Forskningsassistent med Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde .
Fysioterapeut i Region Sjælland - Roskilde
Region Sjælland søger en forskningsassistent med sundhedsfaglig kandidatuddannelse til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Kandidaten skal have erfaring med forskning, kvalitetsudvikling og undervisning, samt gode samarbejdsevner og IT-kompetencer. Stillingen indebærer koordinering af forskningsprojekter og formidling af forskningsresultater. Den ideelle kandidat brænder for udvikling og bæredygtighed.
Stillingen kaldes også: Dyrefysioterapeut
- Roskilde
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 5. september 2025
- Ansøgningsfrist: 5. oktober 2025
- Deltid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut
Vil du være med til at styrke og udvikle klinisk forskning i en afdeling med høje ambitioner og stærkt fagligt samarbejde? Vi søger en forskningsassistent med sundhedsfaglig kandidatuddannelse, der brænder for evidensbaseret praksis og ønsker at bidrage aktivt til forskning, udvikling og formidling. Om afdelingen
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling er den eneste af sin slags i Region Sjælland og en del af et ungt universitetshospital i spirende udvikling. Vi er ca. 100 ansatte fordelt på plastikkirurger, brystkirurger, lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi har 11 sengepladser og 12 ambulatoriestuer, fordelt i flere bygninger på hospitalets område. Vores Kliniske Forskningsenhed (KFE) har sin egen bygning og vil være din faste base.
Vi bor fysisk på SUH Roskilde, men flytter ultimo 2027 til det nye kvalitetsfondsbyggeri på SUH Køge. Du skal derfor være indstillet på at flytte med og blive en vigtig del af en større omorganisering med mulighed for nytænkning og udvikling.
Vi har regionsfunktion for patienter i kræftpakker for brystkræft og modermærkekræft og dækker et bredt spektrum af brystkirurgi og plastikkirurgiske funktioner – fra brystrekonstruktioner og kirurgi efter massivt vægttab til komplekse ansigtsrekonstruktioner og mikrokirurgiske indgreb. Vores patientforløb spænder fra få timer til længere indlæggelser, og mange af vores patienter har eller har haft en kræftdiagnose, hvilket stiller høje krav til empatisk og omsorgsfuld behandling.
Vi er i gang med at opbygge et stærkt tværfagligt forsknings- og udviklingsmiljø og søger en forskningsassistent, der vil være med til at forme denne rejse. Vi har netop ansat en Sygeplejefaglig Forskningsleder per 1.oktober som skal drive afdelingens opbygning af forskningskapacitet indenfor klinisk sygepleje i samarbejde med afdelingens Chefsygeplejerske og Cheflæge, samt øvrige samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Koordinering og support af afdelingens forskningsprojekter og -programmer, herunder PRO-projekt om BREAST-Q til kvinder med brystkræft og implementering af andre spørgeskemaer
- Support til Ph.d.-studerende, læger og lektorer
- Litteratursøgning, litteraturgennemgang, dataindsamling, inklusion af patienter, databearbejdning, analyse og afrapportering
- Artikelskrivning og formidling af forskningsresultater internt og eksternt
- Udarbejdelse af processtyring og kvalificering af forskningsprojekter
- Opbygning og facilitering af afdelingens kommende forsknings- og kvalitetsråd
- Projektstyring, fondsansøgninger og undervisning
- Udførelse af selvstændigt forskningsprojekt under vejledning sideløbende med funktionsopgaver
- Tæt samarbejde med afdelingsledelsen, forskningsleder, lektorer, ledere og kvalitetsmedarbejdere.
- Bidrage til at skabe kultur og sammenhængskraft mellem forskning og klinisk praksis
- Understøtte afdelingsledelsen i ledelsen af udviklings – og forskningsprojekter.
- Understøtte afdelingsledelsen med kommunikation – og formidling af nyhedsbrev til afdelingens medarbejdere omhandlende projekter og tiltag samt nyheder generelt.
Vi søger en kandidat som
- Har relevant videreuddannelse på kandidatniveau – Måske ambitioner om en Ph.d på et tidspunkt.
