Funktionsleder Sygedagpengeindsats Silkeborg
Silkeborg Kommune søger en funktionsleder til den nyoprettede Tidlig Sygedagpengeindsats. Du bliver leder for cirka 28 medarbejdere og får ansvar for at implementere nye sygedagpengeregler, videreudvikle screeningsmodeller og skabe rammer for samarbejde med virksomheder. Du skal have kommunal erfaring inden for beskæftigelsesområdet, helst med ledererfaringer, og kunne bedrive faglig ledelse tæt på medarbejderne. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.
Afdelingsleder, offentlig stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig
Vil du stå i spidsen for en indsats, der gør en forskel tidligt – og i tæt samspil med både medarbejdere, borgere og virksomheder?
I Jobcenter Silkeborg har vi besluttet at samle sygedagpengemyndighed og vores interne indsatser på området. Den nye samlede enhed bliver delt i to funktioner: Tidlig Sygedagpengeindsats og Sygedagpengeudvikling – og vi søger nu en funktionsleder til den nyoprettede funktion Tidlig Sygedagpengeindsats.
Du bliver helt central i at få den nye funktion til at hænge stærkt sammen – både internt i din egen funktion og i tæt samarbejde med funktionslederen for Sygedagpengeudvikling, så borgerne og virksomhederne oplever en sammenhængende og solid sygedagpengeindsats.
Hvem bliver du leder for?
Du bliver leder for en funktion på ca. 28 medarbejdere, fordelt på bl.a. teamkoordinator, fastholdelseskonsulenter, medarbejdere i projekt tidlig sygedagpengeindsats, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter – med specialisering indenfor fysio- og neuroområdet.
Dine vigtigste opgaver
Som funktionsleder får du ansvar for at:
- Implementere de nye sygedagpengeregler for sygemeldte fra beskæftigelse (sammen med funktionen)
- Videreudvikle en model for screening af nysygemeldte, så vi er skarpe tidligt i forløbet
- Skabe rammer for et stærkt samarbejde med virksomheder og arbejdsgivere i fastholdelsessager – både hvor jobcentret skal ind over, og hvor virksomheden selv kan bære fastholdelsesindsatsen
- Samle og udvikle den nye funktion og skabe tydelige rammer, fælles retning og arbejdsformer
- Bedrive personaleledelse og tæt-på faglig ledelse
- Sikre et tæt samarbejde med funktionslederen for Sygedagpengeudvikling, så der er fælles retning og god koordinering på tværs
Hvem er du?
Vi håber, du kan genkende dig selv i flere af disse punkter:
- Du har kommunal erfaring indenfor beskæftigelsesområdet og meget gerne ledererfaring
- Du motiveres af at bedrive faglig ledelse tæt på medarbejderne og har fokus på arbejdsmiljø og trivsel
- Du kan – når der er behov – gå forrest i borgerdialogen og vise retning i svære situationer
- Du har erfaring med både reguleret myndighedsarbejde og samarbejde med arbejdsgivere/virksomheder
- Du er tydelig, kan sætte rammer og skabe følgeskab
- Du ser digitalisering som et middel til at skabe mere tid til kerneopgaven
- Du har blik for resultater i egen funktion – og samtidig for sygedagpengeområdet som helhed
Vi tilbyder dig:
- Et stærkt lederfællesskab, hvor vi både hjælper hinanden, når det er svært, og har det godt sammen i hverdagen
- En lederstilling med stort ledelsesrum, som du deler med lederen for Sygedagpengeudvikling
- En organisation med fokus på en strategisk fortælling og en kultur præget af tillid, nysgerrighed og høj kvalitet – og hvor læring prioriteres højt
- På sigt mulighed for 4 dages arbejdsuge
- En medarbejdergruppe med høj faglighed og stort engagement, og hvor trivslen står stærkt
Ansøgningsfrist søndag den 14. juni 2026.
Tiltrædelse forventet 1. august 2026.
Yderligere information:
“Bliv leder hos os”.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

