Alsidig og erfaren HR-profil med fokus på personalejura og organisationsudvikling
HR-konsulent stilling ved Nyborg Kommune, Region Syddanmark
- Nyborg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. september 2026
- Oprettet: 11. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for HR-konsulent
Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem udvikling og drift med en varieret opgaveportefølje indenfor HR?
Nyborg Kommunes HR-afdeling understøtter en organisation i forandring og i at skabe fremdrift på tværs af fagligheder, kulturer og organisatoriske enheder. Derfor søger vi snarest muligt en erfaren HR-konsulent med stærk organisationsforståelse, indgående kendskab til kommunale forhold og lyst til at skabe resultater i samarbejde med andre.
Du får en bred opgaveportefølje, hvor du arbejder med både personalejura og understøttelse af organisatoriske og strategiske udviklingsinitiativer. Din dagligdag vil blandt andet bestå af:
- rådgivning af ledere om personalejuridiske problemstillinger og behandling af disciplinær- og personalesager,
- understøttelse af arbejdsmiljøindsatser,
- udarbejdelse af sagsfremstillinger og beslutningsoplæg,
- deltagelse i tværgående udviklingsprojekter
Derudover vil der løbende komme forskellige ad hoc-opgaver – store som små – som vi samarbejder om i teamet.
Om HR
I HR er vi ved at opbygge fundamentet for vores arbejdsmiljø- og udviklingsindsatser. Du får derfor en unik mulighed for, sammen med nye kolleger, at sætte retningen og bidrage til etableringen af en stærk rådgivningsenhed inden for blandt andet organisatorisk udvikling, forandringsledelse, ledelsesudvikling og strategisk rådgivning.
HR er organiseret i en stabsfunktion sammen med Byrådssekretariatet, som tæller i alt 22 kollegaer. I HR er vi 9 medarbejdere med mangeartede kompetencer. Vi understøtter hele den kommunale organisation med rådgivning og opgaveløsning inden for HR-, personale-, og arbejdsmiljøområdet. Dine nærmeste kolleger er afdelingens personalekonsulenter, trivselskonsulent og en kommende ny udviklingskonsulent.
Vi søger dig der
Derudover lægger vi vægt på, at du er god til at skabe relationer, og møder samarbejdspartnere med respekt og i øjenhøjde. Du tænker helhedsorienteret, kommunikerer enkelt og præcist, har et godt blik for organisatoriske processer, og har den personlige integritet og loyalitet, som kræves i dialogen med forskellige niveauer i organisationen.
Vi tilbyder
Du får arbejdsplads på Nyborg Rådhus – centralt placeret tæt på både banegård og motorvej – og bliver en del af en afdeling, der har en klar mission om at understøtte organisationen i at lykkes med kerneopgaven og skabe trivsel for medarbejderne.
Som kolleger har vi en kultur med højt til loftet, og fokus på det gode sociale fællesskab. Du vil opleve en kultur, hvor vi tager stort ansvar og udviser stor fleksibilitet for at få opgaverne løst.
Vi arbejder selvstændigt og med stor fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse. Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra kombineret med en fleksibel fredag, som betyder, at arbejdstiden i nogle uger kan placeres på ugens første fire dage. Du må forvente, at arbejdstidens placering til tider kan variere afhængig af de aktuelle opgaver.
Yderligere information
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af HR og Byrådssekretariatet Bjarne Høyer Abildtrup på tlf.: 2163 5892.
Ansøgningsfrist: Søndag 20. september 2026
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Denne stilling er publiceret af Nyborg Kommune via jobnet.dk