- Har en uddannelse inden for sundhedsvidenskab eller et nært beslægtet område
- Har erfaring med forskning, kvalitetsudvikling og undervisning
- Har kvantitative kompetencer og behersker videnskabelige metoder og redskaber f.eks. statistik
- Kan arbejde struktureret, kritisk og refleksivt med evidensbaserede beslutninger
- Gode samarbejdsevner, og er god til at byde ind i et fællesskab.
- Kan formidle forskningsbaseret viden til både fagfæller og ikke-specialister
- Kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig være bevidst om at byde ind i et fællesskab.
- I kraft af sin ansættelse i en klinisk afdeling også gerne deltager i klinisk praksis sammen med kolleger og patienter, når det er relevant for funktionen
- Har gode IT kompetencer i diverse relevante systemer, eksempelvis Office, REDcap, og Privacy
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og tværfagligt forskningsmiljø med høj faglighed
- En nærværende ledelse og et fladt hierarki
- Mulighed for kompetenceudvikling inden for projektstyring, fondsansøgning og brugerinddragelse mm.
- Sparring med sygeplejefaglige og lægefaglige forskere
- Mulighed for specialisering inden for afdelingens forskningsretninger
- En arbejdsplads med fokus på udvikling, kvalitet og patientnær forskning
Om stillingens vilkår.
Du bliver en del af Klinisk Forskningsenhed og refererer til afdelingsledelsen, men har et tæt samarbejde med afdelingens forskningsleder.
Stillingen er en deltidsansættelse på 30 timer samt fastansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din ansøgning.
Ansøgningen bedes vedlagt eksamensbevis for kandidat- eller anden relevant uddannelse samt CV.
Ansøgningsfrist: 5.oktober
Samtaler: 1.samtale 8.oktober, 2.samtale 9.oktober.
Tiltrædelse: 1.december eller efter aftale.
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte;
Chefsygeplejerske Lotte Gebhard Ørsted mobil 40151533 eller Cheflæge Nicco Krezdorn mobil 40151505 .
Sygeplejefaglig Forskningsleder Stine Thestrup Hansen mobil 93569165.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som forskningsassistent, sundhedsvidenskab
- Research coordinator/lab manager in eating disorders
- Testledere med sundhedsfagligt profil til DELPHI studiet
- 1-årig ansættelse som Klinisk assistent med henblik på ph.d. med fokus på genetik og tarmkræft ved Afdeling for Genetik, Rigshospitalet
- Research assistant with expertise in psychiatric/behavioural/health epidemiology
- Research Assistant with expertise in Skeletal Muscle Physiology, Cell Culture and Clinical Exercise trials at Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus University Hospital
- Forskningsassistent til Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive
- Reservelæge/forskningsassistent til Anæstesiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus
- Sundhedsvidenskabelig konsulent søges til Clinical Trial Unit ved Enhed for Kliniske Forsøg, Aalborg Universitetshospital
- Research assistant wanted for an innovation project focused on developing and test-ing a parent training app for children with emotional and developmental problems
- Videnskabelig assistent til forskningsprojekt om Parkinsons sygdom ved Neurologi, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt
- Forskningsenheden, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien søger projektmedarbejder til forskningsprojekt om dobbeltdiagnosebehandling
- Academic employee (AC Bachelor) within Cardiometabolic Disease
- Forskningsassistent hos universitetsklinikken i Center for Planlagt Kirurgi
- Forskningsmedarbejder ved Arbejds- og Miljømedicin, Aarhus Universitetshospital
- Sundhedsfaglig kandidat søges til forskning med mulighed for Ph.d. på Medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge
- Akademisk medarbejder til Saxo-Instituttet
- Forskningsassistent hos universitetsklinikken i Center for Planlagt Kirurgi
- Research assistant at the Center for Surgical Science, Department of Surgery, Zealand University Hospital, Køge
- Forskningsassistent
- Bliv en del af REACT-projektet – et stort forskningsprojekt om åreforkalkning
- Akademisk medarbejder til Sektion for Biomedicin ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
- Sygeplejefaglig forskningsassistent med kompetencer på kandidatniveau og erfaring i uroonkologi søges til Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet
- Sygeplejefaglig forskningsassistent med kompetencer på kandidatniveau og erfaring i uroonkologi søges til Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet
- Sygeplejefaglig forskningsassistent med kompetencer på kandidatniveau og erfaring i uroonkologi søges til Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet


