Bygningsstyrelsen søger en jurist med interesse for erhvervslejeret til forhandling og fortolkning af erhvervslejekontrakter – er det mon dig?
Jurist i Bygningsstyrelsen - København
Bygningsstyrelsen søger en jurist med interesse for erhvervslejeret til forhandling og fortolkning af erhvervslejekontrakter. Den ideelle kandidat har skarp juridisk forståelse, evne til kompleks problemløsning og passion for at skabe de bedste løsninger for statens institutioner. Vil du være en del af et engageret team og bidrage til statens behov for kontorlokaler med bæredygtighed og lederskab? Søg nu og vær med til at gøre en forskel.
Stillingen kaldes også: Ekspert i levnedsmiddellovgivning
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 25. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 21. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Har du en skarp juridisk forståelse og lyst til at forhandle erhvervslejekontrakter, løse komplekse juridiske problemstillinger og skabe de bedste løsninger for statens institutioner? Så bliv en del af Bygningsstyrelsens Team Private Lejemål i enten København eller Skanderborg.
I Bygningsstyrelsen har vi mange spændende opgaver og ambitioner om at sikre de bedste løsninger for statens institutioner. Derfor har vi nu plads til endnu en dygtig kollega. Lige nu leder vi i Team Private Lejemål efter en kollega, der kan tage ansvar og trives i krydsfeltet mellem forhandling, jura og strategiske kontraktforhold. Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder mulighed for faglig fordybelse i komplekse sager, spændende udfordringer og en betydningsfuld rolle i forhold til statens behov for kontorlokaler. Alt sammen i rammer, hvor du har mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig.
Om stillingen
Som jurist i Bygningsstyrelsens Team Private Lejemål får du en vigtig rolle i forhandling, udarbejdelse og fortolkning af lejekontrakter for statens institutioner. Du vil forhandle med nogle af Danmarks største private ejendomsaktører og sikre de bedste løsninger for staten – hvor jura og forretningsforståelse mødes.
Din juridiske faglighed kommer i spil, når du omsætter forhandlingsresultater til endelige kontrakter eller navigerer i komplekse juridiske problemstillinger. Hos os får du mulighed for at specialisere dig i kontraktskrivning, forhandling, obligationsret og erhvervslejeret.
Tanja, der er jurist i teamet beskriver opgaverne således:
“I teamet håndterer vi statens kontorportefølje på mere end 600 erhvervslejemål. Det involverer opgaver som juridisk forhandling, konflikthåndtering, kontraktskrivning og spændende erhvervslejeretlige og obligationsretlige problemstillinger. Vi er tæt på det politiske maskinrum og teamets opgaver har stor sammenhæng med, hvad der besluttes politisk.
Det skaber arbejdsglæde, når jeg kan se, at jeg via mit arbejde gør en forskel for vores statslige kunder. Det motiverer mig, at der altid er spændende nye udfordringer, og at ledelsen udviser tillid til de ansatte og giver en høj grad af handlefrihed. Der findes ikke noget bedre end det kick det giver at have landet en god aftale.”
Dine primære opgaver vil være:
- Forhandling og genforhandling af erhvervslejekontrakter
- Udarbejdelse og fortolkning af lejekontrakter
- Forhandling og indgåelse af tillæg til erhvervslejekontrakter vedr. ombygninger eller arealændringer af et erhvervslejemål.
- Forhandling og juridisk vurdering af fraflytningskrav.
- Håndtering af juridiske tvister vedr. mangler ved erhvervslejemål, misligholdelse og opsigelse af et erhvervslejemål.
- Afsøgning af udlejningsmarkedet ud fra kundernes behov
- Udlejning af erhvervs- og boliglejemål
Vi sikrer, at du får den nødvendige oplæring og en grundig introduktion til vores arbejdsområde. Du vil løbende få ansvar og opgaver, der matcher dine kompetencer.
Hvad kan du forvente af dine nye kollegaer og Bygningsstyrelsen?
Vi ved, at valget går begge veje. Vi skal også være det rette match for dig. Din daglige gang vil enten blive på vores kontor i København, tæt på Dybbølsbro Station eller på vores kontor i Skanderborg, der ligger tæt på både motorvej og offentlig transport. Vi prioriterer online møder for at sikre en tæt kontakt på tværs af lokationer i teamet.
