DII Holmetræet i Holme-Rundhøj søger pædagogisk leder der har et godt øje for det gode børneliv.

Daglig leder, institution i Aarhus Kommune - Højbjerg

Bliv den pædagogiske leder på Holmetræet i Holme-Rundhøj, hvor du vil have ansvar for at skabe gode rammer for børn og medarbejdere. Dine opgaver inkluderer at drive institutionen, sætte mål for det pædagogiske arbejde og sikre kvalitet. Du vil være en del af et ambitiøst lederfællesskab med fokus på trivsel og udvikling. Ansættelsen vil være i henhold til overenskomst og lokallønsaftale, med mulighed for kvalifikationstillæg. Bliv en del af et stærkt fagligt team og vær med til at skabe bæredygtige løsninger og høj kvalitet i dagtilbuddet for alle børn.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution

Bliv pædagogisk leder i Holmetræet – en institution med stærke faglige teams, engagerede medarbejdere og en indbydende atmosfære. Her får du mulighed for at gå forrest i den pædagogiske udvikling og skabe tydelige rammer for god trivsel. Du bliver en del af et lederfællesskab med ambitioner, stærkt fællesskab og god humor. 

Dine opgaver som pædagogisk leder
Når du starter som leder for Holmetræet, forventer vi, at du bruger den første tid på at lære institutionens børn, medarbejdere og forældre at kende. Sideløbende bliver du introduceret til, hvordan vores hverdag forløber. 

Som leder har du det overordnede ansvar for at drive Holmetræet og skabe tydelige og trygge rammer for hverdagen, for både børn og medarbejdere. Du sætter mål for det pædagogiske arbejde og sikrer, at der er fremdrift og faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde. I jobbet vil du veksle mellem at være ude på gulvet, arbejde med kvalitet, strategi og pædagogfaglighed samt sikre, at der er styr på det administrative/driftsmæssige aspekt af at drive en integreret institution. 

Du har særligt fokus på

  • Du begynder arbejdet på at skabe en mere langsigtet og stabil plan for Holmetræet og stiller dig i spidsen herfor, naturligvis med Dagtilbud for alle børn og Bredere børnefællesskaber som grundpiller
  • Du arbejder med at kvalitetssikre det daglige arbejde med ITERS og ECKERS som udgangspunkt
  • Du arbejder videre på det gode forældresamarbejde med en inddragende tilgang
  • Du arbejder med at skabe struktur og bæredygtige løsninger for, hvordan vi organiserer os i hverdagen

Hvem er du?

Du arbejder struktureret og følger opgaver til dørs – også når det kræver vedholdenhed, overblik og tålmodighed. Samtidig har du blik for, at udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd – og at der skal være både faglighed, fællesskab og plads til grin i en travl hverdag.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du adresserer, hvordan du ser dig selv matche nedenstående:

  • Dømmekraft og børnesyn

    . Du udviser ro, refleksion og en smule mod i dit lederskab – og du har naturligvis et godt børnesyn som fundament

  • Relationelt stærk. 

    Du møder andre med en respektfuld og positiv tilgang, og det falder dig naturligt at opbygge nye relationer

  • Tydelig og tillidsfuld kommunikation

    . Du kommunikerer klart, står ved dine værdier og formår at skabe tillid gennem tydelig, anerkendende og situationsbestemt kommunikation

  • Systematik med gennemslagskraft

    . Du arbejder struktureret og målrettet, kan holde fast i processer og følge opgaver til dørs – i en organisation, hvor forandringer er et vilkår

  • Faglighed og sparring

    . Med udgangspunkt i en stærk faglighed har du øje for potentialet i det pædagogiske arbejde, og på naturlig facon bringer du fagligheden i spil i din sparring med medarbejderne

Holmetræet

I lederteamet er vi sammen om det tværgående udviklingsarbejde og ressourceanvendelse for dagtilbuddene. Vi har høje ambitioner om at være et stærkt lærende fællesskab. Vi prioriterer tid til fælles refleksion og faglig udvikling og arbejder insisterende på at have en høj psykologisk tryghed i teamet. 

Udtalelse fra lederteamet: ”I vores lederteam vender vi os mod hinanden – også når vi ikke er sammen. Vi er loyale og har alle sammen ansvaret for, at ingen børn er tilfældigt heldige.”

De næste 3 år skal vi arbejde strategisk med lederudvikling, ledertrivsel og høj kvalitet gennem den fælles kvalitetsforståelse i Aarhus Kommune. Vi arbejder i lederteamet med vores fælles kurs, koordinering og commitment. I 2026 igangsætter vi implementeringen af ‘Dagtilbud for alle børn’ på tværs af hele dagtilbudsområdet. Som ny leder bliver du en del af processen fra begyndelsen.

Vi tilrettelægger et onboardingforløb, hvor du får en mentor fra lederteamet. Både dagtilbudsleder og vice-dagtilbudsleder vil være tæt på og bidrage med sparring om alt fra pædagogik og kvalitet til drift og øvrige ledelsesopgaver. 

Forventninger                        

Løn og ansættelse 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 513.000 kr.  ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for diplomuddannelsen i ledelse. 
Der kan indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi håber, du kan starte den 1. december. 

Vi ser frem til at læse din ansøgning

Der medvirker HR konsulent i ansættelsesprocessen, hvor vi bruger kognitiv test og personlighedstest. Test og testinterview vil foregå enten den 20.-21. oktober. Der indhentes referencer mellem første og anden samtalerunde. 

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Hvis du vil vide mere

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum 

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Font: jobnet.dk ↗