Ambitiøs studentermedhjælper til kommunikationsopgaver på Forsvarsakademiet
Studentermedhjælp i Svanemøllens Kaserne - København Ø
Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver på Forsvarsakademiet søges til Koordinationssektionen. Du vil arbejde med produktion af indhold til digitale platforme, overvågning af medier og SoMe, samt opdatering af webplatforme. Ideel kandidat er ambitiøs, struktureret og interesseret i forsvars- og sikkerhedspolitik. Passion for kommunikation og lederskab er nøgleelementer.
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 8. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 17. oktober 2025
- Fuldtid
- Tidsbegrænset ansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp
Brænder du for kommunikation? – og har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med stor samfundsmæssig betydning? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Koordinationssektionen på Forsvarsakademiet.
Om os
Forsvarsakademiet er Forsvarets uddannelses- og vidensinstitution. Vi uddanner fremtidens ledere i Forsvaret og bidrager med forskning og analyser, der hjælper Forsvaret med at forstå og håndtere både aktuelle og fremtidige sikkerhedsudfordringer.
Forsvarsakademiet har omkring 600 medarbejdere fordelt på flere lokationer i Danmark – de fleste arbejder på Svanemøllens Kaserne i København, mens andre er placeret i bl.a. Varde, Frederikshavn og Karup. Vi har både sergentskoler og officersskoler samt forskningsmiljøer inden for ledelse, strategi, teknologi og militære operationer.
Koordinationssektionen
Kommunikationsteamet bidrager blandt andet til formidling af Forsvarsakademiets uddannelser, forskning, udvikling og arrangementer – både internt og eksternt. Vi producerer indhold til og vedligeholder vores digitale platforme, herunder fak.dk, sociale medier (LinkedIn, Facebook, X og Bluesky), intranet og andre interne kanaler. Derudover håndterer vi pressehenvendelser, promoverer jobopslag og dækker arrangementer.
Arbejdsopgaverne fordeles, men vi samarbejder tæt og sparrer løbende. Du bliver en del af et uformelt, men fagligt ambitiøst miljø i Koordinationssektionen, hvor vi har et godt samarbejde med de andre teams.
Om stillingen
Som studentermedhjælper i kommunikation bliver du en del af et lille kommunikationsteam bestående af dig og én fastansat kommunikationsmedarbejder, hvor du får mulighed for at arbejde med både intern og ekstern kommunikation. Du vil bidrage til at udvikle og vedligeholde vores digitale platforme – både på web og sociale medier – og få indblik i kommunikation i en stor offentlig organisation med samfundsmæssig betydning.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Produktion af indhold til fak.dk, sociale medier og interne kanaler
- Medie- og SoMe-overvågning
- Indsamling og formidling af statistik for brugeraktivitet
- Opdatering og vedligeholdelse af vores webplatforme (fak.dk og intranet)
- Ad hoc-opgaver som tilpasses dine kompetencer og interesser
Vi tilbyder et fleksibelt studiejob, hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder i praksis og afprøve teori fra dit studie. Du vil få ansvar i opgaverne, sparring i hverdagen og indsigt i kommunikationsarbejde i en myndighed med en vigtig rolle i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Dit arbejdssted er på Forsvarsakademiet i København. Din gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen. Vi bestræber os selvfølgelig på at være fleksible med arbejdstiden i dine eksamensperioder.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- læser kommunikation, journalistik eller et beslægtet studie – eller har relevant erfaring med kommunikationsarbejde
- er pålidelig og har god situationsfornemmelse, da du får en bred kontaktflade og kommer til at arbejde tæt på Forsvarsakademiets ledelse
- har forståelse for de hensyn og interesser, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
- arbejder struktureret, tager ansvar og har lyst til at løse både store og små kommunikationsopgaver
Det er en fordel, hvis du også:
- har erfaring med at administrere sociale medier og webplatforme i en organisation eller virksomhed
- har interesse i Forsvaret og Forsvarsakademiets uddannelses- og forskningsområder
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter HK’s organisationsaftale med en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16%.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte major Christian Damberg, tlf. +45 53 55 29 08.
Har du spørgsmål til løn – og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont på telefon 32665188.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis og/eller bevis på at du er indskrevet på videregående uddannelse.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 17. oktober 2025.
Vi forventer at holde løbende samtaler.
Stillingen er til besættelse den 1. november 2025 eller snarest derefter.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som studentermedhjælp
- Psykologistuderende til Psykoterapeutisk Klinik Frederiksberg
- Bliv en del af KU’s rekrutteringsteam – vi søger to studentermedarbejdere til Studerende for en dag
- Studenterstudievejleder til Filosofi og Idéhistorie søges!
- Finansministeriet søger 1-2 dygtige studenter til arbejdet med finansloven
- Få erfaring med juridisk sagsbehandling som stud.jur. hos os
- Studiejob: Bliv SoMe-vært på ITU’s Instagramprofil @itucph
- Studerende til web og digital kommunikation
- Skatteministeriet søger studenter til policy-udvikling og analyse
- Engageret studentermedhjælper til Medicoteknisk værksted på Hvidovre Hospital
- Instruktor søges til el-laboratoriet – sensor- og måleteknik, Institut for Mekanik og Elektronik, Det Teknisk Fakultet
- Stud jur. til klientsagsbehandling i Områdekontor Vest, Kriminalforsorgen
- Studentermedhjælper til aktindsigt i juridisk afdeling
- Studiemedarbejder til kortvarig ansættelse
- Studentermedarbejder med en skarp pen, flair for SoMe og interesse for mænds sundhed
- Er du engageret, nysgerrig og kan du få øje på andre menneskers ressourcer? Bliv en del af botilbuddet Sonjavej – et studiejob med mening
- Customer Success Manager (studiejob)
- Studentermedarbejder med kendskab til civilsamfundet og flair for at samle frivillige til gavn for ældre hjemmehjælpsmodtagere i Hjemmeplejen Vesterbro, Kgs. Enghave/Valby
- Studenterunderviser til sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole
- Studiejob som formidler i Kemishow ved Institut for Kemi
- Studiejob: Trainee-stilling for pædagogstuderende i Gentofte
- Uniavisen søger studenterjournalist
- Tilkaldevikarer og afløsningspersonale til weekendarbejde i Kileparkens aflastningstilbud
- Bliv ekspert i knoglemarvsundersøgelser – Spændende studiejob for medicinstuderende i Region Syddanmark
- Skarpe og udadvendte studerende søges til formidling om spil og sagsbehandling

