Demensafdelingsleder Hvidovre - Personcentreret omsorg

Hvidovre Kommune søger en afdelingsleder til demensafdelingen Torndalshave. Du skal have sygeplejerskeuddannelse og ledelseserfaring, gerne fra demensområdet. Rollen omfatter faglig og personalemæssig ledelse, kvalitetssikring af pleje og omsorg samt implementering af ny organisering. Du skal være selvstændig, tryg i ledelsen og have erfaring med forandringsledelse. Ansøgningsfrist: 8. juni 2026.

Afdelingsleder, offentlig stilling ved Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Region Hovedstaden

  • Hvidovre, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Afdelingsleder til demensafdelingen Torndalshave på Plejehjemmet Dybenskærhave

Vil du stå i spidsen for den videre organisatoriske og faglige udvikling af et stærkt, specialiseret demenstilbud i Hvidovre Kommune?

På Plejehjemmet Dybenskærhave søger vi en

engageret og fagligt stærk afdelingsleder

, der vil være med til at udvikle og lede demensafdelingen Torndalshave i tæt samspil med den nye organisering af demensspecialet i Center for Sundhed og Ældre.

Demensafdelingen Torndalshave ligger i et separat hus på Søvangsvej i Hvidovre, 5 min.’s transport tid fra Plejehjemmet Dybenskærhave. Huset rummer 12 boliger for borgere med demenssygdomme og demenslignende adfærd. Tilbuddet er en del af en samlet, styrket demensindsats i Hvidovre Kommune, hvor faglighed, personcentreret omsorg og trygge rammer er i centrum.

På Dybenskærhave er vi lige nu i fuld gang med etableringen af det nye demensafsnit på 2.sal, og i den forbindelse er demensafdelingen Torndalshave blevet lagt ind under Dybenskærhaves samlede organisering pr.1/1 2026. sammenlægningen er sket for at styrke og ensrette den samlede demensindsats. Der pågår derfor også en gradvis justering af organisering og arbejdsgange på Torndalshave, hvilket du som afdelingsleder skal indgå aktivt i.

Om demensafdelingen

På Torndalshave arbejder vi med og er ved at videreudvikle:

  • personcentreret omsorg

    med udgangspunkt i borgerens livshistorie

  • socialpædagogiske handleplaner og beboerkonferencer
  • høj tværfaglighed mellem sundhedsfaglige, pædagogiske og på sigt terapeutfaglige kompetencer
  • en hverdag, hvor struktur, ro, sansestimuli og meningsfulde aktiviteter går hånd i hånd
  • tæt samarbejde med pårørende

Demensafdelingen er kendetegnet ved øget normering, specialiserede kompetencer og et stærkt fokus på både beboernes og medarbejdernes trivsel.

Din rolle som afdelingsleder

Som afdelingsleder får du ansvar for:

  • faglig og personalemæssig ledelse af demensafdelingen
  • at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og hverdagsliv
  • at understøtte medarbejdernes faglighed, trivsel og udvikling
  • drift, vagtplanlægning og struktur i hverdagen
  • bidrage til udvikling samt stå for implementering og forankring af den nye organisering i samarbejde med plejehjemsleder og lederkollega på nyt demensafsnit
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med pårørende
  • makkerskab og tæt samarbejde med afdelingsleder for det nye demensafsnit på Dybenskærhave

Du bliver en del af en engageret ledergruppe på Plejehjemmet Dybenskærhave og får mulighed for sparring, makkerskab og fælles udvikling på tværs.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet sygeplejerske
  • har ledelseserfaring – gerne fra demens- eller specialiserede områder
  • er påbegyndt eller har allerede lederuddannelse på min. diplomniveau
  • Har god erfaring med forandringsledelse, især med fokus på sikring af arbejdsmiljøet i forandringsprocesser
  • har solid viden om og/eller interesse for demens og personcentreret omsorg
  • Kan stå selvstændigt og roligt i en til tider hektisk hverdag i et selvstændigt hus
  • er tydelig, nærværende og tryg i din ledelsesrolle
  • kan skabe struktur og retning i en hverdag med

    høje

    følelsesmæssige krav

  • ser potentialer og muligheder – også i forandringer

Derfor skal du vælge os

I Hvidovre Kommune får du:

  • mulighed for at stå i spidsen for et ambitiøst og specialiseret demenstilbud
  • faglige samarbejdspartnere med høj demensfaglighed
  • en organisation med fokus på kvalitet, læring og arbejdsmiljø
  • ledelsesmæssig sparring og plads til faglig udvikling
  • tæt samarbejde med 3 afdelingsleder kolleger på hoved matriklen
  • Tæt samarbejde med specialiserede funktioner på plejehjemmet og internt i kommunen, f.eks. kvalitetssygeplejersker og demenskoordinatorer
  • mulighed for reelt at gøre en forskel for borgere med demens og deres pårørende
  • Grundig onboarding
  • Makkerskab med leder fra nyt demensafsnit

Er du nysgerrig og vil høre mere om denne spændende stilling?

Så er du meget velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Britt-Marie Sølvkjær på mail: gnj@hvidovre.dk eller tlf.nr.: 26 74 91 55

Det praktiske

Ansættelse pr. 1.august 2026

Ansøgningsfrist mandag d.8.juni 2026

Samtaler afholdes:

1.samtale: 15.juni ml. kl.8.30 og 14.30

2.samtale: fredag d.19.juni ml. kl.12.30 og 15.00

Der vil være en personlighedstest mellem samtale 1 og 2 og 2.samtale vil være casebaseret

Om Center for Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har omkring 1.200 medarbejdere, og har ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes tre plejehjem, Hjemme- og Sygeplejen, Midlertidig Døgnrehabilitering, Genoptræningen, Myndigheden, Udvikling og Administration samt Sundhedscenteret.

Du bliver en del af et aktivt ledelsesfælleskab på tværs af centeret, som har en stærk ambition om samarbejde, fælles læring og udvikling. I løbet af året vil du blive inviteret til ledertemadage og et lederseminar sammen med alle 50 ledere, og du kommer til at indgå i et tværgående ledernetværk, som mødes fire gange om året.

Du kan læse mere om Center for Sundhed og Ældre og se centerets organisationsdiagram på kommunens hjemmeside (nyt vindue)

Denne stilling er publiceret af Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale via jobnet.dk