Ernæringsassistent Herning - Børnekost & Sund Madglæde
Holmegården søger en uddannet ernæringsassistent, kok eller økonoma til fast stilling som kostfaglig eneansvarlig. Du planlægger varierede, sundhedsmæssigt korrekte måltider, håndterer indkøb, budget og ernæringskrav samt tager hensyn til allergier. Struktureret arbejdsgang, samarbejdsvilje og fokus på kvalitet er vigtige. Arbejdstider på hverdage med fleksibilitet i planlægningen. Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.
Ernæringsassistent stilling ved Østbyens Børnehuse - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026
- Oprettet: 2. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ernæringsassistent
Brænder du for at skabe sunde madvaner, madmod, madglæde og velsmagende måltider til skønne børn? Er du struktureret, kreativ og trives med at have det fulde ansvar for dit eget køkken? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kost- og ernæringsmedarbejder!
På Holmegården søger vi en uddannet ernæringsassistent, økonoma, kok eller lignende til en fast stilling på ml. 32-37 timer i ugen med start den 1. december 2026.
Om os
Holmegården er 1 af 5 fantastiske børnehuse i Østbyens Børnehus. Holmegården er et integreret børnehus med 32 vuggestuebørn og op til 60 børnehavebørn. Vi vægter det gode børneliv, nærvær og fællesskab højt. Maden er en central del af vores pædagogiske hverdag, og vi ønsker et køkken, hvor duften af hjemmelavet mad spreder hygge og nysgerrighed i huset. Hvor anretning indbyder til madmod, madglæde og dialog. I Østbyens Børnehuse har vi madordning i 4 af vores børnehuse, så du får 3 skønne, dygtige, ambitiøse og herlige kollegaer at spare med.
Dine primære arbejdsopgaver
Som eneansvarlig i køkkenet får du frihed under ansvar til at præge menuen og hverdagen indenfor sundhedsstyrelsens retningslinjer. Opgaverne indebærer:
- Menuplanlægning: Udvikling af en varieret, sund og ernæringsrigtig kostplan tilpasset det pædagogiske måltid og børnenes behov.
- Madlavning: Produktion af kolde og varme måltider fra bunden – formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
- Indkøb og budget: Overholdelse af økonomisk styring, herunder madindkøb samt fokus på madspild og økologi.
- Egenkontrol og hygiejne: Overholdelse af gældende krav fra Fødevarestyrelsen samt rengøring og opvask i køkkenområdet.
- Håndtering af allergier: Tage hensyn til allergener og diæter i tæt dialog med forældre og personale.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet ernæringsassistent, kok, cater eller har anden relevant kostfaglig baggrund.
- Har lyst til at arbejde eneansvarligt, bevarer overblikket og har en struktureret tilgang til arbejdsdagen.
- Møder børn og voksne med et smil og har lyst til at indgå i husets fællesskab – måske du endda vil invitere børn med i køkkenet en gang imellem?
- Sætter en ære i kvalitet, gode råvarer og har fokus på bæredygtighed i hverdagen.
Hvad kan vi tilbyde?
- Et selvstændigt job, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag, indhold og planlægning.
- Fastlagte arbejdstider i dagtimerne på hverdage og stor fleksibilitet i planlægningen af din tid og forberedelse.
- En personalegruppe, der glæder sig til et tæt samarbejde om det pædagogiske måltid.
- En arbejdsplads fyldt med liv, glade børnestemmer og højt til loftet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med samt principperne for Ny Løn. Der indhentes børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rachel Noesgaard telefon 93 59 55 00 eller institutionsleder Pernille Dam Marcussen telefon 50 95 62 17. Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket.
Ansøgningsfrist
26. oktober kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44 d. 28. oktober kl. 16.30 – 19.00.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
Denne stilling er publiceret af Østbyens Børnehuse via jobnet.dk

