Faglært kantinemedarbejder søges til projektansættelse under den nationale forsøgsordning med skolemad

Ernæringsassistent i Aarhus Kommune - Tranbjerg J

Ernæringsassistent søges til projektansættelse under den nationale forsøgsordning med skolemad hos Aarhus Kommune. Vi leder efter en faglært kantinemedarbejder med erfaring i bageri, kold og varm produktion. Økologi, bæredygtighed og kvalitet er i fokus. Kom og vær en del af vores engagerede team og skab meningsfuld mad til skolernes elever.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Ernæringsassistent

Brænder du for god mad, økologi og bæredygtig kantinedrift? Har du lyst til at være en del af et spændende, landsdækkende projekt og bidrage til en attraktiv arbejdsplads med fokus på kvalitet og fællesskab? Så er du måske vores nye kollega!

Om os

Kantinen på Tranbjergskolen er en velfungerende skolekantine med syv ansatte fordelt på to afdelinger. Vi producerer og leverer dagligt mad til ca. 400 af skolens egne elever samt ca. 300 elever på fire andre skoler. Derudover står vi for mødeforplejning og arrangementer for dagtilbud og skoler i Sydbyen.

Fra 1. januar 2026 har vi fået til opgave at varetage frokostleveringen til 0-3 årgang på Rosenvangskolen, og derfor søger vi en faglært kantinemedarbejder – gerne med erfaring inden for bageri, kold og varm produktion – til en projektansættelse fra 1. december 2025 til 31. december 2028.

Om stillingen

  • Arbejdstid: Fuldtid (37 timer/uge), omregnet til 40,61 timer/uge i 41 uger om året
  • Arbejdstidspunkt: Mandag til fredag kl. 05.00–14.00. Der kan forekomme enkelte arrangementer uden for dette tidsrum
  • Team: Du bliver en del af et team på 12 medarbejdere fordelt på Tranbjergskolen (afd. Kirketorvet og Grønløkke) og Bavnehøj Skole i Hasselager, hvor den primære arbejdsplads er Tranbjerg

Vi laver mad fra bunden med fokus på økologi, bæredygtighed og årstidens råvarer. Vi arbejder aktivt med madspild og affaldssortering og har et stærkt samarbejde på tværs af matrikler.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte

  • Tilberedning af varm og kold mad (sandwich, poke bowls, salater)
  • Bagning
  • Mødeforplejning
  • Pakning og levering af mad til skoler og samarbejdspartnere
  • Ekspedition af elever og personale
  • Varemodtagelse og opfyldning
  • Opvask og rengøring
  • Levering af mad i varebil

Vi søger en kollega, der

  • Er faglært kok eller cater
  • Har solid erfaring og faglig stolthed
  • Bevarer overblikket i travle situationer
  • Er ansvarsbevidst, struktureret og selvstændig
  • Har humor, er mødestabil og god til samarbejde
  • Har gyldigt B-kørekort

Vi tilbyder

  • En god og velfungerende arbejdsplads med engagerede kollegaer og skønne elever
  • Et meningsfuldt job i et spændende projekt med fokus på sund og bæredygtig skolemad
  • Et tæt samarbejde med kantinelederen og teamet på tværs af skolerne

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Endelig løn fastsættes efter forhandling med relevant faglig organisation og på baggrund af kvalifikationer. Der indhentes børne- og straffeattest i henhold til Aarhus Kommunes retningslinjer. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Vil du vide mere?

  • Kantineleder Jane Skovby Pedersen på tlf. 4185 5196
  • Administrationsleder Jens Bitsch på tlf. 4187 2220

Ansøgning

Ansøg elektronisk via Aarhus Kommunes jobportal.

Ansøgningsfrist: mandag den 20. oktober 2025

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Font: jobnet.dk ↗