Visitator med sundhedsfaglig baggrund til Tårnby Kommune

Visitator i Tårnby Kommune - Kastrup

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Visitator

Visitator til

Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed, Tårnby Kommune

1. september 2025 eller snarest derefter

Du bliver en del af Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed (ROS), hvor du indgår i et tværfagligt myndighedsteam med fokus på kvalitet, sammenhæng og borgerinddragelse.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Forandringer præger i disse år ældreområdet, myndighed og rollen som visitator. Center for ROS har i 2022 lanceret en ny politisk besluttet Ældrestrategi med overskriften, “Et kommunalt sundhedsvæsen – sammen med borgeren”. Her er defineret 4 klare pejlemærker for den retning som organisationen fremefter skal styre mod:

  1. Sammen med borgeren

  2. Tidlig og målrettet indsats

  3. Helhedsorienterede og sammenhængende indsatser

  4. Fagligt fællesskab og fælles ansvar

Værdierne “Vi ser muligheder, vi tænker nyt, vi arbejder sammen og vi er ordentlige” er styrende i vores måde at arbejde på.
Værdierne har vi sat i bevægelse på myndighedsområdet, ved en ny organisering med stærke geografiske arbejdsfællesskaber.
I visitationen skal vi styrke samarbejdet med hjemmeplejen og komme endnu tættere på borgerens ønsker til og om hjælpen.
Det betyder også, at vi får en større rolle som facilitatorer i borgernes forløb og det kræver flere hænder.

Om jobbet – din hverdag

Som visitator er du med til sikre, at borgerne i kommunen får en god, sammenhængende og meningsfuld indsats, som leveres i tæt dialog med borgeren selv, de pårørende og kollegaer fra hjemmeplejen, sygeplejen, genoptræningen og plejehjemmene. Du kommer til at træffe afgørelser om personlig pleje, nødvendige praktiske opgaver og genoptræning, plejebolig og ældrebolig efter Serviceloven samt helhedspleje efter Ældreloven.

Vi stræber altid efter, at overgangen fra hospital til kommune foregår så smidigt og hensigtsmæssigt som muligt og netop overgange har en særlig bevågenhed. Også de interne overgange i kommunen. Vi møder borgeren på hospital eller i eget hjem, hvor funktionsevnen vurderes. Vi sagsbehandler ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang i samarbejde med rehabiliteringsterapeuter.

Refleksion over egen praksis fylder en del i hverdagen ligesom systematisk skemalagt faglig sparring. Vi bliver klogere sammen, afprøver nye tiltag og stræber
efter at blive bedre samtidig med vi holder et stålfast blik på arbejdsmiljøet.

Dine kompetencer, baggrund og erfaring

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet terapeut eller sygeplejerske (professionsbachelor) og har erfaring fra ældre- og sundhedsområdet i kommunalt regi.

  • Har erfaring med eller interesse for myndighedsopgaven som visitator.

  • Har kendskab til relevante lovgivninger og kan forvalte dem ansvarligt, herunder Forvaltningsloven, Retssikkerhedsloven, Serviceloven og evt. Ældreloven.

  • Arbejder helhedsorienteret, inddragende og med blik for borgerens ressourcer og behov.

  • Kan facilitere tværfaglige samarbejder og skabe sammenhæng i komplekse borgerforløb.

  • Er velformuleret både mundtligt og skriftligt.

  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og trives i en kultur med faglig udvikling og læring.

Hvad bliver du en del af?

  • Et myndighedsområde med to teams: visitationen og hjælpemiddelteamet.

  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, rivende udvikling, systematisk sparring og en ambition om at forbedre og forenkle arbejdsgange.

  • Et miljø med borgeren i centrum og et stærkt samarbejde og engagement.

Mere om os

Harsimaranjit Singh Sekhon

15. august 2025

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Font: jobnet.dk ↗