Ernæringsassistent OUH Odense - Økologisk madproduktion
Vi søger ernæringsassistenter eller kollegaer med kostfaglig baggrund til Mad & Måltidskøkkenet på Nyt OUH. Du skal lave mad fra bunden med kvalitetsråvarer og skabe gode måltidsoplevelser for patienter og medarbejdere. Vi forventer, at du brænder for madlavning, har øje for kvalitet og trives med teamwork i højt tempo. Grundig oplæring og mentor venter dig. Ansøgningsfrist: 6. november 2026.
Ernæringsassistent stilling ved Det Nye OUH - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 6. november 2026
- Oprettet: 1. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ernæringsassistent
Mad & Måltidskøkkenet på Nyt OUH søger ernæringsassistenter – eller kollegaer med kostfaglig baggrund – til opstart 1. januar 2027 eller efter aftale. Hos os laver du ikke bare mad. Du er med til at skabe gode måltidsoplevelser for patienter, pårørende og medarbejdere på Odense Universitetshospital – hver dag.
Hvem er vi
Vi er flyttet ind i helt nye rammer på Nyt OUH og er en arbejdsplads i konstant udvikling. Hver dag producerer og leverer vi mad til omkring 1.200 patienter på OUH i Odense, Svendborg og Nyborg – samt til hospitalets spiseområder. Fra 1. januar har vi fået en ny spændende opgave ind, som kræver flere faglige hænder. Vi tror på, at god mad gør en forskel. Derfor:
- laver vi maden fra bunden
- arbejder vi med kvalitetsråvare
- har vi fokus på både bæredygtighed, økologi og ernæring
Du kan se mere om vores afdeling på facebook, instragram og/eller LinkedIn.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- Grundig oplæring og en mentor, der hjælper dig godt i gang
- Dygtige kolleger, som gerne deler deres viden
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar
- En arbejdsplads med højt humør, stærkt fællesskab og plads til nye idéer
- Moderne faciliteter på Nyt OUH
- Mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker, der har brug for det
Hvem er du
Vi forestiller os, at du:
- er ernæringsassistent eller har anden relevant kostfaglig baggrund – du kan også komme i betragtning, hvis du har solid erfaring fra køkken
- brænder for madlavning og gode råvarer
- har øje for kvalitet og tager ansvar for dit arbejde
- trives med teamwork og et højt tempo
- er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt
Er du nyuddannet? Så hører vi også meget gerne fra dig.
Praktisk information
Arbejdstiden ligger mellem kl. 05.00 og 18.00 med weekendvagt hver 3. weekend samt enkelte helligdage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger sandsynligvis enten:
- Sundhedskartellet, overenskomst 32.17
- FOA, overenskomst 34.01
- 3F, overenskomst 32.23
Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark. Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Vil du høre mere – eller bare have en kop kaffe?
Kontakt:
Leder for produktion Jimmi Højbjerg Sørensen på Jimmi.Hojbjerg.Sorensen@rsyd.dk
Leder for Ernæring og udvikling Hanne Nygaard på hanne.stage.nygaard@rsyd.dk. Vi giver gerne en kop kaffe – kontakt os for et uformelt møde.
Ansøgningsfrist:
06.11.26. Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Denne stilling er publiceret af Det Nye OUH via jobnet.dk


