Ejendomsdrift & Energioptimering - Store Heddinge
Stevns Kommune søger en leder af Stevns Ejendomme til at styre kommunens ejendomsportefølje med omkring 250 bygninger. Du får ansvar for 30 medarbejdere, drift, vedligeholdelse, anlægsprojekter og energioptimering. Stillingen kræver ledelseserfaring, indsigt i ejendomsdrift og evne til at navigere i politiske sammenhænge. Ansøgningsfrist: 13. august 2026.
Afdelingsleder, offentlig stilling ved Stevns Kommune - Store Heddinge, Region Sjælland
- Store Heddinge, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. august 2026
- Oprettet: 13. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig
Vil du stå i spidsen for udviklingen af Stevns Kommunes ejendomsportefølje og skabe retning, struktur og resultater i en organisation med stor betydning for kommunens borgere?
Stevns Kommune søger en ny leder af Stevns Ejendomme. Du får ansvaret for kommunens samlede ejendomsportefølje med drift, vedligeholdelse, anlægsprojekter, energioptimering, rengøring og forsikring. Samtidig får du en central rolle i at udvikle organisationen, styrke samarbejdet på tværs og sikre, at kommunens bygninger understøtter både velfærd, vækst og bæredygtighed.
En lederrolle med stor betydning
Som leder af Stevns Ejendomme får du ansvar for:
- 30 medarbejdere, herunder en mellemleder
- Kommunens ca. 250 bygninger
- Drift, vedligeholdelse og energioptimering
- Gennemførelse af anlægs- og byggeprojekter
- Politisk betjening på ejendomsområdet
- Budgetter og anlægsinvesteringer af væsentlig størrelse
- Samarbejde med institutioner, fagforvaltninger, entreprenører og politikere
Du bliver en del af ledergruppen i Center for Erhverv, Kultur og Turisme og refererer til centerchefen.
Opgaven
Vi søger en leder, der kan skabe stabilitet, udvikling og retning i en organisation, som samtidig skal håndtere en voksende anlægsportefølje, et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb og mange samarbejdsflader.
Du skal kunne:
- Skabe tillid og følgeskab efter flere års organisatoriske forandringer
- Etablere klare strukturer, processer og prioriteringer
- Sikre fremdrift i både drift og udvikling
- Navigere sikkert i et politisk miljø med mange interessenter
- Træffe prioriteringer på et solidt økonomisk grundlag
- Omsætte politiske ambitioner til konkrete og bæredygtige løsninger
Vi forestiller os, at du:
- Har ledelseserfaring eller dokumenterede ledelsesevner
- Har indsigt i ejendomsdrift, byggeri eller beslægtede områder
- Har kendskab til eller mod på at arbejde i en politisk ledet organisation
- Har økonomisk forståelse og erfaring med budgetter, investeringer og prioriteringer
- Kan skabe struktur og overblik i komplekse sammenhænge
- Er tydelig, robust og relationelt stærk
Derudover er du en leder, der skaber tillid gennem nærvær, troværdighed og klare prioriteringer.
Derfor skal du vælge Stevns Kommune
Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, engagerede medarbejdere og en ledergruppe, der prioriterer samarbejde, videndeling og fælles ansvar for kommunens udvikling.
Samtidig får du en arbejdsplads tæt på både naturen og hovedstaden – kun cirka 50 km fra København.
Og skulle du tilfældigvis have musik i blodet, er der mulighed for at blive en del af kommunens lederband. Det er ikke afgørende for jobbet, men det siger måske noget om den kultur og det fællesskab, du bliver en del af.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er torsdag den 13. august 2026.
Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Denne stilling er publiceret af Stevns Kommune via jobnet.dk

