Campus Bornholm søger sekretær til skolens uddannelsesadministration

Sekretær i Campus Bornholm - Rønne

Sekretær til uddannelsesadministrationen på Campus Bornholm

En struktureret og ansvarsbevidst person med flair for koordinering og godt overblik søges til at løse administrative- og koordinerende opgaver på skolen. Erfaring med uddannelsesadministration og positive samarbejdsevner er en fordel. Lyder det som noget for dig? Søg stillingen nu og bliv en del af vores team!

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sekretær

Vil du være en del af uddannelsesadministrationen på Campus Bornholm?

Her sætter vi dagligt en ære i at understøtte uddannelserne i deres arbejde med at sikre eleverne de bedste muligheder for fremtiden. Sammen skaber vi grundlaget for en god ungdomskultur, høj faglighed og stærke fællesskaber.

Jobbet

Som sekretær i uddannelsesadministrationen indgår du i teamet som løser de mange administrative- og koordinerende opgaver, der understøtter skolens uddannelser. Opgaverne omfatter bl.a.: elevernes optagelse, registrering af elevforløb, holdoprettelser, skematilpasninger, lokalekoordinering, indberetninger til relevante myndigheder, planlægning og afvikling af eksamener.

Som uddannelsessekretær har du daglig kontakt med skolens elever og kursister og er i tæt samarbejde med uddannelsesledelsen, undervisere og øvrige personale.

Uddannelsesadministrationen består af 6 uddannelsessekretærer som refererer til en teamleder.

Vi arbejder i et uformelt miljø med fokus på fælles opgaveløsning og vidensdeling.

Dine kompetencer

Du er struktureret og ansvarsbevidst. Du har flair for koordinering og trives med at arbejde i mange forskellige systemer. Desuden er du nysgerrig og fleksibel i forhold til nye opgaver. Du har et godt og sikkert overblik, også i travle situationer.

Du er positiv, imødekommende, initiativrig og hjælpsom i din opgaveløsning og det er naturligt for dig både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med dine kollegaer.

Erfaring med uddannelsesadministration på en skole og koordineringsopgaver vil være en fordel.

Tiltrædelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Cirkulære af 5. juli 2024 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-s) med virkning fra 1. april 2024 (Medst.nr. 029-24) samt Cirkulære af 1. august 2022 om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere mellem Skatteministeriet og HK-Stat med virkning fra 1. april 2021 (Medst.nr. 042-22). 

Arbejdstid:

Ansøgningsfrist:

Samtaler:

Ansøgning via skolens hjemmeside:

https://campusbornholm.dk/job

Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder

Anne Mette Hjorth Kristiansen på e-mail aj@cabh.dk eller tlf. 3065 0289.

Font: jobnet.dk ↗