Vi tilbyder ligeledes en fleksibel arbejdsplads, hvor du kan arbejde hjemmefra ved behov, f.eks. når opgaverne kræver fordybelse. Du vil desuden blive tilknyttet en faglig mentor, der hjælper dig med at falde godt til i organisationen. Du vil blive en del af et team, hvor vi arbejder fleksibelt og får opgaverne til at hænge sammen – og hvor der er rig mulighed for sparing med mere erfarne kollegaer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er cand.jur. – gerne med erfaring fra en lignende stilling eller fra et studiejob, men du kan også have baggrund som f.eks. cand. merc. jur. Kendskab til erhvervslejeret er en fordel, men ikke et krav – vi klæder dig på til opgaven.
Du formår at sætte din faglighed i spil og har gennemslagskraft, så dine sager altid følges til dørs. Du er vedholdende i din tilgang til juridiske problemstillinger og arbejder løsningsorienteret for at skabe fremdrift i en varieret sagsportefølje.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har interesse for erhvervslejeret og motiveres af at løse opgaver inden for det felt
- Arbejder analytisk, grundigt og selvstændigt og kan drive egne opgaver fremad
- Arbejder løsningsorienteret
- Formulerer dig klart i både skrift og tale – da skriftlig kommunikation og dokumentation er særlig vigtigt i jobbet
- Fremtræder professionel og imødekommende over for vores kunder og samarbejdspartnere
- Trives i en organisation, hvor hverdagen er dynamisk og præget af politiske behov
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser.
Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43 i København V eller Thomas Helsteds Vej 9A 8660 Skanderborg – afhængig af din bopæl.
Ansøgning og videre proces
Er du nysgerrig efter at høre mere eller har du yderligere spørgsmål til stillingen inden du sender din ansøgning? Så er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Christina Borggaard Thomsen på tlf.: 41 70 13 07. Du kan også sende hende en SMS, så vender hun tilbage til dig!
Er du allerede nu klar til at søge, så hører vi meget gerne fra dig! Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer
senest torsdag den 21. august kl. 12:00.
Du søger stillingen på via linket til højre på siden. Du vil modtage en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 35 og 2. samtaler i uge 36 og håber at kunne byde dig velkommen pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi gør, kan du gøre det HER, og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som jurist
- To jurister til spændende udbuds- og kontraktopgaver i Koncern Indkøb, Region Sjælland
- Jurist til Forskningsjura – med interesse for life science
- Funktionschef til retssekretariatet ved Retten i Horsens
- Personalejuridisk konsulent til Nordsjællands Hospital
- Udbudskonsulenter til Sourcing Divisionen
- Jurist
- Jurister til Forsvarets kontrakter
- Nævnenes Hus søger et fagligt fyrtårn til sagsbehandling af klagesager i Klagenævnet for Udbud
- Jurister – forvaltningsret, compliance og beskatning
- GDPR-jurist til Center for Digitalisering, Data og Analyse i Socialforvaltningen
- Juridisk konsulent til juristteam i Socialstaben i Region Midtjylland (barselsvikariat)
- Juridisk specialkonsulent til Rådmandssekretariatet i Kultur og Borgerservice
- Fakultetsjurist til Det Naturvidenskabelige Fakultet – Aarhus Universitet
- Jurist til Ejendomme
- Er du vores nye jurist, der vil arbejde med databeskyttelse og Danmarks samfundskritiske it-løsninger?
- Compliance Officer
- Udviklingsjurister til digtalisering, AI og databeskyttelse – med blik for løsninger og samarbejde
- Vil du forhandle og fortolke erhvervslejekontrakter for staten? Så bliv vores nye jurist og kollega på Bygningsstyrelsens kontor i Skanderborg
- Erfarne anklagere og senioranklagere efter endt turnus til Grønlands Politi
- TET søger en erfaren juridisk fuldmægtig
- Jurister til Sundhedsjura (specialkonsulent eller fuldmægtig)
- Personalejurist til jurateam i Personalejura og Forhandling i Koncernservice – skal du med på holdet?
- Jurist søges til arbejdet med at skabe gode rammer for uddannelse
- Jurist søges til Sikkerhedsenheden ved Områdekontoret i Kriminalforsorgen Øst
- Strategisk Jurist til servicecenteret på OUH


