Cheflæge til Medicinsk Afdeling, SUH Nykøbing F
Overlæge i Region Sjælland - Nykøbing F
Region Sjælland søger en erfaren speciallæge til stillingen som Overlæge på Medicinsk Afdeling, SUH Nykøbing F. Den ideelle kandidat har ledelseserfaring, faglig autoritet og en empatisk tilgang. Du vil blive en del af et stort fællesskab med fokus på tværfaglighed og bæredygtighed. En spændende mulighed for en passioneret leder.
- Guldborgsund
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. september 2025
- Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge
Cheflæge til Medicinsk Afdeling
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Vi er et sygehus med lokale rødder og regional betydning, hvor vi er et stort fællesskab. Hos os er tværfaglighed og samarbejde helt centrale værdier.
Vi tilbyder et cheflægejob, hvor du sammen med chefsygeplejersken sætter retningen for sygehusets største afdeling med mere end 350 medarbejdere. Du får også et erfarent hold af cheflægekollegaer på et sygehus med en overskuelig størrelse og korte beslutningsveje. Samtidig bliver du en del af hele Sjællands Universitetshospital.
Vi står i en ekstrem spændende tid i det danske sundhedsvæsen, hvor visionen er, at vi skal mindske uligheden i sundhed. Det betyder også, at vi skal vende os mere ud mod borgerne for at være succesfulde. Hos os er der mulighed for og rum til at arbejde med innovative løsninger, som også er i tråd med sundhedsreformens hensigter. Det betyder blandt andet muligheder for at arbejde med digitale løsninger, en grad af hjemmearbejde for klinikere, tværfaglighed, samt samarbejde med kommuner, praktiserende læger og andre aktører. Du kommer ikke til at stå alene med det svære. Vi tager os tid til hinanden, har højt til loftet og står altid klar til at hjælpe.
”Jeg er sikker på, at du vil blive en succes hos os, hvis du vil noget med din ledelse, vores samarbejde og relationerne. Jeg glæder mig til at vise dig alle de gode resultater og forbedringer, vi allerede har lavet og dem, som vi er godt i gang med. Vi har også vores udfordringer, hvor manglen på speciallæger er en af de centrale – her har vi brug for din hjælp”, Else Dueled, chefsygeplejerske.
Om dig
Du er formentlig speciallæge i dag – eller bliver det lige rundt om hjørnet. Du må meget gerne have erfaring med at lede læger og sundhedspersonale. Som minimum har du været uddannelsesansvarlig eller lignende. Du behøver ikke at være rundet af det medicinske speciale.
Som leder har du den faglige autoritet og en empatisk tilgang, der får enderne til at nå hinanden i en til tider travl hverdag med meget på og i spil. Du træffer gerne beslutninger, så der bliver sat en tydelig retning. Du ser helheder og er involverende i udviklingsprocesser. Du har styrken til at stå fast på faglige standarder, men også fleksibiliteten til at finde løsninger, når virkeligheden ikke følger lægebogen.
Det med småt
Du kan læse mere om stillingen i det uddybende notat, ligesom du er velkommen til at ringe til konsulent i Mercuri Urval, Frederikke Hansen, på tlf. 4132 8624 for at få en fortrolig dialog. Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2025 kl. 23.59.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som overlæge
- Ledende overlæge, Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Slagelse
- Overlæge søges til Traume- og Infektionssektoren, Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital
- Overlæge i psykiatri søges til Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler Øst
- Medicinsk Diagnostisk Center søger en overlæge i gastroenterologi med stærk forskningsprofil til at videreudvikle forskning og klinik, Hospitalsenhed Midt
- Consultancy in Emergency Medicine combined with a clinical professorship in Emergency Medicine with special focus on Technology-driven Risk-stratification and Diagnostics
- En brystkirurgisk overlæge søges til Brystklinikken, Plastik- og Brystkirurgi, AUH
- To overlæger i plastikkirurgi søges til Plastik- og Brystkirurgi, AUH
- Ledende overlæge til gynækologisn på Slagelse Sygehus
- Ledende Overlæge til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital
- Overlæge til kolorektalteam ved Mave- og tarmkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup
- Ledende overlæge til Psykiatrisk Afdeling Svendborg
- To overlægestillinger i Urinvejskirurgi med tilknytning til Blæreteam, Aarhus Universitetshospital
- Overlæge til Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt
- Overlæge søges
- Ledende overlæge med personaleledelse søges til Røntgen og Skanning, HE Midt
- Ledende overlæge med personaleledelse søges til Røntgen og Skanning, HE Midt
- Ledende overlæge for Ortopædkirurgisk Afdelings akutte sektion
- Ledende overlæge Anæstesifællesskab 2 (hjertekirurgi, klassisk thoraxkirurgi og vaskulær kirurgi, kardiologi) Aalborg Universitetshospital
- Ledende Overlæge i lungemedicin ved Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Horsens
- Medical Director and Chief of Office-NSGO Clinical Trial Unit (NSGO-CTU)
- A position as Vascular consultant at Rigshospitalet, Copenhagen University Hospital, Denmark is available from the 1. of January 2026
- Funktionsledende overlæge til Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, Skejby
- Ledende overlæge til Ambulatorium for Kikkertundersøgelser (endoskopi), Medicinsk Afdeling, SUH Nykøbing F.
- Overlæge til Hukommelsesklinikken – Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital
- Overlæge søges til Traumesektoren, Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus


