarbejde med borgere, pårørende og relevante faggrupper.
Vi søger
Du er uddannet sygeplejerske og har ledelseserfaring — eller er klar til at tage det næste skridt ind i ledelsesrollen. Du kan skabe overblik og handle, også når hverdagen er fyldt med opgaver, og du kommunikerer tydeligt og skaber følgeskab — også i svære situationer. Du har modet til at udfordre ‘plejer’ og tænke nyt, og du har blik for både faglighed, drift og økonomi.
Vi tilbyder
Hos os får du et meningsfyldt lederjob tæt på praksis, hvor du gør en konkret forskel i hverdagen for både medarbejdere og borgere. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med tæt ledersparring, hvor vi prioriterer at løfte opgaverne sammen og bakke hinanden op. Du får reel indflydelse i en organisation under udvikling, hvor der er rum til at sætte præg på retningen og være med til at forme fremtidens løsninger. Og ikke mindst får du engagerede og fagligt stærke medarbejdere, der brænder for deres arbejde og bidrager til et arbejdsmiljø præget af ambition, omsorg og samarbejde.
Praktisk information
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer med start hurtigst muligt og frem til april 2027.
Ansættelsesstedet er Tårnby Kommunes hjemmepleje, Oliefabriksvej 49, 2770 Tårnby.
Send din ansøgning hurtigst muligt — vi holder samtaler løbende. Når den rette kandidat er fundet, tages stillingsannoncen ned fra Tårnby Kommunes hjemmeside.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Denne stilling er publiceret af Tårnby Kommune via jobnet.dk

